Grøn turisme på Indlandsisen opbygges med mobile hytter
Studerende fra Danmarks Tekniske Universitet har udviklet transportable, miljøvenlige turisthytter til de arktiske egne.

Forestil dig, at du er på ferie i Grønland. Du har vandret hele dagen, mærket indlandsisen rumle, set moskusokser og hørt ravnenes karakteristiske kald.
Træt og mat af dagens oplevelser søger du nu mod din indkvartering for natten: en mobil letvægtshytte i glasfiber, samlet og sat op på Indlandsisen til formålet og udstyret med lavenergiteknologi, der sørger for, at du har lys og kan holde varmen.
Vel inde i hytten varmer du din mad på komfuret. Natten tilbringes på en komfortabel briks, og når du forlader hytten næste morgen, tager du dit affald fra toilet og køkken med i dertil indrettede beholdere.
Sådan kan en overnatning i den grønlandske vildmark forme sig i nær fremtid. Fire studerende fra Bygningsdesign på DTU Byg, Jonas Vendel Jensen, Thomas Mondrup, Kristoffer Negendahl og Brian Hurup-Felby, har i samarbejde med Center for Arktisk Teknologi, ARTEK, udviklet en bæredygtig, arktisk turisthytte, der er så let, at den kan flyttes rundt på indlandsisen med hundeslæde.
Præsentation på konference
12 små modeller i målestoksforholdet 1:10 er allerede ved at blive udarbejdet, og en prototype i fuld størrelse skal præsenteres for internationale forskere og fagfolk fra turisterhvervet i de arktiske lande.
Fakta
Det sker ved ARTEK's internationale konference for arktisk teknologi 'Tourist Cottages and Climate Change' 11.-13. august i Sisimiut, Grønland. Konferencen er en inspirations- og udviklingsevent til, hvordan turisterhvervet i Grønland og de øvrige nordatlantiske lande med forskellige bæredygtige tiltag kan tilpasse sig og afværge klimaændringerne.
Der er allerede kommet tilsagn om deltagelse fra Færøerne og fra flere nordiske lande, ligesom Skotland og Canada også ventes at deltage, og flere turistorganisationer har allerede udtrykt stor interesse for projektet.
Turisterhverv i vækst
Professor Arne Villumsen, leder af ARTEK og arrangør af konferencen, fortæller:
»Temaet for konferencen er valgt for at støtte turismen, som spiller en stor rolle i såvel Grønland som i resten af Nordkalotten. Turisterhvervet er i dag et erhverv i stor vækst, men den del af turiststrømmen, som skal ud at gå med en rygsæk på ryggen, er henvist til nogle forholdsvis primitive turisthytter uden elektricitet og med nødtørftige toiletfaciliteter.«
»Samtidig oplever de arktiske egne, at naturforholdene og dermed turistattraktionerne nogle steder ændrer sig drastisk som følge af klimaændringerne, siger han.«

Derfor er der ifølge Arne Villumsen fra grønlandsk side et stort ønske om at få nye indkvarteringsmuligheder, som kan kombinere det øgede krav om mobilitet, oplevelser og større komfort blandt turisterne med hensynet til Grønlands unikke natur og følsomme miljø.
»Vi kan allerede i dag se, at den øgede turiststrøm er begyndt at sætte sine spor i Grønland. Derfor stræber vi efter en hytte, som funktionsmæssigt er optimal og med en bæredygtig energiforsyning, for eksempel solvarme, solelektricitet, vindenergi eller mikrovandkraft til elektricitetsfremstilling og med en bæredygtig vandforsyning og håndtering af spildevand og affald,« siger Arne Villumsen, der tror, at der er en stor potentiel kundegruppe til sådanne hytter.
Arne Villumsens drøm
Det mobile hyttekoncept er oprindelig et ud af ti forslag til forskellige bæredygtige hytter, som de studerende har udarbejdet. Heraf er et design valgt ud og tilpasset arktiske forhold, og nu skal forhold som energi- og vandforsyning, spildevandsbehandling, isolering og materialevalg videreudvikles i samarbejde med andre DTU-institutter samt Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut, Grønland.
Kristoffer Negendahl forklarer, at en af de store fordele ved det nye hyttekoncept er, at det er meget fleksibelt både, hvad angår størrelse og energiforsyning.
»Hytten er nærmest at sammenligne med et telt med fast dug. Når rørskelettet er samlet, sættes glasfiberskallen på, og så kan der suppleres med mere eller mindre avancerede lavenergiløsninger. Hver sektion er 18 kvm, og sektionerne kan forbindes med hinanden, så de i realiteten kan bygges ud i det uendelige.«
Flere mobile hytter

Hovedtanken bag konceptet er, at hytterne skal udstyres med elektrisk lys og varmegenindvindingsanlæg, naturlig ventilation, og der skal findes en løsning på spildevandsproblemet.
Desuden er det afgørende, at hytterne produceres i et materiale, så de kan modstå klimaet i de nordarktiske egne og transporteres på en snescooter eller en hundeslæde.
Men drømmen stopper ikke her. Arne Villumsen drømmer stort. Han drømmer om mobile, bæredygtige hytter i andre uvejsomme dele af verden blandt bjergbestigere, soldater i Afghanistan eller i Sahara, hvor der er behov for ressourcebesparende boliger, der er nemme at transportere, sætte op og pille ned igen.
Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet
Relaterede artikler
Partnerartikel
Seneste fra Teknologi
-
Danskere udvikler røntgenkamera til kæmpesatellit
2. februar 2012 kl. 03:52Hvis alt går godt, bliver satellitten LOFT sendt ud i rummet i år 2022 med et danskbygget røntgenkamera ombord. Danske forskere knokler for at få deres del af projektet klar. -
Se den boblende computer
31. januar 2012 kl. 14:41Amerikanske forskere er ved at udvikle en computer af bobler. Den er noget langsommere end en computer drevet af elektroner. Men boblerne har andre fordele. -
Verdens kraftigste laser genskaber stof fra stjernernes indre
26. januar 2012 kl. 10:56Intense røntgenpulser fra ny amerikansk laser har fremstillet to millioner grader glohed plasma. Stoffet er ekstremt på samme måde som det, der findes i stjernernes allerdybeste indre.
Mest læste på Videnskab.dk
-
29/01
-
29/01
-
30/01
-
31/01
-
31/01
-
30/01
-
30/01
-
01/02
-
31/01
-
01/02
Det læser andre lige nu
-
Pigment fra hveps bliver til ny solcelle
20. december 2010 kl. 10:40 -
Skaber La Niña farlig influenza?
18. januar 2012 kl. 15:10 -
Danske undertekster hæmmer sprogindlæring
11. november 2009 kl. 10:47
Spørg Videnskaben
-
Kan man lave en mikrokøle-ovn?
2. februar 2012 kl. 14:48 -
Virker lysterapi mod vinterdepression?
30. januar 2012 kl. 14:39
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
15:38
-
12:40
-
09:42
-
09:31
-
09:25
Mest sete video
-
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52 -
Orangutanger i Zoo bruger iPads
26. januar 2012 kl. 10:02 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40
Seneste kommentarer
-
Af Kim Kaos for 3 timer 35 minutter siden
[Skibene sejler over det kosmiske ocean ]
-
Af Casper Hornstrup for 3 timer 46 minutter siden
[Konspirationsteorier modsiger sig selv]
Seneste blogindlæg
-
Gamere designer enzymer
Af Magnus Kjærgaard, Postdoc ved Cambridge University -
Blæksprutter har 9 hjerner
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















