I Nordatlanten vrimler det allerede med boreplatforme som denne. Men takket være en helt ny teknik er det muligt at udvide olieefterforskningen til områder, der hidtil har været uden for rækkevidde, fordi de er dækket af kilometertykke lag af basalt. (Foto: Colurbox)

Jagten på nye olieforekomster i Nordatlanten har hidtil været hæmmet af, at store områder til lands og til vands er dækket af kilometertykke lag af bjergarten basalt.

Så snart basaltlaget bliver mere end en halv kilometer tykt har olieefterforskerne nemlig ikke haft en chance for at se, hvad der gemmer sig nedenunder.

Men nu har et internationalt konsortium, der blandt andet rummer det danske energiselskab DONG Energy, udviklet en ny banebrydende teknik, der gør det muligt at se igennem selv meget tykke basaltlag.

Teknikkerne vækker opsigt, for med ét er områder, der hidtil har været 'out of reach' pludselig åbne for olieefterforskning. Alene i Nordatlanten øst for Færøerne får olieefterforskerne nu en chance for at boltre sig på 44.000 km2 ekstra undergrund, og det er immervæk en sjat, når man tænker på, at Danmarks samlede areal er på 42.000 km2.

»Takket være de nye teknikker er det lykkedes os at opnå to gennembrud: For det første er vi i stand til bedre at se, hvad der gemmer sig under basalten. For det andet har vi udviklet en boreteknik, der er kraftigt nok til at kunne dreje sig relativt hurtigt igennem den,« fortæller efterforskningschef Søren Blegvad Andersen fra DONG Energy.

Diffuse modeller

Konsortiets store fremskridt inden for olieefterforskning er opnået ved simple forbedringer af de eksisterende værktøjer.

Scanningerne stammer fra det samme område af undergrunden med hhv den gamle scanningsteknik (øverst) og den nye (nederst). Med den gamle teknik er der stort set ingen strukturer at se i undergrunden, og derfor forbliver eventuelle oliefælder skjulte. Med den nye teknik træder selv meget fine strukturer frem, og man vil derfor have de bedste forudsætninger for at se eventuelle olieforekomster. (Scanning: DONG energy )

For at opspore nye olieforekomster til havs sender man typisk et skib hen over det område, som man vil udforske. På skibets skrog lige under vandspejlet har man hidtil monteret en såkaldt vibrator, der sendte højfrekvente lydbølger mod havbunden og videre ned i undergrunden.

I takt med at lyden trænger ned igennem de forskellige jordlag, vil en del af lyden blive reflekteret tilbage til havoverfladen igen. Her vil den blive opsamlet af såkaldte hydrofoner, der trækkes efter skibet gennem vandet på en lang wire.

Ud fra de opsamlede lydstumper kan olieefterforskerne skabe detaljerede 2D- og 3D-billeder af strukturerne i undergrunden, og de kan give et fingerpeg om, hvor der er potentielle muligheder for at finde olie.

Problemet med metoden er, at den kun virker i de områder, der er blottet for basalt eller hvor basaltlaget er meget tyndt. Er basaltlaget mere end en halv kilometer tykt, bliver al den energi, som vibratoren sender af sted, slugt af basalten længe før den når ned i undergrunden. Samtidigt skaber de højfrekvente lyde en masse støj, når den reflekteres af basalten. Konsekvensen er diffuse billeder af undergrunden, der er blottet for strukturer.

Simple indgreb - stor landvinding

Det problem har det internationale konsortium imidlertid løst ved at erstatte den traditionelle lydkilde med en ny slags, der udsender kraftigere og mere lavfrekvente lyde. Samtidigt sænkes vibratoren omkring 20 meter ned i vandet.

Når lyden er kraftigere og samtidigt skal bevæge sig over et kortere stykke i vandsøjlen, sluger basalten en mindre del af lydbølgernes energi. Samtidigt bevares de lavfrekvente dele af lydspektret, og resultatet er en markant forbedring af billedkvaliteten.

Nordatlanten er et slaraffenland Kortet giver et overblik de forskellige oliefelter i Nordatlanten (Fæøerne til venstre, Shetlandsøerne til højre). Mange forskellige energiselskaber har købt borelicenser i området, deriblandt Dong Energy. Med den nye teknik er der gode chancer for at kunne etablere nye oliefelter tættere på Fæørerne.

For at få kunne få fingrene i det sorte guld har konsortiet også udviklet en forbedret boremetode, der kan bore sig igennem basalten hurtigere end normalt. Ved at bore et større hul og ændre de forskellige boreparametre, er boret i stand til at bane sig vej igennem selv kilometertykke lag af den hårde bjergart.

DONG Energy øjner nye muligheder

DONG Energy har allerede afprøvet de nye teknikker i Nordatlanten ved Færøerne, hvor basaltlaget er berygtet for at være meget tykt. Inde på øerne er basaltlaget hele tre kilometer tykt, men tykkelsen falder jo længere væk fra øernes østkyst og ud i Nordatlanten man bevæger sig.

Omkring 250 km ude i Nordatlanten er basaltlaget så tyndt, at man har kunnet finde olieforekomster med den gamle metode, og det er da også her, at man finder energiselskabernes nuværende oliefelter. Men takket være den nye metode er området omkring Fæøerne nu også blevet interessant.

»Vi ved endnu ikke, om der er noget at komme efter i området omkring Færøerne, men potentielt set er der gode muligheder for det. Om der er hold i vores formodning, vil de kommende studier vise,« slutter han.

Siden 2000 har Dong Energy satset på olieefterforskning og -indvinding i Nordatlanten i området mellem Færøerne og Shetlandsøerne. Til dato har de deltaget i seks efterforskningsboringer, og har fundet tre konkrete fund, som nu går imod kommerciel udvikling.

På den Færøske sokkel har DONG Energy endnu ikke fundet oliefælder, men der er forhåbninger til, at det vil ske, takket være den nye teknik.