Lysere udsigter for kvantecomputeren
En vigtig byggesten er på plads for fremtidens superhurtige kvantecomputere. Det gælder produktionen af sammenfiltrede partikler.

Britiske forskere har udviklet en speciel lysdiode, som kan producere såkaldte 'sammenfiltrede lyspartikler'. Dermed er kvantecomputerne kommet et skridt nærmere.
Kvantecomputere kan teoretisk set behandle store datamængder parallelt. Hvor en almindelig computer kun arbejder med bits i form af to tal, ét eller nul, bruger kvantecomputeren såkaldte 'qbits'.
Qbits udnytter egenskaberne hos elementarpartikler, for eksempel lyspartikler - fotoner eller lyskvanter. Disse kan faktisk have flere tilstande på én gang.
Hurtig udregning
Dermed kan en qbit modsvare mere information, og en kvantecomputer kan teoretisk set arbejde med mange millioner udregninger parallelt, hvor en almindelig computer kun kan udføre én udregning.
Kvantecomputere er specielt gode til bestemte operationer - for eksempel at undersøge et stort tal og finde frem til, hvilke primtal man skal multiplicere for at få det store tal.
Et primtal er et tal, som kun kan deles med sig selv og ét, og dette kan lyde som ren teoretisk hjernegymnastik.
Kodeknækker
Men sådanne udregninger bruges i datakryptering.
Skulle en kvantecomputer som ved et mirakel opstå i dag, ville hovedparten af vore digitale nøgler til netbanker og andre steder bliver værdiløse næsten øjeblikkeligt.
Hvor en almindelig computer skulle behøve mere tid end Universets samlede alder på at knække koden, kunne en kvantecomputer gøre det på sekunder.
Hurtigere søgninger
Kvantecomputere vil også være gode til lynhurtige søgninger i store databaser. Når vi ved, at sådanne opgaver er det, som har gjort Google så stort og mægtigt, så forstår vi betydningen af denne nye teknologi.
Men et af de store problemer ved kvantecomputere er at læse informationen i en qbit. Du kan nemlig ikke læse informationen direkte uden at påvirke den på en eller anden måde.
Og i det øjeblik en qbit bliver forstyrret, falder den ned til en af de to yderværdier 1 eller 0.
Sammenfiltring
Løsningen ligger i at aflæse en qbit indirekte - uden at forstyrre den.

Det kan gøres ved at udnytte en sær egenskab ved elementarpartikler eller kvanter: sammenfiltring, eller som det hedder på engelsk 'entanglement'.
Sammenfiltring vil sige, at to elementarpartikler, for eksempel lyspartikler, optræder i tvillingepar med de samme egenskaber.
De to partikler i parret kan være på forskellige steder.
Ved at se på den ene partikel kan man vide, hvordan den anden er i samme øjeblik. Derfor kan sammenfiltring bruges til det som kaldes teleportering af information.
Ved at udnytte denne sammenfiltring kan man overføre informationen i en qbit til et andet medium, hvor det er muligt at aflæse den uden at påvirke qbit'en.
Sammenfiltret lys
Hidtil har det været vanskeligt at producere sådanne sammenfiltrede lyspartikler.
Forskerne har brugt lasere, som er store og energikrævende og upraktiske i kvantecomputere. Pålideligheden har heller ikke været god nok.
Nu har forskere fra Toshibas forskningsafdeling i Europa udviklet en lysdiode (LED), som kan producere sådanne sammenfiltrede lyspartikler enklere og mere pålideligt.
Lysdioderne er fremstillet af specielle materialer og indeholder et såkaldt 'kunstigt atom' ('quantum dot') - en halvlederkrystal, som kan bruges til at skabe sammenfiltrede lyspartikler.
Disse lysdioder er for tiden den bedste løsning for skalérbare kvantecomputersystemer, hedder det i artiklen i tidsskriftet 'Nature', hvor resultaterne bliver præsenteret.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Har hunde virkelig brug for tøj?
10. januar 2011 kl. 13:34 -
Er én vaccinedosis nok?
11. september 2009 kl. 13:46 -
Hvorfor får jeg altid mandlen?
23. december 2011 kl. 03:51
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 1 time 30 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Bent Sandholdt for 2 timer 11 minutter siden
[Flyskræk journalist styrter med fly]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















