Mini-helikopter giver mere miljøvenligt landbrug
En minihelikopter med autopilot, kamera og sensorer kan overvåge kornmarker og give mere effektivt og miljøvenligt landbrug.

Det lys, som planterne på marken reflekterer, fortæller om både planternes vækst, indhold af protein og eventuelle sygdomsangreb.
En ny minihelikopter skal hjælpe forskerne med måle det reflekterede lys endnu mere præcist. Målet er at producere fødevarer så miljøvenligt og effektivt som muligt ved at bruge den helt rigtige mængde gødning og sprøjtemidler.
Det er skridt på vejen til gøre landbruget mere højteknologisk.
»Den teknologiske udvikling går meget hurtigt, og vi ligger lidt efter med at udvikle viden om, hvordan den kan anvendes i landbruget,« fastslår forskningsleder Audun Korsæth og doktorgradsstipendiat Stein Ivar Øvergaard fra Bioforsk Øst Apelsvoll i Norge.
De er optaget af præcisionslandbrug, hvor tiltag som gødning og sprøjtning tilpasses planternes behov, således at indsatsfaktorerne udnyttes bedst mulig - til glæde for både landmanden og miljøet.
Nu er de gået i luften med avancerede sensorer, og mener dette bliver et vigtig bidrag i at kortlægge vækstniveau og kvalitet i fremtidens præcisionslandbrug.
En helikopter i maskinparken?
»Helikopteren eller mikro-dronen bliver næppe noget man finder i landmandens maskinpark lige med det samme. For os er den et vigtigt forskningsværktøj. Helikopteren kan programmeres til at følge bestemte ruter og giver os solide data, uden at vi skal ud og trampe rundt på markerne.«
»Desuden er helikopteren velegnet til at afprøve forskellige anvendelser som et første skridt på vejen mod fly-baserede systemer, som er bedre egnet til praktisk brug,« siger Korsæth.
Mikro-dronen har fire elektromotorer med hver sin rotor som sørger for fremdrift og styring. Den lille maskine kan medbringe 1,2 kilo last, noget som er rigeligt til et kamera og/eller andre letvægtsinstrumenter, som kan overføre informationer til en jordstation.

Det er især aktuelt at montere sensorer på helikopteren, som måler refleksionen af lys.
Lyset sladrer om planternes tilstand
»Når solens lys rammer planterne reflekteres en del af lyset. Sammensætningen af dette reflekterede lys kaldes en spektral signatur og giver nyttige informationer om planterne,« siger Stein Ivar Øvergaard.
»Disse målinger kombineret med traditionelle planteanalyser fra laboratorier giver grundlaget for at lave modeller, som kan sige noget om planterne ud fra en sådan fjern-analyse,« fortæller Øvergaard, som tager sin doktorgrad på projektet 'Fjernanalyse og kornproduktion'.
Sensorer har store muligheder
Audun Korsæth er Bioforsks vejleder, og han mener, at den nye teknologi efterhånden også vil kunne tages i brug over større områder. Det betyder, at man må højere op og bruge almindelige bemandede fly som platform for sensorerne.
»Vi har udviklet et system, som giver os god træfsikkerhed med hensyn til vækstvariation indenfor hvert jordstykke. Målinger fra luften vil dermed kunne erstatte systemer med målesensor monteret på mejetærskere for at lave udbyttekort.«
»Mejetærskerbaserede data indeholder ofte mange fejlmålinger, som typisk opstår ved vendeområder eller ved uforudsete stop på marken. Det problem undgår vi med vores metode,« siger Korsæth.
»Et andet anvendelsesområde går på kornkvaliteten. Vi er overraskede over, hvor godt det er muligt at forudsige variationen i proteinindhold i kornet på et jordstykke.«
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Sekter vækker bekymring hos forsker
29. april 2010 kl. 10:48 -
Se slangejægeren i aktion
25. juni 2008 kl. 10:43 -
Høflighed dræber ideer
10. oktober 2011 kl. 03:51
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 1 time 58 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 3 timer 19 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















smart nok men...
landmanden skal da stadig have føling med sine marker og ikke som den lokale landbrugskonsulent her på egnen, der havde bestilt maskinstationen til at komme og høste, hvilket de blev nødt til at droppe, da kornet ikke var modent!
Først når basis er på plads, kan teknologien bruges, men basis skal være på plads og hvorfor skal landmanden separeres yderligere fra føling med hvad han har med at gøre?
»Et andet anvendelsesområde går på kornkvaliteten. Vi er overraskede over, hvor godt det er muligt at forudsige variationen i proteinindhold i kornet på et jordstykke.«
Og hvad kan man så bruge det til, når kornet er høstet så er det jo for sent at ændre noget?