Nu skal vi have kvalitetsjuice
Nyt forskningsprojekt skal bane vej for dansk æblejuice af høj kvalitet samt fremadrettet være med til at udvikle en ’intelligent’ æblehøstmaskine.

Hvilke danske æblesorter er velegnede til at fremstille æblemost?
Og kan man fremstille en 'intelligent' mekanisk høstmaskine, som selektivt plukker og sorterer æblerne efter kvalitet?
Det er bl.a. disse to spørgsmål, som et nyligt påbegyndt 4-årigt tværfagligt forskningsprojekt skal afklare.
»Hovedformålet er en screening, så vi kan afklare potentialet og identificere, hvilke danske sorter der har en særlig smag og aroma, som vil gøre dem specielt egnede til fremstilling af sortskarakteristiske juicer,« fortæller lektor Torben Toldam-Andersen.
Han er videnskabelig leder af Pometet, som hører under Institut for Jordbrug og Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Ikke-destruktive målemetoder
»Desuden indeholder projektet et studium af æblernes kvalitet ved hjælp af ikke-destruktive metoder. I mange år har man undersøgt æbler ved destruktive metoder, hvor hvert enkelt æble ødelægges, når det undersøges for fasthed, stofindhold, syrer, sødme, pH osv.,« siger Torben Toldam-Andersen.
Fakta
OM POMETET
Pometet kaldes også Danmarks nationale æblesamling.
Et pomet er en samling af sorter af frugttræer og frugtbuske.
Siden Pometets blev grundlagt i 1956 er det i dag tæt på at kunne fremvise 800 forskellige æblesorter, hvoraf de ca. 300 er danske.
»Det er en meget tidskrævende metode modsat den ikke-destruktive, som foregår vha. Nærinfrarød (NIR) spektroskopi, hvor man sender lys gennem æblerne, så man qua spektre kan afkode det enkelte æbles forskellige kvaliteter,« forklarer han og fortsætter:
»Med NIR-målinger kan man undersøge et langt større antal æbler, man kan følge modningsforløbet af de enkelte æbler og dermed også finde ud af, hvornår det er mest optimalt at høste æblet. Og på sigt kan NIR eller en anden form for spektroskopi måske også være med til at udvikle den tekniske side af frugtavlen, når der høstes mekanisk.«
»Vi forsøger altså fremadrettet også at finde ud af, om vi kan bidrage til udviklingen af en 'intelligent' høstmaskine, som via sensorer selektivt kan plukke og sortere efter kvalitet,« fortæller den 46-årige hortonom, som har en ph.d. i pomologi (frugtvidenskab).
Smagt 170 æblejuicer
Mikael Agerlin Petersen - lektor i Kvalitet & Teknologi-gruppen på Institut for Fødevarevidenskab og med sensorik som speciale - er manden, som står for de kemiske analyser af de forskellige æblesorter i projektet.
»Vi - og her taler vi om en femmandsgruppe bestående af Torben Toldam-Andersen, Pometmester Lisbet Dahl Larsen, ph.d.-studerende Mabel Martinez Vega, postdoc Camilla Warming og jeg - har i vinterens løb nu smagt os gennem ca. 170 forskellige sortsrene æblejuicer, så vi nærmest er sure i hovederne,« fortæller Mikael Agerlin Petersen.
»Nu forestår selve udforskningen i laboratoriet af de forskellige danske æblesorters smags- og duftstoffer, C-vitamin-indhold og andre kvaliteter,« siger han.
Æblernes kvalitet

Og hvordan vurderer man så egentlig et æbles kvalitet?
"Dels visuelt, altså æblets farve og form, hvor den røde er karakteristisk for de danske æbler, og dels via det vi kalder de indre parametre,« forklarer Torben Toldam-Andersen.
»Det sidste drejer sig bl.a.om æblets sukker- og syreindhold, hvor især syreindholdet er genetisk styret og vækstvilkårsafhængigt, og æblets aroma, som også er modningsafhængigt og unikt for sorten,« fortsætter han.
»Desuden er æblernes C-vitamin-indhold jo en kvalitetsfaktor, som er vigtig for sundheden, og det er klart, at jo mere C-vitamin-indhold, vi kan tilføre juicen alene i kraft af æblesorten, jo bedre er den egnet til at indgå i en juice,« fortæller Torben Toldam-Andersen.
Håbet er, at forskningsprojektet kan være med til at sikre, at forbrugerne fremover får mulighed for at købe en sund og konkurrencedygtig kvalitetsæblejuice fremstillet af danske sorter i stedet for de billigprodukter, som dominerer dagens marked.
Lavet i samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Relaterede artikler
Om projektet
Projektet, som kan være med til at understøtte udviklingen af de små danske mosterier, er et samarbejde mellem Pometet, som hører under Institut for Jordbrug og Økologi, og Kvalitet & Teknologigruppen på Institut for Fødevarevidenskab, begge tilhørende Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, samt Nordgen, som er en fællesnordisk genbank stiftet i 1979 og hørende under Nordisk Ministerråd.
Partnerartikel
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Forskere: Sådan snød Penkowa med sine data
16. marts 2011 kl. 03:54 -
Heavy metal giver god motion
29. juni 2009 kl. 14:16 -
6. december: Verdens første lydoptagelse
6. december 2010 kl. 00:01
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 13 minutter 57 sekunder siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
-
Af Peter Ole Kvint for 44 minutter 32 sekunder siden
[Engelsk som koncernsprog er ikke "a piece of cake"]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Aluminiumforgiftning.
Kronisk kumulativ (ophobet) aluminiumforgiftning overses i Det Danske Sundhedsvæsen, da lægerne kun er bekendt med diagnosticering af akutte tungmetalforgiftninger og mangler kendskab til diagnosticering af de kroniske tungmetalforgiftninger.
Når læger, med udenlandsk uddannelse i test og behandling af kronisk tungmetalforgiftning, tester neurologiske patienter, er det ikke sjældent, at der påvises kronisk kumulativ forgiftning med aluminium, men det er ikke altid, at der kan findes en umiddelbar forklaring på patientens aluminiumforgiftning.
Aluminium kan findes i:
- køkkenredskaber af aluminium, aluminiumsfolie, juice kartoner, anti-klumpemiddel i bord-salt, coffee whitener.
- vacciner, injektions-præparater f.eks. til behandling ved husstøvmideallergi.
- i lægemidler mod for meget mavesyre.
- deodorant, også i ”naturlig” deodorant eks. Tawas.
Det er let at sige, at aluminiumforgiftning ikke er et problem, når man ikke har kendskab til dets diagnosticering. Det er som strudsen, som stikker hovedet i busken.
Ok fred med det
Fint nok at du er blevet overbevist. Jeg må indrømme at flotte titler og fjerne lande ikke fuldt fjerner min skepsis, da jeg ikke ken finde dokumentation for giftigheden af oxideret aluminium.
Om aluminium i æblejuice.
Mine oplysninger om aluminium i æblejuice stammer fra et dagsseminar i 2008 om toksiske metaller og forgiftninger deraf. Undervisningen blev forestået af Dr. Ph.D. David W. Quig, USA fra Doctor´s Data.
Jeg har ingen grund til at tvivle på Doctor´s Data´s faglige kompetence til at teste for aluminium i æblejuice. Doctor´s Data´s er er et internationalt og velrenommeret laboratorium.
Dr. Quig opfordrede deltagere, som primært var læger, til at undgå at indtage æblejuice fra papkartoner.
Selvfølgelig kan der formodes være en vis variation i kvaliteten af papkartoner til æblejuice.
Rolig nu
Aluminium er glimrende til at minimere mængden af ilt der kommer til produktet. For at undgå at aluminium opløses af syren i mosten lakeres den indvendigt og det virker faktisk fint. Prøv evt at klippe en juice karton op efter brug, hvis syren har angrebet metallet så vil den være meget anløbet - det vil den nok ikke være.
Med hensyn til giftigheden af aluminiumoxid så tror jeg du ken finde menge langt farligere stoffer i æblemosten selv...
Opskrift på kvalitetsjuice.
I en opskrift på kvalitetsjuice indgår også fravalg af brug af papkartoner som emballage.
Papkarton indeholder aluminium, som afgives til et syreholdig indhold.
Aluminium tilhører de toksiske metaller, som er under mistanke for at give Alzheimers demens.