Nu testes spejlene til Hubbles afløser
Rumteleskopet James Webb skal erstatte det berømte Hubble-teleskop, og nu er spejlene til teleskopet så småt ved at være klar. Men først skal de testes ved minus 248 grader.

Gennem to årtier har rumteleskopet Hubble leveret fantastiske billeder fra det ydre rum. Men intet varer evigt, og om fire år er det slut med Hubble. Heldigvis står en yderst kompetent afløser klar i kulissen, nemlig James Webb.
Mens spejlet i Hubble har en diameter på 2,4 meter, vil rumteleskopet James Webb have et spejl på hele 6,5 meter. Eller rettere 18 spejle, for hovedspejlet skal faktisk samles af 18 mindre dele i tre forskellige udformninger.
Og nu er seks af de 18 sekskantede spejle klar til at blive testet. I dag transporteres de til NASA's Marshall Space Flight Center i Alabama, hvor de bliver udsat for en temperatur på minus 248 grader celsius. Rumteleskopet skal nemlig fungere ved denne temperatur ude i rummet.
Ingen gentagelse af Hubble-fejl
NASA vil selvfølgelig gøre alt for at undgå en gentagelse af Hubble-fadæsen, hvor det hurtigt efter opsendelsen af rumteleskopet viste sig, at der var en fejl i spejlet. Defekten blev udbedret ved en mission i 1993, og siden fulgte fire andre rummissioner for at opgradere rumteleskopet - den seneste i maj 2009.

Men hvor Hubble svæver i en bane cirka 560 kilometer over Jordens overflade og derfor kan nås med rumfærger, bliver det noget sværere - for ikke at sige umuligt - at komme ud og reparere James Webb, der skal i omkreds om Solen i en bane 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Så alt skal fungere perfekt fra starten.
James Webb skal primært observere infrarødt lys fra universets barndom - de første stjerner og galakser, der blev dannet efter big bang. Men teleskopet skal også give informationer om dannelsen af stjerner og planetsystemer, og det skal rettes mod eksisterende planeter i vores eget Solsystem såvel som mod exoplaneter, der kredser om andre stjerner.
Danskere er med i projektet
Det kommende rumteleskop er opkaldt efter James E. Webb, der var direktør for NASA fra 1961 til 1968. Han var en af hovedkræfterne bag Apollo-programmet, og han trak sig tilbage få måneder før, det første menneske landede på Månen.
James Webb-projektet er et samarbejde mellem rumfartsorganisationer i Europa, USA og Canada. Og danske forskere har også en finger med i spillet. DTU Space og virksomheden Xperion Ace skal nemlig levere seks kulfiberstænger, der skal fungere som ophæng til et af instrumenterne på rumteleskopet.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Unikt fund på vikingegravplads
12. oktober 2011 kl. 03:53 -
Motion påvirker dine gener
6. marts 2012 kl. 18:00 -
Hvordan påvirker vinterbadning kroppen?
26. februar 2012 kl. 14:57
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 2 timer 5 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 3 timer 26 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















