Kunne du godt tænke dig at se, hvordan det er at opleve verden inde fra en celle? Så besøg Aalborg Universitet VR Media Lab den 9. november. Her vil den svenske kunstner Teresa Wennberg klokken 16. fremvise et show, der visualiserer den menneskelige celle set indefra. (Foto: Teresa Wennberg, Virtual reality, 2010)

I begyndelsen af november vil værket 'Soft Factory' af den svenske kunstner Teresa Wennberg være klar til fremvisning i Aalborg Universitets virtual reality-faciliteter.

Wennberg arbejder som kunstner med computere og virtual reality (VR) som kunstneriske medier, og hun er anerkendt for værker som 'The Royal Demo', 'The Parallel Dimension' og 'Brainsongs - Welcome to My Brain'.

For nogle år siden blev hun af Aalborg Universitets Institut for Arkitektur, Design & Medieteknologi inviteret til at udvikle et værk på universitetets avancerede VR-udstyr.

Træder ind i miniputverden

Nu er hun klar til at fremvise en menneskelig celle i værket 'Soft Factory', der er skabt med videnskabelig assistance fra læger og celle-forskere på Karolinska Instituttet i Stockholm.

»Med projektet vil jeg visualisere en nanoverden, i dette tilfælde den menneskelige celle. Der er hundredvis af forskellige slags celler,« fortæller Teresa Wennberg om baggrunden for kunstprojektet.

Hun forklarer, at nogle celler er selvstændige organismer så som bakterier, mens andre kun kan fungere som del af en større organisme, eksempelvis vores krop. Alle celler har bestemte funktioner men ser dybest set ud på samme måde.

Cellen er den mindste levende enhed i kroppen og umulig at se med det blotte øje. Man kan kun se den gennem meget kraftige mikroskoper. Denne virtuelle celle er forstørret ca. 30 millioner gange, så den virker som et stort rum, man kan bevæge sig rundt i.

»Man træder ind gennem celle-membranen og kan gå rundt inde i cellen, iagttage den interessante aktivitet i cellens forskellige organeller, bevæge sig på cytoskelettet eller fare vild i de labyrintiske korridorer i det endoplasmatiske reticulum. Det er lidt af en oplevelse,« siger hun.

Oplevelsen er en stor mental udfordring

Virtual reality er formentlig den mest avancerede form for computervisualisering, man har i dag.

Med hjælp fra 'bagprojektioner' på store skærme skabes et virtuelt rum med fire vægge, loft og gulv - en såkaldt VR-cave, hvor en computerkomposition i 3D projekteres fra alle sider. Det betyder, at 'Soft Factory' ikke er en film, men foregår i realtid, så computeren løbende fremviser alt det, personen i VR-caven iagttager.

Man træder ind i VR-hulen iført stereobriller, som gør, at man kan opleve objekter, former og afstande, som om de var virkelige, og man oplever en meget overbevisende følelse af rent faktisk at være til stede.

Den svenske kunstner beskriver det som en stor mental udfordring for den besøgende.

I 3D-panoramabiografen vil man kunne opleve hvordan det er at blive suget ind i cellernes nanounivers, hvor alting er af størrelsesordenen 0,000000001 meter. (fotograf: Adam Lehn Foto)

»Det er en udfordring at fange beskueren og bogstaveligt talt lade den besøgende blive indfanget i et kunstværk. Så VR er den ultimative kunstform, i den forstand at man kan skabe et komplet 'univers' for den, der træder ind i det. Det er ikke længere en vare, der hænger over sofaen - det er en totaloplevelse,« siger hun.

Drømte om at visualisere en celle

For at kunne skabe den kunstneriske rejse ind i den menneskelige celle tog hun kontakt til Karolinska Instituttet i Stockholm, fordi hun gerne ville have præcis viden, og fordi instituttets forskning inden for celler er blandt de førende i verden.

»Jeg vil gerne gøre dette projekt så sandfærdigt som muligt. Da jeg arbejdede med 'Brainsongs', var det i højere grad en metafor for, hvordan hjernen agerer.

Det her er anderledes - jeg vil vise, hvordan en celle ser ud. Men det kan aldrig blive en egentlig visualisering, ganske enkelt fordi ingen rigtig ved, hvordan en celle præcist ser ud i 3D.

Når vi i dag kigger ind i en celle, er den død, fordi den er skåret i meget tynde skiver, så man kan observere den i et elektronisk mikroskop. Vi ser dem mest fra oven. Så det er ikke en rigtig 'visualisering'. Så kan man selvfølgelig spørge, om det så er kunst, funderer hun.

»Jeg vil nok kalde det fantasi, i dette tilfælde en kunstners fantasi,« siger Teresa Wennberg og fortsætter:

Jeg er mere en visuel person end en matematik-person. Jeg bruger lang tid på at tage stilling til de former, farver og teksturer, jeg anvender i mine verdener. Jeg er også meget barnlig

- Teresa Wennberg

»Naturligvis har jeg lænet mig meget op ad den rådgivning og de informationer, jeg har fået fra professorerne på Karolinska Instituttet i Sverige og fra de bøger og artikler, jeg har læst. Så har jeg tilføjet min egen fantasi til alle disse informationer. Derudover er farvevalget eksempelis fuldkomment subjektivt. Jeg tvivler på, at så små enheder har nogen farve overhoveder.«

En barnlig kunstners syn på sagen

Hun blev inviteret til at arbejde i virtual reality-caven i Aalborg Universitets VR Media Lab af professor Erik Granum, som på det tidspunkt var leder af Institut for Medieteknologi. Arbejdet med folkene på Aalborg Universitet, hvor fokus på virtual reality er mere teknisk end kunstnerisk, har været en spændende oplevelse for begge parter.

»En tekniker eller en ingeniør ville aldrig gøre tingene på den måde, jeg gør. Jeg agerer og reagerer meget anderledes i eksempelvis min brug af computere,« fortæller hun.

Det, hun selv mener at kunne bibringe dem, er måske en mere åben og fri attitude og en total disrespekt for, hvordan en computer skulle forestille at opføre sig, og nogle gange ekstravagante løsninger på problemer, som en ingeniør bare ville løse med en formel eller beregning. En tekniker skal følge reglerne, fortæller hun, men mødet er inspirerende for begge sider.

Teresa Wennbergs værk "Soft Factory" har fernisering i 3D-panoramabiografen på Niels Jernes Vej 14, Aalborg Universitet, den 9. november kl. 16. Den japanske komponist og musiker Naoki Tate har skabt et særligt lydunivers til den virtuelle oplevelse.