De ni smågrise kom til verden i sidste uge og har det alle godt. (Foto: Aarhus Universitet)

Det vakte stor opsigt da syv hungrise i 2007 kom til verden på Forskningscenter Foulum ved Viborg.

For ikke alene var grisene klonede og dermed genetisk set ens - forskere fra Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet havde også udstyret dem med et gen, der hos mennesker giver en arvelig variant af den alvorlige hjernesygdom Alzheimers.

Dermed tog forskerne et stort skridt i retning af at have udviklet en såkaldt dyremodel, som de kunne bruge til at blive klogere på sygdommen.

Og nu tager forskerne endnu et tigerspring. De sidste måneder har fire af hungrisene været drægtige, og nu er én af dem netop nedkommet med sit første kuld af sprællevende unger, og det er vel at mærke smågrise, der både er undfanget og født på helt naturlig vis. De andre tre drægtige grise vil nedkomme inden februar måned løber ud.

»Det blev et dejligt stort kuld på ni unger. Fødslen forløb fint, og moderen og alle dens smågrise har det rigtigt godt. Det er sunde og raske grise,« lyder den glade melding fra projektets leder dr. med. Arne Lund Jørgensen.

Han er meget tilfreds med, at kuldet er så stort og at der ikke er nogen dødfødte blandt smågrisene.

»Vi har nu bevist, at en klonet minigris kan blive befrugtet og føde normale grise, og det betyder, at vi kan avle på dem. Det er vigtigt at få vished for, at man kan gennemføre en kloningsproces uden at forstyrre grisens normale fysiologi. Det gør det nemlig muligt at producere grise med alzheimergenet ad naturlig vej,« siger Arne Lund Jørgensen og understreger, at kloning af grise ikke er et rutinearbejde, men kræver stor expertice og en god portion held.

Masser af unger

Forskerne drømmer om at kunne bruge grise med alzheimergenet som en dyremodel for sygdommen.

Smågrisene ligner hinanden så meget, at forskerne har givet dem numre for at kunne kende dem fra hinanden. (Foto: Aarhus Universitet)

Grisen har nemlig længe været brugt i biomedicinsk forskning fordi dens fysiologi og flere af dens organer har stor lighed til menneskets. Rent genetisk er grisens slægtskab også større til mennesket end til musen, som er et meget anvendt forsøgsdyr.

Eksempelvis har amerikanske forskere netop udviklet en genmodificeret grisemodel for den arvelige lungesygdom cystisk fibrose. Trods talrige forsøg er det ikke lykkedes i musen.

Også opbygningen af grisens hjerne ligner på mange måder menneskets hjerne, og da Alzheimers angriber hjernen, satser forskerne på, at sygdomsforløbet hos gris og mennesker stort set er det samme.

For at produktion af transgene grise ved kloning kan komme igennem nåleøjet og blive godkendt som egnet metode til at lave sygdomsmodeller, skal forskerne bevise, at de bl.a. er i stand til at reproducere sig selv som almindelige sunde og raske grise. Alfa og omega er, at den klonede gris kan nøjagtigt det, som en almindelig gris kan. Udvikler sygdommen sig i grisen, så ved forskerne, at det alene skyldes det indsatte sygdomsgen.

Hvis hungrisene havde været sterile, havde det givet forskerne et stort problem på nakken.

I så fald havde forskerne nemlig været tvunget til at starte forfra med at klone og genmanipulere hver eneste gang, de havde brug for et nyt hold grise, og det er ikke bare dyrt men også meget usikkert.

Det ville næppe have været en mulighed på langt sigt og kunne dermed have trukket tæppet væk under forskernes drømme.

Hyggede sig med en orne

Arne Lund Jørgensen og hans kolleger havde kort sagt meget på spil, da de syv klonede og genmanipulerede hungrise kom til verden for halvandet år siden, og de blev da også taget ved kejsersnit.

Det blev et dejligt stort kuld på ni unger. Fødslen forløb fint, og moderen og alle dens smågrise har det rigtigt godt

- Dr. med. Arne Lund Jørgensen

Hungrisene derimod har fået langt friere tøjer til at reproducere sig selv, da man netop var interesseret i at se, om det overhovedet kunne lade sig gøre. De blev befrugtet af en orne, som gik hos dem i stalden igennem et stykke tid. Og mens hungrisene var drægtige og siden skulle føde, greb forskerne ikke ind, men så passivt til fra sidelinjen.

Normalt får denne svineart, såkaldte Gøttingen-minigrise, små kul med kun 4-6 unger. Med hele ni unger vil fire eller fem af dem have arvet Alzheimergenet fra deres mor, og dermed har forskerne allerede fået udvidet antallet af 'studieobjekter' meget markant. Når de andre tre drægtige grise har født, vil forskerne hvis alt går vel have fået udviddet skaren med omkring 25 smågrise og altså ca. 12, som bærer alzheimergenet.

»Det er vigtigt at kunne avle, for hvis du er tilfreds med denne dyremodel, så vil du kunne producere grise med alzheimergenet. Vores ønske og mål er jo at kunne bruge grisemodellen til at udvikle en effektiv behandling af denne alvorlige sygdom,« slutter Arne Lund Jørgensen.