Nyt dansk våben mod terror
Flere efterretningstjenester viser interesse for et nyt dansk it-værktøj, der kan optrævle omfattende terrornetværk. Systemet er det første af sin art i verden.

Danske it-forskere fra Aalborg Universitet Esbjerg har udviklet et unikt it-værktøj, der kan hjælpe efterretningstjenesterne med at optrævle terrornetværk.
Ved hjælp af elektroniske spioner gennemtrawler den internettet for oplysninger om terroristernes kontakter og færden, og de mange data bliver herefter analyseret af en smart matematisk algoritme, der laver en model for netværkets opbygning.
»Grunden til, at efterretningstjenesterne ikke har så stor succes med at optrævle terrornetværk er, at de ofte går efter de forkerte. Selv om man fanger Osama Bin Laden, så fungerer Al Queda jo stadigvæk,« siger adjunkt Nasrullah Memon fra Afdelingen for Software, Elektronik & Medieteknologi, der er idémanden bag softwaren, og fortsætter:
»iMiner kan gennemskue et terrornetværks struktur og afsløre terroristernes indbyrdes roller. Det udpeger de nøglepersoner, der skal elimineres for at destabilisere netværket.«
Data skal verificeres
Fakta
Nasrullah Memon har for nylig lagt sidste hånd på en prototype af systemet, hvis gennemslagskraft han nu demonstrerer på en lang række videnskabelige konferencer. Sammen med hans kolleger er han netop gået i gang med at videreudvikle prototypen til et egentligt produkt, der kan være med til at forudsige terroristernes aktiviteter.
Hele projektet tiltrækker sig international opmærksomhed og Nasrulla Memon er allerede blevet kontaktet af internationale efterretningstjenester, der var interesseret i at etablere et samarbejde. Ud over at tale med den danske efterretningstjeneste har han for nylig afholdt møder med en sydasiatisk efterretningsorganisation samt International Center for Political Violence and Terrorism Research.
»Lederen af centeret har udtrykt stor interesse for at samarbejde med os omkring verifikation af data,« siger institutleder Torben Rosenørn.
Systemet er sikkert
Selv om værktøjet skal analysere terroristernes lyssky forbindelser, så er Nasrullah Memon og hans kolleger helt åbne omkring deres produkt, for umiddelbart er de ikke bange for, at systemet skal havne i de forkerte hænder.

»Vi forventer ikke at systemet vil blive misbrugt, for der arbejdes med en arkitektur som baserer sig på security- og privacy-politikker i overensstemmelse med EU retningslinier. Dertil kommer, at systemet er skræddersyet til at løse en bestemt opgave, som eksempelvis at udpege 'the bad guys' og denne feature er indarbejdet i selve teknologien, så selv hvis terroristerne skulle få fingrene i systemet, så har jeg svært ved at se, hvad de kan bruge den til,« siger Nasrullah Memon.
På lang sigt vil man dog kunne videreudvikle systemet til at kunne håndtere flere forskellige efterforskningsopgaver.
»Vi forestiller os, at vi med det færdigudviklede system vil have brugere inden for bl.a. politiet (organiseret kriminalitet), finansinstitutioner, (hvidvaskning af penge, bedrageri), efterretningstjenester (forudsigelser om kommende terrorangreb), børser og forsikringsselskaber,« siger Nasrullah Memon.
Den store interesse fra de mange potentielle brugere har fået forskerne til at søge om midler til at udvikle et egentlig produkt i forskningsråd og EU.
»Vi er i gang med at ansøge om midler for at kunne accellerere arbejdet, hvilket de seneste dages hændelser i Indien og Thailand understreger nødvendigheden af. Jeg er overbevist om, at prototypen kan udvikles til et unikt produkt. De it-værktøjer, der findes på markedet i dag, er enten fokuseret på at indsamle data om terrorister, eller at opbygge modeller, men vi kombinerer de to værktøjer i et samlet produkt, og det er første gang dét er gjort,« siger institutleder Torben Rosenørn.
Relaterede artikler
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Døde sæler skal afsløre gammel luftforurening
11. februar 2011 kl. 08:33 -
Flagermus er verdens mest højrøstede dyr
27. juli 2011 kl. 14:59 -
Kamikaze-komet opløst af Solen
16. april 2012 kl. 12:28
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 2 timer 50 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 2 timer 59 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















