Annonceinfo

Internettet ændrer din hjerne

Ødelægger internettet din koncentrationsevne eller krymper din hukommelse? Bliver fremtiden befolket af rene zapperhjerner? Videnskab.dk undersøger påstandene om internettets effekt på hjernen.

Forskningen i internettets påvirkning af hjernen viser, at hjernen tilpasser sig til den nye arbejdsopgave. Det kan man se især se i det såkaldte præfrontale cortex.(Foto:Henrik Jønsson).

Mens du hastigt skimmer ordene i denne artikel, kæmper popups fra din mailboks, Facebook og andre af nettets lyksaligheder om din opmærksomhed på skærmen.

Derfor er det præfrontale cortex, som findes forrest i hjernen, på overarbejde.

Med en simpel handling kan du få det til at holde op.

Luk for din mailboks og for Facebook og læs kun denne artikel. Koncentreret og til sidste punktum.

Hvis det er svært at bevare fokus på indholdet, også selvom du synes emnet er interessant, adskiller du dig næppe fra undertegnede eller mange andre, hvis hjerne er modnet sammen med internettets opståen.

Det skyldes, at du har trænet og dygtiggjort din hjerne til at sammensætte forskellige oplysninger og hente oplysninger hist og pist, ikke til at læse tekster fra start til slut. Det mener i al fald flere hjerneforskere.

Svært at fastholde koncentrationen

I kølvandet på den populærvidenskabelige bog The Shallows:What the Internet Is Doing to Our Brains(Nicolas Carr, 2010) har det summet af neteksperter og klummeskribenter, der udtrykker deres frygt for de moderne teknologiers effekt på os.

Udbredt brug af internettet får skyld for at forringe vores evne til at fordybe os i emner, mindske vores hukommelse og skabe ændringer i vores hjerner.

Men kan den frygt underbygges videnskabeligt?

»Udenlandske forsøg indikerer, at vores brug af internettet ændrer vores indlæring og skaber midlertidige ændringer i hjernen, men forskningsfeltet er nyt og forskningen er stadig mangelfuld,« siger Jens D. Mikkelsen, der er seniorforsker dr.med. på Rigshospitalet og neurobiolog.

Han arbejder med rotteforsøg i emnet opmærksomhed og arbejdshukommelse, desuden er han medforfatter på en kronik med titlen ’Dum, dummere, internet’ om blandt andet de problemer med koncentration og hukommelse, som stort forbrug af internet efter hans og kollegaers vurdering, medfører.

»Der findes eksempelvis et forsøg, hvor en gruppe studerende blev bedt om at følge et oplæg samtidig med, at de havde deres tændte bærbare foran sig, mens en anden gruppe bare skulle lytte til oplægget. Studiet viste, at gruppen, der ikke havde adgang til at surfe på nettet, fik meget mere ud af oplægget,« forklarer Mikkelsen.

Hans egen vurdering er, at der er klare tegn på, at koncentrationsevnen bliver udfordret, når internettets fagre verden åbner sig for os.  Resultaterne ses måske som tendenser i den unge generation.

»Antallet af koncentrations-besværede børn – eksempelvis ADHD-diagnosticerede - er stærkt stigende. Det er min personlige fornemmelse, at stigningen hænger sammen med den form for fragmenteret indlæring som internettet fordrer, selvom det ikke er noget, der er dokumenteret eksperimentelt,« siger han.

Det er ikke internettet, der er dumt

Hjerneforskere elsker internettet lige så meget som alle andre, og det er naturligvis ikke selve teknologien, der er under mistanke for at skabe ændringer i hjernen.

Det er derimod vores adfærd; Den zappende læsemetode og at vi i mindre grad benytter os af paratviden.

Vores hjerne bliver nemlig altid bedre til det, vi træner den i, forklarer Morten Overgaard, der er neuropsykolog og forsker i genoptræning af hjernen ved Aalborg og Aarhus Universitet.

»Internettet opfordrer til afbrydelser og den adfærd, som det resulterer i, skaber muligvis ændringer i hjernen,« forklarer Morten Overgaard.

Ændringer af neurale kredsløb

I et amerikansk forsøg fra 2008 (Center of Aging, University of California) påviste neurologen Gary Small ændringer i hjernen i et forsøg med 24 forsøgspersoner, som var mellem 55-76 år. 12 var daglige brugere af internettet, mens resten var debutanter.

FMRI scanninger af hjernen fra Gary Smalls forsøg viser, hvordan de neurale kredsløb øges under søgninger på internettet. Billedet til venstre viser hjerneaktivitet, når man læser en bog, mens billedet til højre viser aktiviteten under søgning på nettet. (Illustration: UCLA).

»Et af vores mest slående resultater var, at internetsøgning lader til at engagere et større antal neurale kredsløb, som ikke aktiveres under læsning af bøger - men kun hos de forsøgspersoner, der allerede havde internet-erfaring,« sagde han dengang i pressemeddelelse.

Sådanne resultater er behæftet med usikkerhed, forklarer Morten Overgaard.

»Eksempelvis kunne man forestille sig, at de, der bruger internettet i forvejen er mere sociale og udadvendte, eller der kan være andre livsstilsforskelle, der har forårsaget ændringerne i hjernen,« siger han. Resultatet kan også udlægges som, at man bliver bedre til det, man træner meget.

Hjernen tilpasser sig nemlig hele tiden til nye udfordringer. Hvis du begynder at lære et musikinstrument, vil der også ske hurtige ændringer i de neurale kredsløb. Så selvom du har surfet på internettet i mange år, er din hjerne samtidig blevet lige så påvirket af alt det andet, du har foretaget dig.

Præfrontal cortex bliver overbelastet

De ændringer, der opstår, når vi søger efter viden på nettet, ses i et område, der kaldes for det præfrontale cortex.

Ved søgninger vælger vi mellem mange forskellige muligheder. Samtidig tager vi stilling til, om vi skal lade os afbryde af andre kilder som mail eller chatprogrammer.

Alle disse valg træffer vi lynhurtigt med det præfrontale cortex. Derfor bliver vi også hurtigere til at vælge. Men forskning tyder samtidig på, at der er en grænse for, hvor mange beslutninger vi kan træffe samtidig. Det præfrontale cortex har en begrænset kapacitet. 

»Der er ingen tvivl om, at hjernen ændrer sig, hvis den oplever en stor belastning af et bestemt område. Præfrontal cortex vil ændre sig, så den bedre kan klare udfordringen med de mange ændringer, men det har konsekvenser,« siger Jens D. Mikkelsen, seniorforsker ved Rigshospitalet.

For at påvise de ændringer i hjernen, skulle man skære den ud og undersøge den, og det kan forskerne naturligvis ikke gøre på mennesker. Derfor laves disse forsøg på rotter, som eksempelvis skal forholde sig til flere genstande på en gang, mens den løser en opgave. Det kan være en ny lugt, et andet lys eller en anden rotte.

Forsøgene viser, at rotten bliver mere stresset, og derfor i mindre grad opsøger nyt.  Samtidig nedsættes kvaliteten af løsning af opgaverne.

Selvom man ikke uden videre kan overføre forsøge fra dyr til mennesker, indikerer det, at præfrontal cortex hos mennesker også bliver overbelastet ved de mange samtidige aktiviteter, vi udsætter os for på internettet, forklarer Jens D. Mikkelsen.

Vi har mindre brug for hukommelsen

Teorierne om, at vores hukommelse skulle blive forringet af internettet hænger også sammen med brugen af præfrontal cortex.

Når vi anvender præfrontal cortex, lagres oplysninger nemlig i mindre grad i den del af hjernen, som opbevarer indtryk over længere tid, forklarer Jens D. Mikkelsen

Internettet har samtidig i en vis forstand gjort paratviden overflødig, fordi man netop her næsten altid kan få adgang til den information, man står og mangler.

Evolutionære studier kan ikke lade sig gøre

Ingen forskere mener, at ændringerne i hjerne vil blive nedarvede, selvom vi, der er online, altså træner vores præfrontale cortex mere end før.

»Det er ret utænkeligt. Så skulle vi være i en situation, hvor kvinder kun vil have børn med mænd, der er superhurtige til at bruge internettet, og sådan er det vel ikke,« siger Morten Overgaard.

Skulle sådan en ændring være på vej, er den også meget svær at påvise.

»Hvis vi eksempelvis ville undersøge om den stigende brug af internettet skulle have resulteret i ændringer hos studerende, der bruger internettet meget til opgaver, ville vi skulle bruge en kontrolgruppe, der var direkte sammenlignelige, men ikke anvender internettet. Og det bliver nok temmelig svært at finde,« siger Jens D. Mikkelsen. 

Kunne det tænkes at det var

Kunne det tænkes at det var fordi du ikke havde brugt de neuron baner i hjernen, mens du sad foran pc'en? Hjernen fungerer ligesom en muskel du er nødt til at træne den for at den skal blive ved med at fungere på et bestemt punkt. Bliver din evne til at huske tal osv. ikke brugt i længere tid sorterer hjernen dem fra, eller lægger dem væk. :)

Man bliver mindre begavet.

Jeg kan husk en sommer som jeg tilbrang foran computeren. Jeg lærte html, og bygge en hjemmeside. Jeg lavede ikke andet end at surfe rundt.

Da jeg startede i skolen, havde jeg enorme problemer med både hukommelsen og koncentrationen. Jeg havde meget svært ved at huske tal, og navne. Jeg kunne glemme et to cifret tal efter et par minutter.

Efter et lang stykke tid hvor jeg pressede mig selv til at huske, og prøvede ihærdigt på at koncentrere mig i timerne, fik jeg mine færdigheder tilbage.

Sådan har det været hvergang jeg har siddet i en længere periode foran computeren.

Kilde til forsøg søges.

»Der findes eksempelvis et forsøg, hvor en gruppe studerende blev bedt om at følge et oplæg samtidig med, at de havde deres tændte bærbare foran sig, mens en anden gruppe bare skulle lytte til oplægget. Studiet viste, at gruppen, der ikke havde adgang til at surfe på nettet, fik meget mere ud af oplægget,« forklarer Mikkelsen.

Er der en der ved hvor jeg har mulighed for at læse om dette forsøg.

Venlig Hilsen

Christian

Hjernens evolution

Jens D. Mikkelsens paralleldragning til tidens tendens, hvor et stærkt stigende antal børn diagnosticeres med eksempelvis ADHD viser , at internettet allerede er igang med at skabe en ny underklasse.

Ingen ved, hvordan diagnosebørn ville have udviklet sig, hvis ikke de var blevet udsat for teknologiens mange vidundere, men studier viser, at disse børn har en hjerne, der i større grand mestrer den dybe "enstrengede" tankegang, hvorfor de forvirres af teknologiens krav til multi-tasking.

Hvor der udvikles tabere, skabes der automatisk også vindere - hvilket i denne sammenhæng er de børn der mestrer at orientere sig i vor tids informationsflow.

Artiklen stiller sig tvivlende overfor, om internettet vil resultere i fysiske ændringer af vores hjerner.

Dette ud fra den tese, at kvinder ikke vælger partner ud fra dennes evne til at bruge internettet. Imidlertid har kvinder til alle tider valgt avlsmateriale ud fra, hvor gode handyrene er til at begå sig i et givent socialt netværk, og da internettet er stærkt på vej til at få en altdominerende rolle i både samfundspolitik, vidensfællesskab og æstetisk/kunstnerisk udfoldelse, vil individer, der mestrer evnen til at overskue og udnytte internettets informationsstrøm, pr. difinition få en højere social status - og dermed blive mere ønskværdige reproduktionsemner.

Mvh. Mogens Højgaard Larsen

En anden vinkel.

"Internettet kommer ikke blot til at ændre vores adfærd, men også vores måde at tænke på. Det er en tikkende bombe under alle vore nuværende samfundsformer, fra demokratier til diktaturer."

Det er en foreløbig konklusion af min egen forskning i de senere år i brugen af internettet. Jeg sigter her ikke til de ændringer i hjerneaktiviteten og hukommelsespotentialet, som de nævnte undersøgelser handler om, men til den socialpsykologiske effekt. Alle samfund (også vort biologiske) styres gennem flowet af informationer. Det styrende organ udsender sine kommandoer og regulerer sin adfærd efter den feedback, som fortæller om kommandoerne er effektuerede.

Men internettet repræsenterer et informationsanarki, som verden aldrig har oplevet før. Det er ikke engang muligt at opstille et flowdiagram, for alle mulige typer informationer tager uforudsigelige veje, ikke bare indenfor det enkelte samfunds grænser, men rundt i hele verden. Før eller senere bliver vi nødt til at stoppe den frie informationsudveksling, hvis de menneskelige samfund skal overleve. Det vil så også sige, at vi bliver nødt til at redefinere begreber som demokrati og ytringsfrihed.

For en forsker, er den nuværende tilstand dog et slaraffenland. Hvor man før måtte skrive sine tanker og ideer ned og sende dem med posten til sine udenlandske kontakter og så vente dage eller uger på respons, kan man nu holde videokonferencer med brainstorming og få kritik af ideerne, og få direkte besked via e-mail om nye opdagelser næsten før de bliver offentliggjort.

Men det er jo ikke på denne måde, at det store flertal benytter internettet. De søger først og fremmest underholdning af enhver art og social kontakt. Det er også kommet på mode at samle på venner i hundredvis, skønt vore hjerner gennem utalte tusinder af år er udviklet til social kontakt med en flokstørrelse på ca. 30 personer.

Samtidig bliver netbrugerne påtvunget et hav af overflødige informationer gennem påtrængende animerede reklamer, og uønskede kontaktopfordringer fra vildt fremmede personer, samt forsøg på fishing og andre svindelnumre.

En af de vigtigste opgaver fremover bliver derfor, at lære de nye generationer at bruge nettet konstruktivt, så de uundgåelige ændringer i hjerneprocesserne bliver en fordel for dem og ikke en skade.

Mvh

Ole Bjørn :o)

Seneste fra Teknologi

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer