Internettet ændrer din hjerne
Ødelægger internettet din koncentrationsevne eller krymper din hukommelse? Bliver fremtiden befolket af rene zapperhjerner? Videnskab.dk undersøger påstandene om internettets effekt på hjernen.
Forskningen i internettets påvirkning af hjernen viser, at hjernen tilpasser sig til den nye arbejdsopgave. Det kan man se især se i det såkaldte præfrontale cortex.(Foto:Henrik Jønsson).

Mens du hastigt skimmer ordene i denne artikel, kæmper popups fra din mailboks, Facebook og andre af nettets lyksaligheder om din opmærksomhed på skærmen.

Derfor er det præfrontale cortex, som findes forrest i hjernen, på overarbejde.

Med en simpel handling kan du få det til at holde op.

Luk for din mailboks og for Facebook og læs kun denne artikel. Koncentreret og til sidste punktum.

Hvis det er svært at bevare fokus på indholdet, også selvom du synes emnet er interessant, adskiller du dig næppe fra undertegnede eller mange andre, hvis hjerne er modnet sammen med internettets opståen.

Det skyldes, at du har trænet og dygtiggjort din hjerne til at sammensætte forskellige oplysninger og hente oplysninger hist og pist, ikke til at læse tekster fra start til slut. Det mener i al fald flere hjerneforskere.

Svært at fastholde koncentrationen

I kølvandet på den populærvidenskabelige bog The Shallows:What the Internet Is Doing to Our Brains(Nicolas Carr, 2010) har det summet af neteksperter og klummeskribenter, der udtrykker deres frygt for de moderne teknologiers effekt på os.

Udbredt brug af internettet får skyld for at forringe vores evne til at fordybe os i emner, mindske vores hukommelse og skabe ændringer i vores hjerner.

Men kan den frygt underbygges videnskabeligt?

»Udenlandske forsøg indikerer, at vores brug af internettet ændrer vores indlæring og skaber midlertidige ændringer i hjernen, men forskningsfeltet er nyt og forskningen er stadig mangelfuld,« siger Jens D. Mikkelsen, der er seniorforsker dr.med. på Rigshospitalet og neurobiolog.

Han arbejder med rotteforsøg i emnet opmærksomhed og arbejdshukommelse, desuden er han medforfatter på en kronik med titlen ’Dum, dummere, internet’ om blandt andet de problemer med koncentration og hukommelse, som stort forbrug af internet efter hans og kollegaers vurdering, medfører.

»Der findes eksempelvis et forsøg, hvor en gruppe studerende blev bedt om at følge et oplæg samtidig med, at de havde deres tændte bærbare foran sig, mens en anden gruppe bare skulle lytte til oplægget. Studiet viste, at gruppen, der ikke havde adgang til at surfe på nettet, fik meget mere ud af oplægget,« forklarer Mikkelsen.

Hans egen vurdering er, at der er klare tegn på, at koncentrationsevnen bliver udfordret, når internettets fagre verden åbner sig for os.  Resultaterne ses måske som tendenser i den unge generation.

»Antallet af koncentrations-besværede børn – eksempelvis ADHD-diagnosticerede - er stærkt stigende. Det er min personlige fornemmelse, at stigningen hænger sammen med den form for fragmenteret indlæring som internettet fordrer, selvom det ikke er noget, der er dokumenteret eksperimentelt,« siger han.

Det er ikke internettet, der er dumt

Hjerneforskere elsker internettet lige så meget som alle andre, og det er naturligvis ikke selve teknologien, der er under mistanke for at skabe ændringer i hjernen.

Det er derimod vores adfærd; Den zappende læsemetode og at vi i mindre grad benytter os af paratviden.

Vores hjerne bliver nemlig altid bedre til det, vi træner den i, forklarer Morten Overgaard, der er neuropsykolog og forsker i genoptræning af hjernen ved Aalborg og Aarhus Universitet.

»Internettet opfordrer til afbrydelser og den adfærd, som det resulterer i, skaber muligvis ændringer i hjernen,« forklarer Morten Overgaard.

Ændringer af neurale kredsløb

I et amerikansk forsøg fra 2008 (Center of Aging, University of California) påviste neurologen Gary Small ændringer i hjernen i et forsøg med 24 forsøgspersoner, som var mellem 55-76 år. 12 var daglige brugere af internettet, mens resten var debutanter.

FMRI scanninger af hjernen fra Gary Smalls forsøg viser, hvordan de neurale kredsløb øges under søgninger på internettet. Billedet til venstre viser hjerneaktivitet, når man læser en bog, mens billedet til højre viser aktiviteten under søgning på nettet. (Illustration: UCLA).

»Et af vores mest slående resultater var, at internetsøgning lader til at engagere et større antal neurale kredsløb, som ikke aktiveres under læsning af bøger - men kun hos de forsøgspersoner, der allerede havde internet-erfaring,« sagde han dengang i pressemeddelelse.

Sådanne resultater er behæftet med usikkerhed, forklarer Morten Overgaard.

»Eksempelvis kunne man forestille sig, at de, der bruger internettet i forvejen er mere sociale og udadvendte, eller der kan være andre livsstilsforskelle, der har forårsaget ændringerne i hjernen,« siger han. Resultatet kan også udlægges som, at man bliver bedre til det, man træner meget.

Hjernen tilpasser sig nemlig hele tiden til nye udfordringer. Hvis du begynder at lære et musikinstrument, vil der også ske hurtige ændringer i de neurale kredsløb. Så selvom du har surfet på internettet i mange år, er din hjerne samtidig blevet lige så påvirket af alt det andet, du har foretaget dig.

Præfrontal cortex bliver overbelastet

De ændringer, der opstår, når vi søger efter viden på nettet, ses i et område, der kaldes for det præfrontale cortex.

Ved søgninger vælger vi mellem mange forskellige muligheder. Samtidig tager vi stilling til, om vi skal lade os afbryde af andre kilder som mail eller chatprogrammer.

Alle disse valg træffer vi lynhurtigt med det præfrontale cortex. Derfor bliver vi også hurtigere til at vælge. Men forskning tyder samtidig på, at der er en grænse for, hvor mange beslutninger vi kan træffe samtidig. Det præfrontale cortex har en begrænset kapacitet. 

»Der er ingen tvivl om, at hjernen ændrer sig, hvis den oplever en stor belastning af et bestemt område. Præfrontal cortex vil ændre sig, så den bedre kan klare udfordringen med de mange ændringer, men det har konsekvenser,« siger Jens D. Mikkelsen, seniorforsker ved Rigshospitalet.

For at påvise de ændringer i hjernen, skulle man skære den ud og undersøge den, og det kan forskerne naturligvis ikke gøre på mennesker. Derfor laves disse forsøg på rotter, som eksempelvis skal forholde sig til flere genstande på en gang, mens den løser en opgave. Det kan være en ny lugt, et andet lys eller en anden rotte.

Forsøgene viser, at rotten bliver mere stresset, og derfor i mindre grad opsøger nyt.  Samtidig nedsættes kvaliteten af løsning af opgaverne.

Selvom man ikke uden videre kan overføre forsøge fra dyr til mennesker, indikerer det, at præfrontal cortex hos mennesker også bliver overbelastet ved de mange samtidige aktiviteter, vi udsætter os for på internettet, forklarer Jens D. Mikkelsen.

Vi har mindre brug for hukommelsen

Teorierne om, at vores hukommelse skulle blive forringet af internettet hænger også sammen med brugen af præfrontal cortex.

Når vi anvender præfrontal cortex, lagres oplysninger nemlig i mindre grad i den del af hjernen, som opbevarer indtryk over længere tid, forklarer Jens D. Mikkelsen

Internettet har samtidig i en vis forstand gjort paratviden overflødig, fordi man netop her næsten altid kan få adgang til den information, man står og mangler.

Evolutionære studier kan ikke lade sig gøre

Ingen forskere mener, at ændringerne i hjerne vil blive nedarvede, selvom vi, der er online, altså træner vores præfrontale cortex mere end før.

»Det er ret utænkeligt. Så skulle vi være i en situation, hvor kvinder kun vil have børn med mænd, der er superhurtige til at bruge internettet, og sådan er det vel ikke,« siger Morten Overgaard.

Skulle sådan en ændring være på vej, er den også meget svær at påvise.

»Hvis vi eksempelvis ville undersøge om den stigende brug af internettet skulle have resulteret i ændringer hos studerende, der bruger internettet meget til opgaver, ville vi skulle bruge en kontrolgruppe, der var direkte sammenlignelige, men ikke anvender internettet. Og det bliver nok temmelig svært at finde,« siger Jens D. Mikkelsen.