Internettet truer miljøet
En tur på internettet koster 50% mere i energi, end du kan se på din elmåler, viser dansk forskning. Dit skjulte elforbrug udhuler effekten af strømsparende apparater.

Siden 1990'erne har det været et politisk mål, at alle danskere skulle have adgang til bredbånd, så vi har let ved at komme på internettet.
Hvad mange ikke aner er, at ønsket om at give bred adgang til information faktisk kan være en tikkende bombe under miljøet.
Hver gang du bruger en kilowatttime i dit hjem på strøm til computeren, sætter du gang i en halv kilowatttimes elforbrug uden for murene. Den 'skjulte' energi bliver brugt til bl.a. at sende, lagre og behandle dine informationer på internettet samt til at holde serverne nedkølede i den anden ende af linjen.
Det viser en gennemgang af den videnskabelige litteratur, lavet af et hold danske forskere fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut.
Stigende forbrug
Forskerne konstaterer samtidig, at vores elforbrug i hjemmet til it-apparater gennem de seneste 20 år har været støt stigende.
Fakta
VIDSTE DU
Målinger viser, at 20 procent af elektricitetsforbruget i en dansk bolig går til digitalt udstyr som it, tv og radio.
Halvdelen er vores reelle brug, mens den anden halvdel er rent standby-forbrug.
»Vores forbrug af energi til it i hverdagen vokser og vokser, og vi har ingen kontrol med det,« fortæller forsker Toke Haunstrup Christensen fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Ifølge Toke Haunstrup Christensen betyder vores stigende strømforbrug til computere, at vi er i gang med at udhule effekten af f.eks. mere energivenlige køle- og fryseskabe, der ellers holder vores CO2-forbrug nede. Det giver alt i alt et voksende miljøproblem.
»Vi ser mange faktorer, som øger forureningen, så hvis man vil spare energi og hjælpe miljøet hele vejen igennem, skal der kigges meget bredere, end man måske skulle tro,« mener civilingeniør, ph.d. Toke Haunstrup Christensen og pointerer, at problemet har globale konsekvenser.
»Man bruger meget energi på at producere teknologi i lande langt herfra, hvor miljøkrav er nærmest fraværende. Og meget ender i sidste ende også som miljøfarligt affald, som det er tilfældet med vores mobiltelefoner. Det betyder, at der alt i alt er store miljøproblemer, som vi slet ikke ser til hverdag, og det viser, at det ikke er så let at udvikle teknologier, som samlet set er til gavn for miljøet,« konstaterer Toke Haunstrup Christensen.
Computeren tændt hele døgnet
Ved siden af litteraturstudiet har forskerne grundigt interviewet 14 danske familier om, hvordan de bruger teknologi i deres hverdag.
Fakta
VIDSTE DU
Man skønner, at 2,5% af USA's energiforbrug går til at holde servere kørende.
Det store elforbrug gør, at man nu spekulerer i at lave serverparker på f.eks. Grønland for at holde dem naturligt nedkølede.
Interviewene afslører, hvad mange af os ved i forvejen, nemlig at computeren stort set står tændt døgnet rundt og bliver brugt til rigtigt mange aktiviteter i hverdagen. Det gælder lige fra at lave en invitation og finde drinksopskrifter til en housewarming til at skrive en opgave eller lave frivilligt arbejde i en forening.
»Hverdagslivet er afgørende for, hvordan vi bruger teknologien. Mange familier kan ikke længere klare sig med én computer, og vi oplevede endda et kærestepar, som havde fire computere. De skulle hver især bruge én til at søge osv. på internettet og to andre til henholdsvis World of Warcraft og Skype. Og de kører altså hele natten,« fortæller Toke Haunstrup Christensen.
Hjælp til myndighederne
Forskerne er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på analyserne og skrive videnskabelige artikler.
Ifølge Toke Haunstrup Christensen er håbet, at det færdige projekt kan give politikere og myndigheder et praj om, hvor de største problemer ligger, så de har bedre mulighed for at afgøre, hvordan man mest effektivt kan få danskerne til at spare strøm.
»Politisk har man ikke helt har opdaget risikoen i forbindelse med det her område. Men energiforbruget kan vokse os over hovedet, og det kræver klarere politikker for, hvordan vi skal håndtere udviklingen,« mener Toke Haunstrup Christensen.
Relaterede artikler
Eksterne links
Baggrunden for resultaterne
Arbejdet med danskernes strømforbrug bygger både på fire sammenhængende forskningsområder:
- Litteraturgennemgang (støttet af ELFORSK under Dansk Energi via vores alle sammens elregninger)
- Kvalitative interview
- Fremtidsscenarier for, hvordan energiforbruget kan udvikle sig de næste 15 år
- Interview med energirådgivere om, hvordan man kan ændre folks adfærd
- Tidligere analyser i bl.a. Toke Haunstrup Christensens ph.d.-afhandling om familiers brug af informations- og kommunikationsteknologi i hverdagen
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Mobilen kan skanne din hjerne
23. september 2011 kl. 03:52 -
Hvorfor er 1. maj arbejdernes kampdag?
30. april 2012 kl. 13:09 -
Nikotin på vægge er tikkende kræftbombe
9. februar 2010 kl. 04:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 1 time 29 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Bent Sandholdt for 2 timer 10 minutter siden
[Flyskræk journalist styrter med fly]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Rettelse
http://setiahome.berkecey.edu har desværre en fejl, det skal i stedet være berkeley.
Det er serveren Bonic der arbejder for SETI der har kontakten til de mange forskningsprojekter.
Ole Knudsen Steno Museet Århus oplyser, at det ingen risiko er forbundet med at koble sig på Bonic serveren.
Stand by
Min server bliver anvendt til videnskabelige formål, når den står stand by.. Der er altså ingen strømforbrug der gå til spilde, på serveren. Det kunne vi alle gøre på http://setiahome.Berkecey.edu
Raymond Kurzweill mener den menneskelige hjerne bliver forbedret hvergang vi fordobler computer kapaciteten. Allene det faktum kan afstedkomme, at vi finder bedre løsninger på at anvende vores teknologi optimalt, så miljøet ikke tager uoprettelig skade.
Næsten korrekt
Men alternativt kan man jo lægge en afgift på de største ISP'er i Danmark. Lidt ligesom den "årlige grønne ejerafgift" der er på biler.
Her efter kunne frmaer som TDC, Telenor eller TELIA reklamere med grønt bredbånd eller miljø rigtig bredbånd.
/J
Hej JN - du har aldeles ret,
Hej JN - du har aldeles ret, igen! :)
I dag kan man så læse
I dag kan man så læse nedensående i avisen:
---------------------------------------
Men samtidig med at vi bruger mere energi via nettet, sparer vi så ikke energi på andre områder – for eksempel mindre transport og papir?
»Næh, for undersøgelser viser, at nettet også generer flere rejser, større behov for fysiske møder på tværs af landegrænser og mere transport til internetindkøb fra mere fjerntliggende butikker.«
---------------------------------------
Vanviddet vil tilsyneladende ingen ende tage. Hvor butikken er placeret på landkortet, er der fuldstændig underordnet. Fragtmanden kører jo ikke kun ud med min pakke.
Desuden er internettet direkte årsag til at jeg kan arbejde hjemmefra hver dag... dvs. jeg kører kun få gange om måneden, når det er nødvendigt at jeg møder op på kontoret.
Hvad med om disse 'kloge' forskere, begyndte at forske i hvordan nettet har erstattet mange af de ting vi render og laver ude i det virkelige liv... og hvad det ellers kan erstatte i fremtiden.
"Og hvis den slags er
"Og hvis den slags er 'skjult' strøm, så er der også tale om skjult strøm når jeg som forbruger handler i en butik... Butikken bruger jo strøm" - hvor har du ret, JN! Ligeledes går der vel en hulens masse 'strøm' til produktion/distribution af dagblade mv., til opvarmning af DR-byen og til drift af DRs tekniske grej osv. osv., ikk'? :)
Det er jo useriøst at hænge
Det er jo useriøst at hænge lige netop internettet ud. Hvad med mælken, for nu lige at tage noget helt tilfældigt, den kræver jo også el til køling, diesel til transport etc. Med andre ord er der jo miljøbelastning som følge af næsten al forbrug.
Nu ved jeg ikke om
Nu ved jeg ikke om forfatteren er uddannet journalist, men under alle omstændigheder er det blevet alt for nemt at smide artikler ud til offentligheden med hovedet under armen.
Selv på sites der skal forestille at have en vis kvalitetet, ser man disse artikler hvor journalisten lader alle påstande glide igennem uden at udfordre nogen af dem.
Hvad har disse forskere fundet ud af, som vi ikke allerede ved i forvejen? Jeg ved godt at forbruget af elektroniske apparater er stigende... og jeg ved også godt at der står en server i den anden ende og servicere mig, når jeg besøger en hjemmeside... og jeg er ikke forsker.
Og hvis den slags er 'skjult' strøm, så er der også tale om skjult strøm når jeg som forbruger handler i en butik... Butikken bruger jo strøm. Gad vide hvor meget vi forbrugere genererer af 'skjult' strøm årligt i et stort indkøbscenter som Fields? Princippet er det samme... og nu har nogle forskere (sikkert med vores skattepenge i ryggen) fundet ud af, at der også er nogle servicerende enheder når man surfer på nettet... tak skæbne.
Mon disse forskere har taget højde for, at jeg ikke sætter mig ud i min bil, og kører ind til byen, når jeg handler på nettet? Har de tænkt over at musik der købes via nettet, sparer miljøet for plastic-emballage?
Stil dog nogle spørgsmål, i stedet for at sidde naivt og autoritetstro, mens den 'store forsker' taler.
Enig med ovenstående
Enig med ovenstående kommentarer: Dette er en renlivet FIS i en hornlygte! :) Foruden at en væsentlig del af elektriciteten hidrører fra vindmøller, gælder det, at en stor del af den 'fossile el' opstår som biprodukt til (fjern)varmeproduktionen - der må baseres på mere forurenende metoder ('kedeldrift'), såfremt der 'spares for meget' på elektriciteten.
Strømforbruget er overhovedet
Strømforbruget er overhovedet ikke noget problem. Danmark er jo klistret til med vindmøller og flere gigantiske møller er på vej. Og som det siges af vindmølletilhængerne, er det CO2-fri strøm. Der produceres endda til tider så meget strøm fra alle disse møller, at vi forærer strømmen væk. Så hvad er problemet med brugen af computere? Sammenlign kilowatforbruget af alle computere i Danmark med produktionen af kilowatt fra møllerne, ja så er der overhovedet ikke nogle problemer med brug af pc. Så dem der bekymrer sig iflg. ovenstående artikel, kan se sig om efter andre ting at bekymre sig om. For at være bekymret om et eller andet er åbenbart en livsstil for visse forskere. Men kan de få forskningsmidler til undersøgelse af ting og sager disse forskere finder problematiske, er jo helt fint for dem. Så går tiden for dem og hyren er hjemme.