Nu kan alle styre computeren med øjnene
Tre ph.d.-studerende fra IT-Universitetet har skabt et billigt alternativ til kommercielle gazetrackere. Det kan give øjenstyring et gennembrud og hjælpe handikappede i fattige lande.
Klik ind på en hjemmeside. Hent en zip-fil. Monter et webkamera. Kig på ni bestemte punkter på skærmen. Nu kan du betjene din computer med øjnene.
Sådan ser virkeligheden ud, efter at tre ph.d.-studerende fra IT-Universitetet har fremstillet en open source-gazetracker.
Gazetrackere er normalt dyre, men med den nye opfindelse kan alle få gavn af teknologien. Softwaren er gratis, og et billigt webkamera er den eneste hardware, man behøver.
»Vores mål er at gøre gazetracking mainstream,« siger Javier San Agustin, en af skaberne af ITU Gazetracker, og fortsætter:
»Gazetracking kan bruges til fantastisk mange ting, men når maskinerne koster 100.000 kroner, er det begrænset, hvem der kommer til prøve dem. Vores mål har været at udnytte billig, tilgængelig hardware til at gøre gazetracking tilgængeligt for alle.«

Fordi komponenterne i gazetrackeren er billige, har udfordringen været at lave interfacen tolerant for billedmæssig 'støj'. Endnu er ITU Gazetracker ikke helt så præcis som de kommercielle systemer, men systemet lever op til de basale krav til en gazetracker. Og efterhånden som de billige webkameraer bliver bedre, vil præcisionen stige.
Trafiksikkerhed og skizofreni
Perspektiverne i gazetracking er vidtrækkende. De første forsøg med at måle det menneskelige øjes bevægelser fandt sted i 1800-tallet, hvor man bedøvede patientens øjne med kokain og monterede en metalskive direkte på øjet.
I dag er teknologien nået videre, og den kan løse en lang række udfordringer i den moderne verden. Nogle lastbiler har i dag indbyggede gazetrackere, der holder øje med, om chaufføren falder i søvn. Læger kan bruge gazetrackere til at diagnosticere skizofreni, og mennesker med lammelsessygdomme kan bruge 'eyetyping'-programmer til at kommunikere med.
Community vigtigere end penge
ITU Gazetracker er gratis at downloade, og kildekoden er åben. Siden den blev gjort tilgængelig på nettet, har mere end 5.000 brugere over hele verden dowloadet softwaren.
Brugerne har i høj grad taget produktet til sig, og der er blevet skabt et aktivt community, som entusiastisk deler erfaringer og prøver at forbedre gazetrackeren. Brugerne rapporterer løbende til gazegruppen, når de finder 'bugs' i programmet, eller systemet går ned. På den måde kan skaberne af gazetrackeren hele tiden forbedre deres produkt.
Fakta
GAZETRACKERE
En gazetracker er kort fortalt et apparat til at måle øjets position og bevægelser.
Der findes flere typer gazetrackere. Nogle apparater bliver monteret direkte på øjet som en elektronisk kontaktlinse (såkaldte 'search coils'), men de fleste moderne gazetrackere er baseret på videooptagelser af øjet.
Gazetrackere bliver brugt i en lang række forskningsfelter, blandt andet psykologi, medicin og kognitiv lingvistik.
Flere brancher benytter i dag gazetrackere:
Reklamebranchen bruger dem til at måle, hvilke dele af en annonce, der fanger kundens opmærksomhed, mens Volvo bruger gazetrackere til at overvåge, om chaufføren falder i søvn.
»Da vi først lavede gazetrackeren, testede vi den på vores tre laptops, så selvfølgelig er der plads til forbedring. Og feedback fra communityet er en virkelig god måde at løse problemerne på. Det var lige præcis det, vi ønskede at opnå, og det er bedre end at tjene penge. Det er tilfredsstillende på en helt anden måde,« siger Javier San Agustin.
Brugerne videreudvikler programmet
Feedbacken fra communityet handler dog ikke kun om små forbedringer af koden. Nogle af brugerne kommer med detaljerede ønsker til videreudvikling af softwaren, og andre skriver til gazegruppen og roser opfindelsen.
På Texas Universitet bruger en underviser for eksempel gazetrackeren som en fast del af undervisningen i 'Human/Computer Interaction'. Han fortæller, at de studerende er begejstrede for at få teknologien med hjem i stedet for at skulle deles om få, dyre maskiner på universitetet.
Andre steder i verden er brugerne gået i gang med at udvikle nye, avancerede applikationer og programmer til gazetrackeren.
I Tyskland har programmører udviklet et gratis billedanalyseprogram, der kan bruges sammen med ITU Gazetracker. Billedanalyseprogrammer bruges blandt andet af reklamebureauer og har indtil nu været dyre. Andre brugere eksperimenterer med at lave videospil, som styres med øjnene.

»Den slags gør os stolte,« siger Javier San Agustin. »Vores gazetracker er meget basal, men den er funktionel og nem at arbejde med. Derfor er den god at udvikle applikationer til. ITU Gazetracker er ved de facto at blive 'common standard' på markedet.«
Gazetracking til den tredje verden
Gazetrackere har allerede stor betydning for patienter med bevægelseshandikap. Hvis man ikke kan tale med mund eller hænder, kan øjnene være et alternativ.
Patienter med sklerosesygdommen ALS mister gradvist kontrollen over deres krop og kan til sidst kun bevæge øjnene. Men ved hjælp af en gazetracker og et skriveprogram kan de stadig kommunikere med omverdenen.
I Danmark betaler staten kommercielle eyetrackere til patienterne, men i den tredje verden er der ikke råd til den slags luksus. Og det gør ITU Gazetracker interessant.
»Det ville være fantastisk, hvis vores produkt kunne bruges i den tredje verden,« siger Javier San Agustin. »Planen er at tale med nogle NGO'er om det. Vi håber, at det lykkes at sprede teknologien, for alle kan have glæde af gazetracking.«
Se ITU Gazetracker i brug her:
Lavet i samarbejde med IT-Universitetet
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Døde sæler skal afsløre gammel luftforurening
11. februar 2011 kl. 08:33 -
Flagermus er verdens mest højrøstede dyr
27. juli 2011 kl. 14:59 -
Kamikaze-komet opløst af Solen
16. april 2012 kl. 12:28
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 2 timer 49 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 2 timer 58 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















