Mikrochip giver blinde synet tilbage
Stadig flere blinde forsynes med en chip i øjet, så de får en lille del af synet tilbage. Nu kan forsøgspersoner skelne en kniv fra en gaffel og genkende genstande som bananer.

En mikrochip i øjet kan give blinde en smule af synet tilbage. Chippen kan nemlig sende elektriske signaler direkte til øjets nerveceller, så hjernens synscenter bliver stimuleret.
Det førende firma på området er tyske Retinal Implant, hvor man lader en lysfølsom mikrochip overtage hele det arbejde, som øjets synssanseceller ellers stod for.
Firmaet har udviklet en ganske tynd chip på få kvadratmillimeter - en chip med 1.500 fotoceller, der omdanner lyset til elektriske impulser, lige som i et digitalkamera.
Signalerne sendes via øjets nerveceller og synsnerven til hjernen. Nervecellerne og synsnerven skal altså være intakte, for at metoden virker. Det betyder, at det langt fra er alle blinde, der kan få en del af synet tilbage på denne måde.
Lykken er at genkende en banan
Retinal Implant har for nyligt røbet resultater af firmaets første kliniske forsøg, hvor der deltager 11 personer, der har mistet synet på grund af sygdommen retinitis pigmentosa, der ødelægger de lysfølsomme celler i nethinden.
Fakta
FLERE BLINDE KAN HJÆLPES
Der er forskere, der arbejder på kunstige øjne, hvor lyset omdannes til elektriske signaler, der sendes direkte til synsbarken i hjernen.
Med den metode kan man også hjælpe blinde, der for eksempel har skader på synsnerven.
Denne teknik ligger dog længere ude i fremtiden.
Der er tale om en arvelig sygdom (eller mere præcis en gruppe af sygdomme), som har ramt cirka 200.000 mennesker i verden, heraf mellem 1.500 og 2.000 danskere.
Firmaet har haft størst succes med at implantere chippen under 'den gule plet' - den mest følsomme del af øjets nethinde, hvor det skarpe syn normalt dannes. En af forsøgspersonerne er nu i stand til at genkende objekter som f.eks. en banan, skelne mellem en gaffel, en kniv og en ske og skelne bogstaver og læse ord.
»Det mest imponerende er, at jeg kan genkende omridset af folk, skelne mellem folk med forskellige højde og se armbevægelser på en afstand af seks meter,« fortæller den 45-årige finne i en pressemeddelelse.
Videokamera forbindes til chip i øjet
Det tyske kliniske forsøg er endnu ikke endeligt afsluttet, men forskere fra Oxford University i England og på flere universiteter i USA er allerede gået i gang med forsøg baseret på den samme teknologi.
Andre forskere forsøger sig med en lidt anderledes teknik, hvor synsindtrykkene samles af et lille videokamera, der for eksempel kan være fastgjort til et par briller.

De elektriske signaler fra kameraet bearbejdes af en lille, bærbar computer, der sender data trådløst videre til en mikrochip i øjet.
Chippen stimulerer øjets nerveceller, så hjernen opfatter synsindtryk. Også denne teknologi virker kun, hvis det udelukkende er øjets lysfølsomme celler, den er gal med.
Kommende chips giver langt bedre syn
18 personer har fået implanteret chippen Argus II fra det amerikanske firma Second Sight, og de foreløbige resultater er lovende. Forsøgspersonerne kan se konturer af genstande, hvis kontrasten er høj nok - for eksempel udpege Månen på nattehimlen.
De kommende generationer af Argus-chippen vil have langt flere elektroder, så de tidligere blinde vil kunne skelne mange flere detaljer. Og det australske firma Bionic Vision har netop præsenteret et lignende system med 100 elektroder. Blandt forskerne er der ikke den store tvivl om, at de elektroniske øjeimplantater går en stor fremtid i møde.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Nuttede hunde leger som alle andre
1. juni 2010 kl. 09:13 -
De lykkelige lever længere
15. august 2008 kl. 10:52 -
Lavprisraket i rummet
29. september 2008 kl. 22:36
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 1 time 54 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 3 timer 15 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















I lysets tjeneste - til menneskets gavn
80 % af sanseindtrykkene kommer gennem synet, så det er ganske forståeligt, at en blind ser det som en stor lykke at kunne genkende en banan. Som optiker har jeg utallige gange set, hvordan en person efter en operation for grå stær overvældes over, at omgivelserne ikke længere er indhyllet i tåge. Hele vores tilværelse er bygget op omkring synet, så selv om mikrochippens 1500 fotoceller langt fra giver samme klare syn som det raske øjes mere end 100 millioner lysopfattende sanseceller, vil blot det at kunne skelne mellem lys og mørke give den tidligere blinde person en helt ny livsglæde.
Og blinde skal se!
Måske kan nogen svare?! Når chippen så er implanteret, fungerer så synet straks eller skal vedkommende lære at tolke de signaler der kommer?