Nanomaterialer skal slanke fly og biler
Nye, lette nanomaterialer står på menuen, når et nyt forskningsprojekt skal få bilfabrikker, flyproducenter og rumindustri til at sætte sig ved samme bord.

Miljøet og forbrugerne bliver de store vindere, hvis et nyt forskningsprojekt indfrier løfterne og erstatter tunge dele i biler og fly med lettere materialer.
Professor Jesper de Claville Christiansen fra Institut for Produktion på Aalborg Universitet står i spidsen for treårig satsning, som med betydelig EU-støtte skal få bilfabrikkerne, flyproducenterne og rumindustrien til at samarbejde.
Projektet har titlen Nanotough, og som navnet antyder, vil forskerne bruge naturens egne nano-partikler til at udvikle mere hårdføre plast-materialer.
Nanoforskning har leveret for lidt
Målsætningen er at vende op og ned på konstruktionen af en række kendte produkter, hvor der i dag bruges metaller eller plast. Jesper de Claville Christiansen mener, at en række nano-teknologiske områder hidtil har haft svært ved at leve op til forventningerne om revolutionerende fremskridt:

»Nano-forskningen har indtil videre lovet for meget og leveret for lidt. I princippet er nano svaret på mange af de problemer, vi har med eksisterende materialer. Men i praksis har det været vanskeligt at omsætte den teoretiske viden til håndgribelige produkter. Vores mål er, foruden grundforskning, at fjerne de tekniske barrierer, så vi kan bruge nano-materialer kommercielt,« fortæller Jesper de Claville Christiansen.
Til gavn for miljøet
Hvis missionen lykkes, vil produktionen af lettere biler og fly være med til at reducere brændstofforbruget, og dermed være til gavn for både miljøet og forbrugernes privatøkonomi.
Men materialerne vil også have stort potentiale i andre brancher. Jesper de Claville Christiansen forventer, at nyudviklede teknologiske løsninger, der i første omgang er forbeholdt bilindustrien og rumraketter, efterhånden vil sive ind i produkter, som vi alle sammen er i berøring med.
»Deltagerne fra rumfartsindustrien har en generel interesse i at holde sig ajour med, hvad der findes af nye avancerede materialer. Eksempelvis har man på rumrejser et problem med kosmisk stråling, som vil slå os ihjel, hvis vi prøver at nå til Mars uden beskyttelse. Ved at bruge de materialer, som vi arbejder med i det her projekt, kan man forhåbentlig få et godt strålingsskjold. Og de egenskaber vil også være nyttige andre steder under mindre ekstreme forhold,« forklarer Jesper de Claville Christiansen.
Forskning skal ud i danske virksomheder
Sideløbende med det europæiske Nanotough-projekt kører der under ledelse af Teknologisk Institut et rent dansk forskningsprojekt med industrielle partnere under overskriften 'Extreme Materials for Extreme Environments'. Ifølge Aalborg-professoren er der en smart og logisk kobling mellem de to forløb.
»Det fireårige danske projekt giver os mulighed for at føre viden fra EU-projektet ud i danske virksomheder. Forskellige virksomheder vil have forskellige indfaldsvinkler til de her materialer, afhængig af om de producerer vindmøllevinger, radiatorventiler, kabler eller flydele. Det er der klogt nok taget højde for i planlægningen,« siger Jesper de Claville Christiansen.
Professor Jesper de Claville Christiansen fra Institut for Produktion på Aalborg Universitet står i spidsen for den treårige satsning.
De danske partnere er Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut. Derudover deltager blandt andet Fiat og Ferraris forskningscenter samt fly- og rumfartsvirksomheden Aviospace i Italien. Med er også den spanske bilgigant FPK S.A. med 100.000 ansatte, som er underleverandør til bl.a. VW, Ford, BMW, Audi, Mercedes og Porsche.
Lavet i samarbejde med Aalborg Universitet
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Seneste fra Teknologi
-
Skudsikker hud kan afværge et projektil
7. februar 2012 kl. 15:01Forskere har udviklet en hybrid mellem menneskehud og edderkoppespind, som er stærk nok til at modstå en kugle fra et automatvåben - så længe kuglen flyver forholdsvis langsomt. -
Danskere udvikler røntgenkamera til kæmpesatellit
2. februar 2012 kl. 03:52Hvis alt går godt, bliver satellitten LOFT sendt ud i rummet i år 2022 med et danskbygget røntgenkamera ombord. Danske forskere knokler for at få deres del af projektet klar. -
Se den boblende computer
31. januar 2012 kl. 14:41Amerikanske forskere er ved at udvikle en computer af bobler. Den er noget langsommere end en computer drevet af elektroner. Men boblerne har andre fordele.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
07/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Vi har et fedt problem
7. juni 2009 kl. 05:15 -
Gud spiller alligevel terninger
13. april 2010 kl. 15:10 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Ivar Nielsen for 18 minutter 8 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
-
Af Kim Michaelsen for 23 minutter 39 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















- ER NANOPRODUKTERNE
- ER NANOPRODUKTERNE MILJØVENLIGE? - Hvilke af "naturens egne nanopartikler" vil man gøre brug af? - Og er der tale om produkter af syntetiske stoffer, der ikke er sundhedsskadelige? - Hilsen fra Louis Nielsen, - Næstved