Annonceinfo

»Gen-nyheder er sjældent sensationer«

Forsker advarer mod for stor begejstring over fund af gener, der f.eks. giver langt liv. Vi kender alt for lidt til det store billede, til at vi kan konkludere noget, mener Suresh Rattan fra Aarhus Universitet.

Et nyt gen for langt liv er blevet identificeret - siger forskerne selv. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan lave den slags konklusioner med den trods alt begrænsede viden, vi har i dag. (Foto: Colourbox)

Videnskaben har gennem de senere år givet vores gener æren eller skylden for mange ting: Et gen gør os tilsyneladende utro, et andet gen styrer vores appetit. Tidligere i denne uge kunne bl.a. avisen Dagens Medicin fortælle, at et tredje gen giver os et langt liv.

Resultaterne fra genforskningen trækker tit store overskrifter, men det er som regel på et meget spinkelt grundlag. Det mener ph.d., dr.scient. Suresh Rattan fra Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet.

»Hvert gen laver en ny overskrift, men det betyder reelt ikke noget, hvad et enkelt gen kan gøre, for vi ved ikke, hvordan det interagerer med alle de 25.000 andre gener i kroppen. Vi aner ganske enkelt ikke, hvordan det enkelte gen passer ind i det store billede,« siger Suresh Rattan, lektor og forskningsleder på Laboratoriet for Cellulær Aldring.

Usikker videnIfølge Suresh Rattan er der yderligere tre gode grunde til at tage de stort anlagte gen-historier med et gran salt:

Videnskaben har gennem de seneste 15 år kortlagt 120 gener, som alle har betydning for aldring. Intet gen har ansvaret alene, og vi ved ikke, om andre gener også har betydning.

Studierne er ofte kun lavet på én befolkningsgruppe, f.eks. japanere. Måske ville resultatet være et andet, hvis studiet blev lavet på danskere. Vi ved det ikke.

Alle gener kan komme i mange forskellige varianter (»polymorfi«), og de er spredt rundt i forskellige personer. Måske betyder varianterne noget for genets funktion, men vi ved det ikke.

Stor forsigtighedSuresh Rattan peger på, at vi også i Danmark laver forskning for at finde ud af, hvordan gener påvirker levetid, f.eks. inden for hans eget felt, stress. Så han kan sagtens følge den generelle tankegang, at udvalgte gener måske kan være med til at give et langt liv. Men det er spørgsmålet, hvad vi i øjeblikket kan bruge den nye og usikre viden til.

»Vi kan ikke aktivere genet, kopiere det eller spise det i piller og blive glade, for der er så mange hvis'er og men'er. Derfor bliver jeg personligt heller ikke begejstret over den seneste nyhed om, at man har fundet et gen, der giver et langt liv. Jeg kender godt forskerne bag undersøgelsen, men hvert gen skal betragtes med stor forsigtighed, og det er alt for tidligt i forskningen at sige noget om ét specielt gen,« mener Suresh Rattan.

Ifølge Dagens Medicin har amerikanske og japanske forskere afsløret, at genet FOX03A er med til at fordoble chancen for at blive over 98 år. Studiet er lavet på Hawaii på 600 mænd af japansk oprindelse.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Teknologi

  • Her er fremtidens telefon

    Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon.
  • Oplev den danske økoræs-triumf

    To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik.
  • Magnetisk køleskab halverer elregningen

    Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.
    Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg