Annonceinfo

NASA-satellit kan ramme Danmark

Den udtjente NASA-satellit UARS forventes at genindtræde i Jordens atmosfære på fredag, 23. september inden for et kæmpeareal, der også omfatter Danmark.

Emner:
Computertegning af UARS i rummet. (Illustration: NASA)

Den ca. seks ton tunge NASA-satellit UARS falder snart tilbage til Jorden - formentlig på fredag, 23. september. 

UARS (Upper Atmosphere Research Satellite) blev bragt ud i rummet i september 1991 af rumfærgen Discovery. Frem til 2005 blev satellitten brugt til at studere de øvre dele af Jordens atmosfære, herunder de stoffer, der laver hul i Jordens ozonlag.

Da satellitten blev taget ud af drift, blev den flyttet til en lavere kredsløbsbane, for at den hurtigere skulle genindtræde i Jordens atmosfære.

Uvist, hvor resterne af UARS rammer

Satellittens ødelæggende møde med Jordens atmosfære er nu lige om hjørnet, men det er ikke muligt at sige, præcis hvornår og hvor det vil ske.

Beregninger viser, at omkring 26 dele af satellitten med en samlet masse på 532 kg vil overleve turen ned gennem atmosfæren. NASA forventer, at disse stumper vil blive spredt ud over et område på næsten 800 km. 

UARS kan ramme Danmark

UARS har en bane, der hælder 57 grader i forhold til Jordens ækvator. Det betyder, at resterne af satellitten i princippet kan styrte ned et hvilket som helst sted mellem 57 graders nordlig bredde og 57 graders sydlig bredde.

Danmark strækker sig over et stykke fra ca. 54. til 57. breddegrad og ligger derfor i farezonen - men det skal understreges, at det også gælder hundredvis af andre lande rundt om på Jorden.

Ifølge NASA's egne beregninger er der en risiko på 1 til 3.200 for at blive ramt af stumper fra UARS. Det er dog mest sandsynligt at stumperne enten vil falde i havet eller i tyndt befolkede områder, lyder det fra NASA. 

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Nu sker det snart

Ekspert i sporing af satellitter, Ted Molczan, har benyttet UARS’ seneste baneelementer til at forudsige, at opbrændingen i atmosfæren vil finde sted den 23. september mellem ca. 18:00 og 22:00 UTC. (Med sommertiden ligger Danmark 2 timer foran UTC).
Se et kort over satellitbanen i den kritiske periode: http://www.spaceweather.com/swpod2011/22sep11/UARS_decay_2011_Sep_23_UTC...
Såfremt UARS ikke er gået til grunde inden da, vil den kun passere over Danmark én gang i løbet af det kommende døgn. Det bliver i det mulige tilfælde kl. 23:04:35, hvor den dukker op i vest-syd-vestlig retning 10° over horisonten. Herefter bevæger den sig mod øst og vil stå højest mod syd kl. 23:05:58 i en højde af 60°. Til slut forsvinder den i øst-nord-østlig retning kl. 23:07:25. Bemærk at disse tider gælder for Fyn og vil afvige en lille smule andre steder i landet.

UARS

Siden http://heavens-above.com/ er rigtig god, men hvor nøjagtig den er ved jeg ikke.
Du kan følge satellitten direkte. Meget fedt. I øjeblikket er den over Sydamerika, senere går den op gennem Stillehavet og vil passere langs det Amerikanske kontinent.

Følg UARS

Man kan følge UARS på forskellige måder:

Google Earth har et lille modul man kan installere:

http://adn.agi.com/SatelliteDatabase/SatelliteDatabase.kmz

UARS egen side:

http://reentrynews.aero.org/1991063b.html

NASA:

http://www.nasa.gov/mission_pages/uars/index.html

Re-entry

Seneste opdatering udsendt fra NASA: ”I øjeblikket ligger banen i en højde mellem 190 kilometer og 205 kilometer. Indtræden i atmosfæren forventes engang i løbet af eftermiddagen den 23. september. Det er endnu for tidligt at sige noget om tid og sted for re-entry med nogen større sikkerhed, men forudsigelserne vil blive mere nøjagtige indenfor det kommende døgn."

UARS

Jeg har ledt efter banen for at få en ide om hvor den kunne falde, men det er omsonst.
Omløbstiden nu er omkring 1,5timer, og da jorden drejer rundt under satellittens bane så kan intet siges om nedfaldsstedet før end det virkelig sker.
Dens fart er omkring 7800m/s, så bare 10minutter er omkring 500km.
Alt andet lige, så vil sandsynligheden være større på mellembreddegrader, da den opholder sig længere tid der. Danmark er dog heldig at ligge i udkanten.
Jeg venter spændt på meldinger fra Nasa når tidspunktet og området kan oplyses.

Re: Så vidt jeg husker er det

Simon,
Så vidt jeg husker er det risikoen for at et menneske bliver ramt af et stykke af UARS der er 1:3200

Lige præcis.

Men jeg synes lige jeg vil tilføje at størstedelen af jordens befolkning befinder sig inden for dette område, så sandsynligheden for det er dig (eller mig) er nog nærmere i omegnen af:
1:(3200*6-7 milliarder).

Sandsynligheden er større for den lande i baghaven end i hovedet, men hvis der er noget materiale der overlever, giver det sikkert godt hos skrothandleren ;).

Så vidt jeg husker er det

Så vidt jeg husker er det risikoen for at et menneske bliver ramt af et stykke af UARS der er 1:3200. Så den risiko skal lige fordeles ud over verdensbefolkningen mellem 57 grader nord og 57 grader syd før det bliver risikoen "for at blive ramt af stumper fra UARS" som I skriver i artiklen.
Men spændende bliver det da. What a way to go...

NASA-satellit kan ramme

NASA-satellit kan ramme Danmark .... NASA-satellit kan ramme New York ...... NASA-satellit kan ramme Nice.....etc.

Stort set alle medier i hele verden har spået at der er en risiko for at lige netop deres land/by/hus/hund vil bilve ramt på fredag af den løbske satellit - I Moskva blev det endda brugt politisk af antiamerikanske landsbytossere.

Men uanset hvem - om nogen - der får den i knolden så har missionen været et kæmpesucces - satellitten har siden sin opsendelses leveret værdifulde data i store mængder og i langt længere tid end man kunne forvente.

Av mit hoved

Risikoen for at få UARS i hovedet er til stede, men den er som nævnt i artiklen meget lille, så mon vi ikke også slipper denne gang. Læs mere om risikoen fra UARS hos NASA:
http://www.nasa.gov/pdf/585584main_UARS_Status.pdf

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Teknologi

  • Her er fremtidens telefon

    Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon.
  • Oplev den danske økoræs-triumf

    To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik.
  • Magnetisk køleskab halverer elregningen

    Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.
    Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg