Italienske forskere har udviklet kunstigt plankton, der kan svømme overalt i verdenshavene, og dermed udforske det - her ses naturlige grønalger af slægten Scenedesmus, som forskerne bl.a. har brugt som inspiration (Foto: G. Fahnenstiel)

90 procent af verdenshavene er stadig uudforsket, fordi forholdene i dybhavet er for ekstreme til, at ubåde vil kunne opholde sig her. Men nu er der håb forude, for lige nu arbejder italienske forskere på højtryk med at lægge sidste hånd på såkaldt 'smart plankton', der er designet til at kunne klare netop denne opgave.

Det intelligente plankton er udstyret med små nano-sensorer, der kan registrere hver en lille bevægelse og kan sende deres data op til forskerne ved havoverfladen ved hjælp af små lysglimt fra dioder. De foreløbige resultater ser meget lovende ud, og de er netop blevet offentliggjort på en stor international konference om kunstigt liv, der fandt sted i Winchester, England.

Skal kortlægge olieforurening

Det nye intelligente plankton er en videreudvikling af det såkaldte 'smart dust' - en slags intelligent støv, der kan udforske ekstreme forhold på jordoverfladen, som eksempelvis udbredelsen af miljøkatastrofer. Foreløbig har det intelligente støv været en stor succes, og derfor arbejder bl.a. NASA med at udvikle intelligent støv, der kan udforske overfladen på fremmede planeter, som eksempelvis Mars.

Det er samme princip, der ligger bag det nye intelligente plankton. Ifølge Davide Brizzolara vil det nye plankton i havene ikke bare kunne bruges til at udforske dybhavet, men også kunne bruges til at kortlægge olieforurening fra skibe. Det intelligente plankton vil kunne dække meget større områder end en ubåd kan - samtidigt vil det være en betydeligt billigere løsning, påpeger han.

Sværme på tusindvis af individer

Visionen i projektet er at udsende sværme af intelligent plankton med tusindvis af individer, som både vil kunne kommunikere med hinanden indbyrdes på kryds og tværs, og med forskerne på overfladen.

Det intelligente plankton skal kommunikere med lysdioder, kaldet LED. Dermed adskiller de sig fra det smarte støv, der kommunikerer med hinanden ved hjælp af radiobølger. Planktonet vil ikke kunne bruge radiobølger, da de ikke kan gennemtrænge vandet. I vand har radiobølger en rækkevidde på under en meter.

Lysdioderne vil udsende lys med en bølgelængde, der er tilpasset efter planktonets størrelse. Forskernes beregninger viser, at to individer af plankton, som er inden for 10 meters afstand, vil kunne udveksle 1 GB information per sekund. Det svarer til en almindelig bredbåndsforbindelse.