Annonceinfo

Huller holder frugten frisk

I fremtiden skal snittede frugter og grøntsager fra supermarkedet være lige så friske, som hvis de lige var blevet renset og snittet. Nyt forskningsprojekt eksperimenterer med emballager, der skal holde frugten frisk

Fra et af forsøgene med at holde snittede, emballerede gulerødder friske. Den sorte dims er en temperaturmåler. (Foto: Jens Michael Madsen)

Bananer er fra naturens hånd handy emballeret. Men når de skrælles, skæres i stykker og kommes i en plastbakke, bliver de hurtigt brune og kedelige. Det vil forskere på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet nu gøre noget ved. Et nyt stort forskningsprojekt skal undersøge, hvordan man kan fjerne skrællen på frugt og grønt, og samtidig bevare dens friskhed.

Levende mad

Forskningsprojektet bevæger sig i grænselandet mellem biologi og emballering. Det skal finde frem til emballager, som tager højde for, at hver enkelt slags grøntsag stiller særlige krav, fordi den er en særlig levende og åndende biologisk størrelse.

»Frugt og grønt er produkter der ånder. Der er de anderledes end for eksempel kød og ost. Så selvom det umiddelbart synes nemt bare at putte ærter en plasticpose, er det det ikke. Der er meget man skal tage højde for, når man emballerer. For ærten lever, selvom den er blevet plukket. Den bruger energi på at holde sig i live, og det har betydning for smagen. Det er derfor en ært kan være sød, hvis du lige har plukket den i din have, men grynet når du køber den i supermarkedet,« siger seniorforsker ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Merete Edelenbos, der har forsket i emballering af gulerødder.

Løsningen er huller

Forskerne har tidligere eksperimenteret med at lave små huller i emballagen til de snittede frugter og grøntsager. Et hul skal være nøjagtigt så stort, at der kan komme den rette mængde ilt ind til grøntsagen, til at den kan ånde. En brøkdel af en millimeter kan være forskellen på, om en gulerod holder sig frisk eller bliver uspiselig.

»Vi har eksperimenteret med at lave et hul i emballagen til en gulerod. Hullet var på en millimeter. Men det var for stort. Der var ikke det rette forhold af ilt og kuldioxid omkring guleroden. Det betød, at den ikke kom til at smage så godt. Men havde der slet ikke været et hul, så var den blevet helt sur og uspiselig,« siger Merete Edelenbos.

Emballage kommet for at blive

I udlandet er såkaldte 'convenience produkter' meget mere udbredte end i Danmark. Det er produkter, som er forarbejdet, skåret ud og så emballeret. Det gør dem lette og hurtige at gå til. Forskningsprojektet er især rettet mod at finde en måde, så de produkter får en bedre holdbarhed og kvalitet. En bedre kvalitet på let tilgængelig frugt og grønt vil nemlig betyde, at flere folk i fremtiden vil købe det.

»Forbrugerne synes, at frugt og grønt skal være så naturligt som muligt. Men vi kommer nok ikke tilbage til, at folk har en masse tid, og en have hvor de kan gå ud og plukke det. Derfor bliver vi som forbrugere nødt til at acceptere, at frugt og grønt bliver transporteret og emballeret. Og så er det da bedst at finde metoder, så vi får den bedste kvalitet,« siger Merete Edelenbos.

Om projektet

  • Projektet varetages af forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Teknologisk Institut. Forskerne samarbejder med virksomheder, der producerer, forarbejder og pakker frisk frugt og grønt, og virksomheder der producerer emballager, pakkemaskiner, hjælpestoffer og måleudstyr.
  • Projektet er støttet økonomisk af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og de involverede erhvervsvirksomheder.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Teknologi

  • Her er fremtidens telefon

    Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon.
  • Oplev den danske økoræs-triumf

    To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik.
  • Magnetisk køleskab halverer elregningen

    Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.
    Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg