Bilister, der er påvirket af stoffer, som eksempelvis hash, har større risiko for en bilulykke. Nyt test kan spore flere stoffer og i lavere mængder end hidtil.

Stopper politiet i dag en bilist, der ser ud til at være påvirket af narkotiske stoffer, skal den mistænkte sendes til politistationen eller nærmeste skadestue. Her bliver der taget en blodprøve, som bliver udsat for en lang række tests, der kan afsløre hvilke typer narko og hvor meget af hver slags, personen har taget.

Arbejdet er tidskrævende, dyrt og besværligt. Samtidigt skal der arbejdes hurtigt, så bilisten ikke når at blive afruset, før blodprøven er i hus.

Men nu kommer danske forskere fra Retskemisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut under Det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Universitet politiet til undsætning.

Som led i et større europæisk forskningsprojekt er det nemlig lykkedes dem at udvikle en helt ny bevismetode, der kan teste for en lang stribe narkotiske stoffer ud fra en lille portion opsamlet spyt. Spyttet opsamles med en lille mundsvamp lige efter, at bilisten er blevet stoppet, og indsendes herefter til laboratoriet, hvor den bliver testet.

»Den nye spytprøve er betydeligt lettere at have med at gøre end de metoder, som politiet har til rådighed i dag, fordi man kan tage prøven på stedet. I stedet for at skulle tage en blodprøve, kan man nøjes med en spytmåling, der screener for 29 forskellige narkotiske stoffer på én gang. Samtidigt kan den måle lave koncentrationer på en mindre prøvemængde end tidligere. Det giver en mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet,« siger professor, afdelingsleder dr. med. Kristian Linnet fra Retskemisk Afdeling.

Politiet får det fulde overblik

Den nye spyttest screener for 29 narkotiske stoffer samt alkohol og giver dermed politiet det fulde overblik over bilistens misbrug - det gør det betydeligt lettere at give den rette dom.

Den nye metode går ud på at lægge en lille svamp ind i den mistænktes mund, hvor den opsuger en lille portion spyt. Svampen indsendes herefter til et laboratorium, hvor spyttet fra svampen løber igennem en såkaldt væskekromatograf, der adskiller de enkelte stoffer fra hinanden. Herefter føres stofferne over i et såkaldt massespektrometer, der kan gennemskue, hvilke narkotiske stoffer prøven indeholder og hvor stor koncentrationen er af hvert stof.

»Den nye metode har den styrke, at den giver politiet det fulde overblik over mange af de narkotiske stoffer, som personen er påvirket af. Det totale billede er vigtigt, for risikoen for en ulykke vokser markant jo flere rusmidler, man blander,« siger han.

Flere forskningsprojekter har igennem de seneste år estimeret risikoen for ulykker ved at køre narkopåvirket, og resultaterne viser, at risikoen stiger drastisk jo flere narkotiske stoffer, personen har taget (se boks i bunden af siden).

»Har man alene drukket alkohol, så øges den relative risiko for en ulykke op til 100 gange. Men har man blandet alkohol og et eller flere narkotiske stoffer, bliver risikoen for en trafikulykke omkring 180 gange så stor. Det er derfor vigtigt, at politiet har nogle effektive og præcise målemetoder, så bilisten kan få den rette dom,« siger han.

Den nye metode er netop blevet færdigudviklet og forventes præsenteret i et internationalt laboratorietidsskrift.

Testes næste år

Risiko for ulykker ved påvirkning af stoffer Den nye test er et resultat af et stort EU-forskningsprojekt, der løber af stablen fra 2006-2010. Projektet går ud på at udvikle nye testmetoder til politiet, der kan afsløre bilisters brug af narko. En anden del af projektet går ud på at estimere den relative risiko for ulykker ved indtag af forskellige narkotiske stoffer. Sidste gang EU lavede sådan et estimat var i 2004. Resultaterne fra denne undersøgelse kan ses på denne graf, der viser, at risikoen øges meget markant, hvis bilisten både har indtaget alkohol og narkotiske stoffer.

Indtil videre er metoden kun testet i laboratorieforsøg, men til næste år skal metoden afprøves i en af politiets store vejkantsundersøgelser, hvor bilister screenes for narko. I alt 3.000 spytprøver og 1.000 blodprøver vil blive indsamlet og analyseret, og herefter vil forskerne sammenligne resultaterne fra blodprøverne og spyttesten for at vurdere den nye metodes gennemslagskraft.

»Hvis denne test falder godt ud, vil der være videnskabeligt grundlag for at politiet tager testen i brug. Skal metoden indføres, kræver det dog en lovændring, hvor man definerer nogle grænser for, hvor høj koncentrationen af et narkotisk stof må være i spyt. I dag har man kun defineret sådanne grænser for blod,« siger han.

Screening for narkotiske stoffer i trafikken har tidligere haft et begrænset omfang. Først fra juli 2007 indførte Folketinget en lov, der definerede nogle faste grænser for, hvor meget af de forskellige narkotiske stoffer, man måtte have i blodet.

Pupiltest bruges til screening

Politiet har for nylig indført brugen af den såkaldte pupiltest, hvor man ud fra pupillernes størrelse kan få en indikation af, om personen er påvirket. Hvis pupillerne er større end normalt, kan det være et tegn på, at personen er påvirket af opkvikkende stoffer som eksempelvis kokain. Er pupillerne derimod meget små, giver det mistanke om, at personen har indtaget sløvende stoffer, som eksempelvis morfin eller heroin.

»Politiet kan bruge pupilmetoden til screening, dvs. til at afgøre, hvem der skal sendes ind til en blodprøve. Men den kan ikke bevise hvilke stoffer, personen er påvirket af. Den nye spytmetode afslører specifikt hvilke stoffer, der er tale om og er lettere at bruge, mere følsom og mere præcis end de metoder, som man hidtil har brugt,« siger Kristian Linnet.

Hvis man vælger at indføre den nye spyttest, vil den skulle kombineres med en anden spyttest, der på stedet kan afgøre, om personen er narkopåvirket. Denne test kan kun se, om personen er narkopåvirket, og om vedkommende derfor må køre videre eller skal holdes tilbage.