Annonceinfo

'Maizena' lapper huller i vejen

VideoHvad gør man med huller i vejen? Tja, man kan f.eks. prøve at fylde dem med ikke-newtonsk væske, som ligner maizena-grød.

Se de studerende demonstrere hulfylderen

Alle bilejere kender den ækle lyd: Et hårdt smæld idet støddæmperen i forhjulet får dødsstødet fra et næsten usynligt hul, som ikke desto er stort nok til at være destruktivt.

Problemet er så udbredt, at mange utvivlsomt har fået en ubehagelig oplevelse ud af dem, men alligevel er det, som om myndighederne ikke rigtigt gør noget ved det.

Hemmeligt pulver lapper hullerne

Det har fået studerende på Case Western Reserve University til at tage sagen i egne hænder, udstyret med et pulver, de selv har udviklet, en spand vand og særligt solide plastikposer.

Hvad pulveret består af, er en hemmelighed. De studerende vil nemlig gerne patentere deres opfindelse. Men de afslører, at det er biologisk nedbrydeligt og faktisk kan spises, selvom det ikke ligefrem får tænderne til at løbe i vand.

Pulveret får heller ikke vandet til at løbe, snarere tværtimod. Blandet i vand laver det nemlig en såkaldt ikke-newtonsk væske, som er stivere og mere tyktflydende ved hurtig bevægelse end langsom.

Så jo hurtigere bevægelsen kommer, for eksempel fra et passerende bildæk, desto hårdere er væsken.

Majsmel i vand

Det betyder, at de studerende kan fylde den ikke-newtonske væske i en solid, sort plasticpose, lægge den ned i hullet, og dermed kan bil efter bil køre over den, uden at støddæmperen tager skade.

Majsmel klumper sig sammen ved bevægelse

»Det er hydrogenbindinger, som laver denne effekt,« forklarer Martin Ystenes. Han er professor ved Institutt for materialteknologi ved NTNU (Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim).

»Hydrogenbindinger er svage kemiske bindinger. I den ikke-newtonske væske er det lange molekyler, der kæder klumpen sammen med sådan nogle bindinger,« siger han.

Skal du skille disse kæder hurtigt fra hinanden, skal du bryde mange bindinger på én gang. Så bliver modstanden større.

Tager du det roligt, kan bindinger brydes én ad gangen. Så bliver modstanden mindre, og væsken flyder lettere.

Et andet eksempel på væsker, som tykner under hurtig bevægelse, er majsmel i vand. Dette stof kaldes også Oobleck, efter den amerikanske børnebog ’Bartholomew and the Oobleck av Dr. Seuss.’

Maizenamel i vand danner en ikke-newtonsk væske, som stivner under hurtig bevægelse. Højtalermembranen vibrerer med 30 svingninger i sekundet og får væsken til at stivne i fantasifulde former.

Lægger du Oobleck på en højttaler, vil de hurtige vibrationer få væsken til at stivne i fantasifulde grenlignende former.

Effekten kan forstyrres

Martin Ystenes påpeger, at den ønskede effekt i hulfylderen kan forstyrres, hvis andre stoffer trænger ind i væsken.

»Jeg vil tro, at det er meget sandsynligt, at vand og skidt fra vejen vil ødelægge stoffets egenskaber, hvad enten det er støv, olierester eller noget tredje,« siger han.

De studerende hævder imidlertid, at de poser, de bruger, er solide nok til at tåle saltning og frost. De har afprøvet dem og mener at have vist, at de holder mere end en uge i tæt trafik.

De kan derfor uanset hvad bruges som en midlertidig, nem og hurtig løsning, indtil hullerne kan lukkes permanent med asfalt af faglærte kommunalarbejdere.

Selvom de solide poser er ganske dyre, vil omkostningerne i længden blive lavere, fordi de kan genbruges. Og den ikke-newtonske væske inden i kan laves billigt, hævder de studerende.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Seneste fra Teknologi

  • Se de flotteste nye rumfartsbilleder

    Er du én af dem, der sommetider drømmer om at være astronaut og kunne tage en smuttur ud i rummet? Så kig med i dette flotte galleri fra ESA, hvor der er lidt af hvert for en ægte astro-elsker.
  • Lever vi i virkeligheden i et hologram?

    I bedste Matrix-stil undersøger amerikanske forskere, om universet virkelig ér i tre dimensioner. Hvis forskerne finder, hvad de kalder en 'uro' i rummet, vil det kunne betyde, at vi lever i en 2D-verden.
  • Dit hjerteslag kan producere strøm

    Forskerne er i fuld sving med at skabe nye måder, hvorpå teknologi og krop kan blive ét. I fremtiden vil vi kunne omdanne kraften fra vores hjerteslag til strøm og diagnosticere mellemørebetændelse med en iPhone.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg