Annonceinfo

Nye LED-lamper opfundet af danske forskere

Glødepæren bliver udfaset, og afløseren, sparepæren, er upopulær. En forskergruppe på DTU har fundet et alternativ gennem et usædvanligt samarbejde.

Når forskning gøres indretningslækkert. Den prisvindende designer Christian Flindt (th.) har besøg i sit atelier af forskningsleder Paul Michael Petersen fra DTU Fotonik. (Foto: Thorkild Amdi Christensen )

Groft sagt er Edison blevet sat ud på et sidespor. Hans opfindelse glødepæren er i hvert fald.

Den er blevet udfaset af EU og vil ikke længere være i handelen. Baggrunden er, at glødepæren belaster vores miljø betragteligt. Det er kun få procent af den energi, der sendes ind i pæren, der udsendes som lys. Resten er varme. Der er altså god grund til at se sig om efter nye lyskilder.

Tallene for sparepæren er noget bedre, og det var også den, der oprindeligt var set som afløseren for glødepæren. Men mange bryder sig ikke om det lys, som sparepæren giver, da det ofte virker koldt og mindre klart. Og her er essensen i udfordringen for glødepærens afløser: Lys har stor indflydelse på menneskets helbred og humør.

Forskere fra DTU Fotonik har udviklet et nyt lyssystem baseret på lysemitterende dioder, LED, som både har højere energieffektivitet end sparepærerne og langt bedre farvegengivelse. Udfordringen er nu - blandt andre - at flytte forskningen over i en række nye og innovative lamper, der kan bane vejen for, at anvendelsen af LED føres videre fra »noget, der er i cykellygter« til dagligstuen og ind i folks bevidsthed.

Syner-ener-gi

Lamperne bliver udviklet i samarbejde mellem førende danske designere og et forskerteam på DTU Fotonik under ledelse af forskningsleder Paul Michael Petersen og seniorforsker Carsten Dam-Hansen.

De nye lamper er konkrete eksempler på synergien mellem forskerne og designerne, fortæller Paul Michael Petersen:

Sparepærens lys er ikke godt nok, mener mange. Fremtiden ligger i LED-teknologien. (Foto: Colourbox)

»Danmark er internationalt kendt for godt design. Dansk forskning inden for optik og lysdioder er også i verdensklasse. Ved at forene de to traditionelt adskilte verdener, hvor ingeniører og fysikere dominerer den ene og designere den anden, opstår der nytænkning samt helt nye muligheder for at udvikle attraktive teknologiske løsninger.«

Samme tankegang ligger bag to af designerne Christian Bjørn og Jesper Olsens arbejde med at skabe nye ressourcebesparende produkter:

»For os er der ingen tvivl om, at LED er fremtiden. Her kan vi være med til at skabe nye klassikere og være med til at udvikle æstetikken omkring en ny teknologi. Og vi vil gerne et lag dybere, nemlig udvikle den gode måde at bruge LED på med en kobling til ansvarligt energiforbrug,« forklarer Jesper Olsen om baggrunden for designteamets arbejde sammen med forskerholdet på DTU.

Det personlige lys

Men LED-lamperne lover ikke blot den højere energieffektivitet.

Fremtidens lyssystemer vil blive intelligente med den ny forskning fra DTU Fotonik og vil ydermere kunne modvirke for eksempel vinterdepressioner ved at ændre farve, hvilket hverken glødepæren eller sparepæren er i stand til. Det bliver muligt at skabe et personligt lys, forklarer Paul Michael Petersen:

»I dag har folk begrænsede muligheder for at ændre på lyset. Glødepæren er for eksempel noget, man tænder og slukker for og skifter ud, når den har udtjent sin levetid. I fremtiden kan man ændre på lyset, og designet af lyskilderne vil derfor have større fokus på, hvordan vi bruger lys forsvarligt, og om det har en kvalitet, der får os til at føle større velbefindende.«

Legemliggjort forskning
citatVi har længe arbejdet med at udvikle energibesparende lyskilder med god farvegengivelse, men det er først, efter at vi har integreret designerne i processen, at vi har fået kontakt med forbrugerne. Design er nøglen til forbrugernes accept!
- Paul Michael Petersen

Trods alle fordelene er der er stadig en række udfordringer, der skal overkommes, før vi kan tage lyskilden til os som den foretrukne afløser for den gamle glødepære.

En af de største er, at LED består af mange små dioder, der hver især afgiver en lyskegle og dermed ikke afgiver et jævnt lys.

Den udfordring har designeren Christian Flindt, som blandt andet har fået Dansk Designpris 2009 og blev kåret til årets designer 2007 af magasinet Bo bedre, taget op med sin LED-baserede keglelampe, der er den seneste i rækken af LED-lyskilder, som han har udviklet i samarbejde med DTU Fotonik.

»En af fordelene ved LED-dioder er, at lyset kan fordeles på mange små enheder. Ved at introducere omvendte kegler - cones - i en stor plade får jeg blandet lyset og skabt en masse refleksion, som er med til at bløde lyset op,« fortæller Christian Flindt om sit funktionelle design, der legemliggør den forskning, som ellers normalt gennemføres af forskerholdet.

Netop dette design fremhæves da også af Paul Michael Petersen, når han skal beskrive det store arbejde, DTU Fotonik og designerne har sat sig for at gennemføre: At anvende forskningsresultater direkte i lamper, hvor samspil mellem lys, æstetik og teknologiske løsninger fortolkes ind i produkter, der kan tage kampen op med traditionelle lyskilder:

»Samarbejdet med designerne skal medvirke til at sikre danske virksomheder en international førerposition inden for fremtidens belysningsteknologi og fremme visionen om det energieffektive samfund. Det er et meget inspirerende samarbejde for begge parter. Vi har længe arbejdet med at udvikle energibesparende lyskilder med god farvegengivelse, men det er først, efter at vi har integreret designerne i processen, at vi har fået kontakt med forbrugerne. Design er nøglen til forbrugernes accept.«

Lavet i samarbejde med DTU

Hvad er LED? 

En lysdiode eller LED (light-emitting diode) er en lille elektrisk halvlederchip, der udsender lys, når der sendes strøm igennem den. Lysdioder kan omsætte elektrisk energi til lys inden for det infrarøde, det nær-ultraviolette eller det synlige bølgelængdeområde.

Historisk set er dioden blevet brugt som lyskilde i digitale armbåndsure og lommeregnere, men er efterhånden blevet så lys stærk, at de i dag bruges i billygter og lyssignaler ved fodgængerovergange.

Der er kun en mindre termisk slitage på en lysdiode, der lyser. Modsat en glødelampe kan en lysdiode lyse konstant i årevis uden at brænde ud. Lysdioden vil i snit kunne lyse 100.000 timer, hvor en gammeldags glødepære kun kan klare omkring1000 timer.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet

Anker Engelunds Vej 1, 101A 2800 Kgs. Lyngby
Tlf.: +45 4525 2525
E-mail: dtu@dtu.dk

DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.  

Universitetets hovedopgaver udføres af p.t. 18 institutter og et nationalt laboratorium, på campus i Lyngby nord for København, men også på en række andre lokaliteter i København, samt på Sjælland og i Jylland.

DTU har ca. 7.000 studerende og 4.500 ansatte, hvoraf 2250 er forskere.

Universitetet har medvirket ved etableringen af en række alliancer blandt førende tekniske universiteter.

På europæisk plan indgår DTU sammen med TU München og TU Eindhoven i "European University Alliance in Science and Technology" og på nordisk plan indgår DTU i "Nordic 5 Tech".

Endelig er DTU partneruniversitet med Rensselaer Polytechnic Institute i dets omfattende udvekslingsprogram "REACH" og har en strategisk studieudvekslingsaftale med KAIST i Sydkorea.

Læs på DTU

Civilingeniøruddannelser

Diplomingeniøruddannelser

Kandidatuddannelser

 

Hvis du vil vide mere om uddannelser på DTU

Seneste artikler fra Danmarks Tekniske Universitet

Navnet forpligter...

Kære Vibeke,
Om ikke andet affødte den lidt misvisende titel på artiklen nogle læserreaktioner, som vel må være velkomne for en redaktør. Det havde naturligvis været mere interessant, hvis kommentarerne havde drejet sig om konstruktion/design af LED lamper, men viser dog at dine læsere ikke er faldet helt i søvn.
Det ville tilføre videnskab.dk et værdifuldt element, hvis læserne kunne provokeres til af være lidt mere tilbøjlige til at reagere på/kommentere jeres mange artikler. Det er jo et meget stort plus for ing.dk, at læserne dér ofte leverer meget kvalificerede kommentarer (samt en hel del petitesserytteri...) til indholdet af de forskellige artikler. Du nævner selv artiklen om LED belysningen af "kronjuvelerne", hvor både titel og indhold affødte syv - inclusiv et par stykker til overskriften - kommentarer. Hvis du sammenligner mængden af faktiske oplysning i jeres LED artikel med ing.dk's vil du opdage, at der er en hel del flere konkrete oplysninger at kommentere i den sidste. De to ting hører måske sammen?
Jeres navn - videnskab.dk - forpligter vel...
Søren 

SV:opfindelse?

Kære René og Søren
I har ret - overskriften kunne have været mere dækkende - iveren efter at nyhedsvinkle må være løbet af med os. Vi strammer os an - tak for indspark  :-)
Vibeke, videnskab.dk

opfindelse?

Jeg må gi' Søren ret, jeg blev også temmeligt skuffet..
Overskriften burde være:
'Forskere og Designere samarbejder om at optimere LED lamper'
For så havde JEG ikke behøvet at læse det hele igennem for at finde ud af at der ikke var nogen opfindelse at se.. (hvilket jeg jo havde forventet)
Måske er skuffelsen extra stor da jeg syntes videnskab.dk er verdens bedste nyheds-side.

SV:SV:VIDENSKAB.dk ??????

Kære Søren W. Rasmussen
Denne artikel, som bringes i samarbejde med DTU, beskriver et interessant samarbejde mellem forskere og designere. Den fokuserer på den fremtidige anvendelse af det nye, LED-baserede lyssystem; dens ærinde er ikke at give den ingeniørvidenskabelige forklaring på selve teknologien.  På videnskab.dk har vi i øvrigt stor respekt for vores kolleger hos Ingeniøren, og jeg har f.eks. selv med stor fornøjelse læst beskrivelsen på ing.dk af anvendelsen af det nye LED-lyssystem i skatkammeret på Rosenborg Slot. Andre interesserede kan læse med her http://ing.dk/artikel/104687-dtu-fotonik-i-gennembrud-med-led-lys-paa-kronjuvelerne
Vibeke Hjortlund, chefredaktør, videnskab.dk

Min kommentar var mest rettet mod misforholdet mellem titlen: "Nye LED-lamper opfundet af danske forskere" og artiklens indhold. den eneste bemærkning om selve "opfindelsen" er så vidt jeg kan se denne: "»En af fordelene ved LED-dioder er, at lyset kan fordeles på mange små enheder. Ved at introducere omvendte kegler - cones - i en stor plade får jeg blandet lyset og skabt en masse refleksion, som er med til at bløde lyset op,«" Det var naturligt her, at komme ind på hvordan dette design er udført i praksis, med en eller flere illustrationer. Udsagn som: "Glødepæren er for eksempel noget, man tænder og slukker for og skifter ud, når den har udtjent sin levetid", gør jo ikke læseren meget klogere. Det samme gælder vel lamper, hvor lyskilden er en eller flere LEDs?
Baggrunden for min kommentar var, som jeg antydede, at jeg finder emnet yderst interessant, og derfor blev en smule skuffet over manglen på saglig information om "opfindelsen" i artiklen.

SV:VIDENSKAB.dk ??????

Kære Søren W. Rasmussen
Denne artikel, som bringes i samarbejde med DTU, beskriver et interessant samarbejde mellem forskere og designere. Den fokuserer på den fremtidige anvendelse af det nye, LED-baserede lyssystem; dens ærinde er ikke at give den ingeniørvidenskabelige forklaring på selve teknologien.  På videnskab.dk har vi i øvrigt stor respekt for vores kolleger hos Ingeniøren, og jeg har f.eks. selv med stor fornøjelse læst beskrivelsen på ing.dk af anvendelsen af det nye LED-lyssystem i skatkammeret på Rosenborg Slot. Andre interesserede kan læse med her http://ing.dk/artikel/104687-dtu-fotonik-i-gennembrud-med-led-lys-paa-kronjuvelerne
Vibeke Hjortlund, chefredaktør, videnskab.dk

VIDENSKAB.dk ??????

Hej Morten Dahl/videnskab.dk,Jamen, hvad tænker du/I da på? Der står jo ikke noget som helst i denne artikel om LED  lamper og deres anvendelse som erstatning for glødelamper. Hvor er videnskaben blevet af? Hvor er data?  Hvor er figurerne? Er videnskab.dk ved at transmogriffe sig til bobedre.dk? - eller er redaktøren på skiferie?
Det er et vigtigt emne, som fortjener en forfatter, der tager formidlingen af videnskab helt anderledes seriøst og viser respekt for dokumentationen og kritik. Prøv at besøge for eksempel ing.dk, så vil du forstå, hvad jeg mener. Dér slipper du ikke godt fra et niveau som i ovenstående artikel.
Det er jo vigtigt, når man forsøger at popularisere videnskabelige emner, at man bevarer respekten for modtageren - og for det emne, sagen drejer sig om - så man ikke forfalder til overfladisk pluddersnak i den tro, at det gør det lettere for ikke-indviede at forstå hvad man skriver.
Essensen af din artikel kunne beskrives således: "Der nogle forskere på DTU Fotonik, der roder med LED lyskilder. Flere danske designere synes, at det er en god ide. LED er gode, fordi de er mere effektive end glødepærer." - og det er ret magert udbytte af en så ordrig artikel...! Emnets vigtighed taget i betragtning, er det i høj grad en ommer...!!!

Interessant, men . . .

så altfor overfladisk, dessverre.
En dypere utredning av dette:
Forskere fra DTU Fotonik har udviklet et nyt lyssystem baseret på lysemitterende dioder, LED, som både har højere energieffektivitet end sparepærerne og langt bedre farvegengivelse.
hadde hjulpet! Samt flere bilder.

Seneste fra Teknologi

  • Robotdragt skal give pensionister superkræfter

    Soldater bærer tit rundt på op til 50 kilo på ryggen, mens ældre kan have svært ved selv at løfte dagligvarerne hjem. Forskere på Harvard University forsøger at løse sådanne problemer med en ny robotdragt.
  • Kvantehukommelse - en nål i en høstak

    KRONIK: I de seneste år har forskere arbejdet intenst med udviklingen af en såkaldt kvantecomputer, som kan udnytte nogle af kvantefysikkens mest mystiske egeskaber til at løse svære problemer hurtigt.
  • Dansk center forebygger udmattede vindmøllevinger

    I Lyngby ligger Nordens største testlaboratorium. Her kan vindmøllevinger gå til eksamen i holdbarhed, så materialet, de er lavet af, kan gøres bedre til at klare efterårsstormenes rusketure. Alle led fra den største konstruktion til det mindste molekyle studeres.
    Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg