Det store forskerpanel ved konferencen, der blev afholdt tirsdag den 27. maj 2008. (Foto: Anders Kjærulff Christensen)

Hella fra 'Foreningen af el-overfølsomme' har ikke nogen god dag. Lokalet, hvor konferencen om ikke-ioniserende stråling holdes, er nemlig udstyret med et kraftigt trådløst netværk og masser af summende mobiltelefoner.

»Jeg boede først ved siden af en GSM 900-mast, og så fik jeg udslæt over det hele, og da de så satte en GSM 1800 mast op, tabte jeg alt håret," fortæller hun mig, mens hun viser billeder af sig selv fra dengang. Hun var syg i fem år. Meget syg, kan man se på billederne.

Så flyttede Hella til Asnæs i Jylland, hvor der ikke er særlig god mobildækning, og nu har hun det meget bedre, selv om der er begyndt at flytte naboer ind med trådløse netværk i husene. »Det ødelægger det jo lidt,« som hun siger.

Hella har det bestemt heller ikke godt i dag. Men hun syntes, hun var nødt til at komme for at høre konklusionerne på det fireårige forskningsprojekt i mobilstrålingens effekter på mennesker. Forskningsprogrammet for ikke-ioniserende stråling er gennemført under videnskabsministeriets strategiske forskningsprogram.

»Men det er jo videnskabsmænd. De lytter ikke til sund fornuft!« siger Hella og rykker væk fra mig og den mobil, jeg trækker op af lommen for at besvare et opkald.

Intet signifikantOg det er i den grad videnskabsmændenes dag i dag, hvor hele den internationale forskning og seks nye danske forskningsprojekter skal præsenteres for offentligheden.

En efter en stiller de sig op på talerstolen og gennemgår metodisk, slide efter slide, hvordan de har undersøgt hver deres lille hjørne af de mulige skadevirkninger af mobil-telefoni og brug af trådløse netværk.

Stort set uden at kunne finde noget som helst signifikant.

Menneskehjerne Diskussionen omkring mobiltelefoni og skadevirkninger, er meget voldsom. Søger man på mobilstråling på nettet, får man bunker af artikler om alt fra hukommelsessvigt og galopperende hjerne-cancer-celler til hyperaktivitet hos børn.

Men blandt de danske projekter, der præsenteres på konferencen, var der ikke noget at komme efter.

Professor Jens Zimmer Rasmussen fra Syddansk Universitet har f.eks. dyrket skiver af hippocampus-delen af hjerner fra nyfødte rotter, lagt dem ind i en CO2-incubator og udsat dem for 14 dages skiftende stråling fra det, man kalder 3g-mobiltelefoni.

Zimmer Rasmussen havde egentlig tænkt sig at bruge rigtigt menneskehjernevæv fra fostre til sammenligning. Han havde også fået tilladelsen til det, »men vores leverandører kunne ikke levere,« siger han undskyldende. Og så blev det altså kun rotter.

De små skiver rottehjerne, levende væv, er altså stort set blevet ristet af mobiltelefoni fra alle sider. Og der skete ikke noget med dem, når man sammenlignede med hjerneskiver, der ikke havde fået et mobilstrålings-bad. Hovedpine? Professor Søren Kjærgaard fra Århus Universitet undersøgte, hvorvidt to grupper forsøgspersoner, voksne og teenagere, ændrede adfærd, hvis de blev udsat for mobilstråling fra en 3g-telefon.

Deres hjernefunktioner blev testet. Deres reaktions- og indlæringsevner målt før og efter stråling. Men bortset fra en tendens til hovedpine, som Kjærgaard i øvrigt ikke mener med sikkerhed kan tilskrives strålingen, var der ingen signifikante ændringer. Overhovedet.

Et svensk forsøg af Monica Sandström fra Umeå Universitet støtter hans resultater. Her har man sågar lavet blindtests, for at tjekke om forsøgspersoner kan mærke, om en mobiltelefon er tændt. Det kunne de ikke. Heller ikke selvom de tilhørte gruppen af særligt el-følsomme svenskere. Tændt mobil mod hovedet Professor Albert Gjedde fra Århus Universitets Hospitals PET-afdeling har kørt en række forsøgspersoner gennem en PET-scanner med en tændt mobil tapet til hovedet. Hans hold målte, om blodforsyningen til hjernen og hjernens iltforbrug ændrede sig.

Det eneste, man helt sikkert ved om mobiltelefoni og menneskekroppen, er nemlig at temperaturen går lidt op i det væv, der er tæt på apparatet, ca. 0,1 grad, og Gjedde ville afprøve, om denne temperaturstigning fik stofskiftet i hjernen til at ændre sig, så der f.eks. døde flere celler. Men nej, heller ikke her var der bid.

Selvom flere af konferencens tilhørere efterlyser forsøg med andre telefontyper, og flere af de 'el-overfølsomme' mener, at resultatet simpelthen ikke kan passe, står konklusionen ikke umiddelbart til at ændre. TeoretiskProfessor Jørgen Boiden Pedersen fra Syddansk Universitet har undersøgt om strålingen kunne tænkes at danne flere af de skadelige 'frie radikaler' i kroppen på os, noget, der har været lavet teoretiske beregninger over i Rusland.

Efter den danske gennemgang af de russiske resultater, konkluderer Boiden, at der var en »teoretisk« påvirkning »af visse kemiske reaktioner«, men at de er usandsynlige, når de er underlagt de biologiske omstændigheder.

Kræftens Bekæmpelse præsenterede et rent stykke statistik, hvor man havde sammenlignet kræftstatistikker med, om folk havde haft et mobilabonnement gennem længere tid, og de konkluderede, at der ingen sammenhæng var. En af tilskuerne beskyldte undersøgelsen for bevidst at have ekskluderet ca. 250.000 erhvervsabonnementer i statistikken, og det blev bekræftet, idet det ville være meget vanskeligt at få tallene fra de to grupper til at hænge sammen.

»Det begynder med stress, og så går det ned af bakke« - Hella, el-overfølsom

Ukendt teknologi er den farligsteTil sidst slår Ivar Sønbo Kristiansen fra Syddansk Universitet hele projektets konklusion fast med syvtommersøm med en undersøgelse af, hvordan danskerne opfatter risikoen ved mobiltelefoni. Han konkluderer, at der er en tendens til, at man oplever større fare ved nye og ukendte teknologier.

Danskerne er i øvrigt mere bekymrede over miljøet som sådan. Og de er slet ikke bekymrede over risikoen ved at tale i mobil, mens man kører i bil, selv om man faktisk - rent videnskabeligt - har bevist at det kan være endog meget farligt, og angiveligt svarer til at køre med en promille på 0,8.

MalurtOg så samles alle forskere omkring bordet og enedes om, at selv om de stort set samstemmende ikke havde fundet nogen skadevirkninger, så var der stadig masser at lave. Man skal fortsætte undersøgelserne, også fordi alle de nu besvarede spørgsmål, nødvendigvis rejser nye problemstillinger.

For selv om danskernes forskning ser ud til helt at frikende mobilerne, er der dog en del malurt i bægeret ikke mindst fra det internationale hold, hvor der er resultater, der tydede på, at der er en »lille« sammenhæng mellem hjernesvulster og mobiltelefoni. Alle venter på mere forskning Det er også værd at nævne, at advarslen mod at lade mindre børn bruge mobiler stadig gælder, og har fuld forskermæssig opbaking. Børns hjerneskal er tyndere end voksnes og man frygter, at påvirkningen af hjernen vil være større.

Der er også en dr. Vini Gautam Khurana, der er på vej med en rapport, som pressen allerede har konkluderet på. Ifølge engelske 'The Independent' skulle rapporten vise, at det er farligere at tale i mobil i ti år, end det er at ryge!

Og så er der en bekymrende undersøgelse fra England (i øvrigt med dansk medvirken): Her påvises en sammenhæng mellem kvinder, der har brugt mobiltelefoner meget under graviditeten, og risikoen for, at deres børn senere bliver hyperaktive.

Man har ikke kunnet forklare sammenhængen biologisk endnu, men venter på mere forskning. Præcis ligesom holdet bag konferencen, der lægger op til, at der skal forskes videre i nye problemstillinger fremover. Da det er forbi, ser jeg mig om efter Hella, men hun er gået. Væk fra de elektronikken - og uden et godt svar på, hvorfor hun bliver syg af mobiler og trådløse netværk.