I dag afbrænder vi tonsvis af halm for at få varme og el. Vi kan i stedet udnytte halmens egenskaber bedre ved at bruge halmen til anden generations biobrændstof.
Det kan vi gøre uden at miste noget af den el og varme, vi i dag får fra biomasse, dokumenterer forskere fra LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, som netop offentliggør nye forskningsresultater.
Forskerne Niclas Scott Bentsen, Bo Jellesmark Thorsen og Claus Felby ved Center for Skov & Landskab på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet publicerer i denne måned nye resultater i det videnskabelige tidsskrift ‘Biofuels, bioproducts and biorefining’, der dokumenterer, at anden generations biobrændstoffer kan fremstilles effektivt ved blandt andet at udnytte kraftværkernes spildvarme til at drive processen.
Udover biobrændstof til transportsektoren giver processen en række andre produkter, der kan bruges til dyrefoder og energi:
»Det handler om at integrere processen og udnytte rækken af nyttige bi-produkter, der egner sig fortrinligt til både dyrefoder, el og varme i kraftværkerne,« siger professor Claus Felby ved LIFE.
Frigiver landbrugsareal
Biomassen består af mange forskellige dele. Det meste af sukkeret kan omdannes til bioethanol, resten af sukkeret og proteiner bliver til foder, mens øvrige dele kan bruges til afbrænding i kraftværkerne.
\ Fakta
VIDSTE DU
LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har i en årrække samlet sin forskning indenfor udvikling og produktion af biomasse til bioenergi under programmet Fuel for Life og resultaterne har bidraget til den industrielle udvikling af bæredygtig bioenergi.
Det vil frigive landbrugsareal, som i dag går til at dyrke foder; areal som kunne bruges til dyrkning af eksempelvis energipil. På den måde vil kraftværkerne blive kompenseret for den halm, som de i dag afbrænder. Blot at brænde halmen af er derfor en dårligere løsning i forhold til både miljø, klima og energi sammenlignet med at anvende den til anden generations bioethanol:
»En anden generationsproces anvender biomassens dele mere intelligent og effektivt. I dag får vi kun kraft og varme af halmafbrænding. I stedet kan vi producere både biobrændstof, foder og energi på kraftværkerne – vi får på den måde så at sige både i pose og i sæk,« siger ph.d. studerende Niclas Scott Bentsen, og tilføjer:
»I tilgift kan sådan en omlægning have positiv indflydelse på vandmiljøet, da kvælstofudvaskningen fra flerårige afgrøder som pil er mindre end fra korn. Et sådant helhedssyn giver en mere intelligent udnyttelse af vores begrænsede ressourcer.«
Anvendelsen af biomasse til energi er vores hidtil største kilde til fornybar energi og vil også fremover være en vigtig del af omstillingen til fornybar energi. Biomasse kan erstatte olie, gas og kul og kan både bruges til at lave varme og elektricitet, kemikaler og biobrændstoffer til transportsektoren.
Ni milliarder mennesker skal have mad
Forskerne glæder sig over forskningsresultaterne, som er meget positive i forhold til hvad tidligere undersøgelser har vist:
»Det er først nu, at udviklingen er kommet så langt, at vi har haft mulighed for at overskue hele processen. De gode forskningsresultater viser, at den danske satsning på anden generations bioethanol har det rigtige fokus, men der er brug for mere forskning og udvikling. Det faktum, at fremstillingen af anden generations biobrændstoffer også giver dyrefoder er meget vigtigt i forhold til at sikre balancen mellem bioenergi og fødevarer,« udtaler Claus Felby og fortsætter:
»Den store udfordring er, at vi bliver ni milliarder mennesker samtidig med, at vi skal omlægge vores energiforsyning fra fossil til vedvarende energi. Bioenergi spiller en vigtig rolle, men det må ikke gå ud over fødevareforsyning eller miljøet.«
Lavet i samarbejde med LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
