Molekyler skal forny computerteknologien
Danske forskere har lært at isolere og måle på enkelte molekyler ved hjælp af to længere guldstave. Det er det første skridt på vej mod udvikling af molekylære computere.

Forskere fra Nano-Science Center ved Københavns Universitet har udviklet en metode til at isolere enkelte molekyler ved hjælp af to guldstave. Nu kan man udføre og aflæse molekylemålinger via stavene, der er flere hundrede gange længere end molekylerne.
Molekylerne, der måles i hele og halve nanometer, er ellers meget svære at arbejde med, fordi de er så bittesmå. En nanometerer svarer nemlig til 0,000,000,001 meter, og bare det at kunne iagttage nanopartikler er faktisk svært nok i sig selv. Derfor er der glæde at spore hos Kasper Moth-Poulsen, der en af hovederne bag den nye teknik:
»Vi har rykket fra at arbejde med elementer på én-to nanometer til at arbejde på mikrometer længdeskalaen, og det gør det muligt at arbejde langt mere kontrolleret og målrettet,« fortæller Kasper Moth-Poulsen,
Han er ph.d. i kemi og postdoc ved Berkeley Universitet i Californien, samt tidligere postdoc ved Nano-Science Center, hvor han sammen med andre forskere gennemførte eksperimenterne med guldstavene.
Forskernes resultater er blevet offentliggjort i tidsskriftet ACS Nano og bliver frem til lørdag præsenteret ved European Conference on Molecular Electronics 2009, der afholdes i København.
En ny generation computere
Man har længe stræbt efter at finde frem til, hvordan man kan få enkelte molekyler til at overføre strøm. På længere sigt kan det bruges til at bygge hurtigere computere, og i den forbindelse er forskernes opfindelse et skridt i den rigtige retning.
De har lært at styre dannelsen af to guldstave i noget vand med så stor en nøjagtighed, at der til sidst kun er 1-2 nanometer mellem stavene. Der er således kun plads til et enkelt molekyle.
Fakta
VIDSTE DU
Fra den 9. til den 12. september afholder Nano-Science Center en stor international konference, European Conference on Molecular Electronics 2009. Den får bl.a. besøg af nobelprismodtageren Jean-Marie Lehn, der holder sit oplag lørdag 12. september.
Man kan nu bruge stavene til at udsætte molekylet for forskellige elektroniske påvirkninger og målinger og på den måde forbedre forståelsen af molekylets elektroniske egenskaber.
Det kan danne grundlag for udvikling af nye elektroniske komponenter baseret på enkelte molekyler. Disse komponenter vil fungere som et fundament for en ny generation computere.
»Computerne bliver hele tiden hurtigere og mindre, og på et tidspunkt vil de nuværende materialer ikke kunne bruges længere, simpelthen fordi deres fysiske egenskaber ikke vil slå til,« siger Kasper Moth-Poulsen og fortsætter:
»De nye komponenter vil kunne ændre computernes anvendelsesmuligheder på samme måde, som det skete med for eksempel mobiltelefonerne og bærbare computere. I dag er de meget mindre, billigere og meget mere tilgængelige, end de var for blot nogle år siden.«
Bottom up
Der findes to forskellige måder at arbejde med nanoteknologi på. Den såkaldte 'top down'-metode går ud på, at man tager noget stort og gør det småt. For eksempel starter man med en siliciumkrystal, former den og fjerner det, der ikke skal bruges, så man til sidst har en funktionel computerchip.
'Bottom up'-metoden er modstykket til 'top down'. Her tager man nogle små byggeklodser og konstruerer noget stort.
Tidligere forsøg på at arbejde med molekyler blev som regel baseret på 'top down'-teknikken, mens forskerne fra Nano-Science Center prøver sig frem med 'bottom up'. Det vil sige, at de tager udgangspunkt i de enkelte molekyler.
»Vi vendte det hele på hovedet og startede med at isolere molekylet i stedet for. Vi viste, at man kan kontakte molekylet på den nye måde, så man kan faktisk arbejde på at bygge strukturer ud fra molekyler og atomer. Det er en helt anderledes måde at bygge bro på,« lyder det fra Kasper Moth-Poulsen.
Relaterede artikler
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Sekter vækker bekymring hos forsker
29. april 2010 kl. 10:48 -
Se slangejægeren i aktion
25. juni 2008 kl. 10:43 -
Høflighed dræber ideer
10. oktober 2011 kl. 03:51
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 1 time 59 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 3 timer 20 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















