Selv om vi tager spendérbukserne på i jagten på en virkelig god italiensk årgangsvin til mange hundrede kroner flasken, så kan vi ikke være sikre på, at vinen i flasken faktisk har den kvalitet, som etiketten skilter med.
To danske forskere har nemlig afsløret en del tilfælde med snyd og humbug, hvor dyr årgangsvin bevidst er spædet op med billige dråber af en ringere kvalitet.
De to forskere konstaterede snyderiet efter at have dateret mange forskellige italienske årgangsvine i perioden 1960 og frem til 2000 ved hjælp af den såkaldte kulstof-14-metode.
Èt af de mærker, som de to forskere har dateret rigtigt mange flasker af, er den berømte norditalienske Barolo, også kaldet vinens konge.
Studiet afslørede, at dateringen af vinene til tider lå et godt stykke væk fra det årstal, som vinen burde have ifølge etiketten.
Årsagen til, at man kan datere en vin ud fra dets kulstof-14-indhold er, at vindruer er en étårig plante, der vokser frem ved at optage kulstof fra atmosfæren.
Atmosfærens indhold af kulstof-14 steg meget voldsomt i årene efter anden verdenskrig på grund af de utallige atomprøvesprænginger, som USA og Sovjet fyrede af i deres indbyrdes våbenkapløb. I 1962 blev man enige om at stoppe sprængningerne og herefter faldt atmosfærens kulstof-14-koncentration langsomt ned igen i takt med at det blev optaget af oceanerne og indbygget i planter og dyr. I dag er niveauet næsten tilbage på det normale.
Derfor har atmosfæren hvert år i den periode haft sin egen karakteristiske kulstof-14-koncentration, der går igen i de vindruer, der vokser frem i hver sæson. Da vin er gærede vindruer burde en datering af vinen derfor svare til det år, hvor vindruerne er blevet dyrket.
Forskerne indhentede prøver fra forskellige vinproducenter og daterede dem ved hjælp af en atomaccellerator på Aarhus Universitet. De forventede umiddelbart, at vine fra samme årgang ville give præcis samme datering.
»Men resultaterne viste sig at være belagt med stor spredning, dvs. at de spredte sig over flere årgange. Og jo dyrere vin, vi testede, des større var spredningen på dem, dvs. jo mere var der fusket med dem,« fortæller den nu pensionerede Christian Lohse, der påpeger, at det kun kan skyldes snyderi.
Årsagen til, at snyderiet overhovedet kan lade sig gøre er, at Italien har en lov, der siger, at vine mindst skal ligge fem år på fad før de må hældes på flaske og sælges. Det giver vinbønderne en mulighed for at spæde den gode årgangsvin op med vine fra de omkringliggende år.
»Vinbonden finder hurtigt ud af, at den gode vin fra 1985 sælger godt. Men han har kun fire tønder fra det år. Det problem kan han komme uden om ved at tage en tønde fra det efterfølgende år og hælde i de fire tønder. Resultatet er fem tønder vin af en gode slags, og det skæpper godt i kassen,« siger lektor i fysik Jan Heinemeier, der stod for dateringen af vinene på Aarhus Universitet.
Han forklarer, at nogle måske vil forsøge at bortforklare resultatet med, at vinbønderne har hældt sukker med i vinen for at øge gæringsprocessen. Da sukker også er udvundet af planter, der har hentet kulstof fra atmosfæren, men typisk stammer fra en anden sæson end vinen, vil det påvirke dateringen.
Men den forklaring køber Jan Heinemeier og Christian Lohse ikke, for selv om det indgreb er tilladt i mange lande, så er det i Italien strengt forbudt. Og selv om vinbønderne havde gjort det alligevel, så ville man kunne se det direkte på dateringen, påpeger de.
»Sukkeret vil altid være ældre end vindruerne, og derfor vil de typisk have et kulstof-14-indhold, der er højere end vinens. Konsekvensen er en karakteristisk form for spredning på dateringen, der hældede til ældre årgange i stedet for én, der fordeler sig lige meget på begge sider af årstallet for den dyre vin,« siger Christian Lohse.
De to forskere understreger, at Barolo ikke er den eneste vin, der er snydt med - men det er den vin, hvor de i sin tid fandt flest eksempler på snyderi.
»Og det er ikke så overraskende, når den er et eksempel på en vin, der virkelig ligger i den dyre ende,« slutter Christian Lohse.
Selv om studiet blev gennemført for mere end et årti siden, så er den ikke forældet. Vin skal være meget gammel, før den er udrikkelig, og de mærker, der blev undersøgt, sælger forhandlerne stadigvæk.
Jo dyrere vin vi testede, desto mere var der fusket med demAfsløringen blev allerede gjort i 1990erne af fysiker Jan Heinemeier fra Aarhus Universitet og kemiker Christian Lohse fra Syddansk Universitet, men af frygt for at få et sagsanlæg på nakken af de italienske rødvinsproducenter har de to forskere i første omgang holdt lav profil med deres resultater og kun fortalt om det ved enkelte foredrag.
Der findes mange former for vinfusk, og den alvorligste form er den, der aldrig bliver opdaget. Forestil dig to vinmarker. De to marker leverer præcis den samme vin af nøjagtig samme kvalitet. Prisen på vinen fra de to marker er imidlertid meget forskellig, for navnet på den ene mark er noteret med kryds og slange i vinproducenternes fine tingbog. Den anden ikke.
Ingen kemiske analyser vil kunne afsløre om vinen kommer fra den ene mark eller den anden, da de i realiteten leverer præcis den samme vin. For vinbonden, der ejer markerne, er det derfor oplagt at snyde og sælge vinen fra den dyre mark under den dyre vins etikette.
»Den eneste måde, man kan forhindre snyderiet på er ved at tælle antallet af flasker, som bonden sælger fra den ene og den anden mark, og det er noget, som toldvæsnet holder skarpt øje med,« siger Christian Lohse.
Igennem årene er der blandt andet fundet eksempler på vinbønder, der har blandet den meget dyre Brunelo de montalcino med den mere almindelige Brunelo-vin. På den måde kan man få dobbelt så meget for vinen.
»Det er den meget store økonomi, der er i svindel på den måde,« siger Christian Lohse.
Rødvinsfusk fundet under studier af kemisk forurening i Arktis
Christian Lohse kom på sporet af rødvinsfuskeriet under et studium af miljøforurening i Arktis.
Sammen med sine kolleger var han i starten af 1990erne taget til områder i Grønland, der ligger så øde at de kun er påvirket af langdistance-forurening fra Europa og Nordamerika. Her fandt de nogle såkaldte højmoser, der kun henter næring fra luften. Moserne danner et nyt lag hvert år, der lægger sig ovenpå de gamle lag. Borer man en lang kerne ud af mosen, får man derfor en tidslinje, der fortæller hvordan miljøforureningen har ændret sig igennem tiderne.
Teamet borede nu lange kerner af tørv op fra jorden, som de skar i skiver og undersøgte for bly og andre miljøskadelige stoffer. For at kunne datere hvor gamle de var, lavede forskerne en kulstof-14-datering af hver skive. Som kontrol for den datering havde teamet brug for noget helt andet étårigt plantemateriale, hvor der er dokumentation for, i hvilket år plantematerialet er blevet dannet. Løsningen blev italiensk vin.
Ikke bare Barolo
Her er også en gammel nyhed:
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/04/04/04155108.htm
Indlæg slettet
Redaktionen har slettet et indlæg, som indeholdt en reklame. Reklameindslag er ikke tilladt i debatten på Videnskab.dk
"Undersøgelsen faldt til jorden"
"Undersøgelsen faldt til jorden" skriver vinavisen.dk om jeres artikel, i sin seneste udgave, Vin-aktuelt i uge 28.
VinAvisen er bredt anerkendt i branchen for sin seriøsitet, viden om vin og vinbranchen.
Omtalen kan læses her: Vin-aktuelt i uge 28
mvh
Frans Meyer
Definition af et svar
Et svar defineres iflg Nudansk Ordbog som: 'en ytring eller en udtalelse der knytter sig til et forudgående spørgsmål'. Jeg venter i spænding.
Med venlig hilsen
Mads Rudolf
Hvilke svar?
Hvis man lader kritikken af den journalistiske kompetence, der kan være ubekevem at tage stilling til, ligge, kan man stadig opsummere en række konkrete spørgsmål:
1. Hvad er grunden til af opdagelsen af fusk med barolovin offentliggøres med 10 års forsinkelse?
2. Hvilke konkrete vinproducenter er der tale om?
3. Er de konkrete vinproducenter anmeldt til rette myndiged? Hvis ikke, hvorfor?
4. Er den konkrete dokumentation for resultaterne lagt frem? Hvis ikke, hvorfor?
5. Hvad er videnskab.dk's formål med en historie om postuleret fusk hos unavngivne vinproducenter?
Jeg kan ikke se, at svarene på disse spørgsmål fremgår af ovenstående, men hvis videnskab.dk-redaktionen fortsat mener, at have svaret på disse spørgsmål, kunne den, eller en anden behjertet læser, måske være så venlig understrege svarene for mig?
Med venlig hilsen
Mads Rudolf
Svar til Mads Rudolf
Redaktionen takker Mads Rudof for hans indlæg og henviser til ovenstående svar.
Svar på den samlede kritik udbedes
For det første vil jeg gerne give udtryk for en mild forundring over, at mine kommentarer (der tilsyneladende er havnet hos jer ved JyllandsPostens mellekomst) er blevet stærkt redigeret, uden at det er angivet nogle steder i form af et (forkortet/redigeret af redaktionen el. lign.). Det er ikke i overenstemmelse med god skik.
De udeladte afsnit rejser sådan set væsentlige spørgsmål, så dem gentager jeg da gerne:
Hvad er egentlig pointen i historien fra et journalistisk udgangspunkt? Sybille Hildebrandt, hvad er historien, som den fremstår her? Forbrugervinklen ville jo fordre en konkret, veldokumenteret udpegning af varer, man skulle tage sig i agt for; det kan man vist næppe sige er tilfældet. Nyhedsvinklen er også svær at få øje på. 'To danske forskere har nemlig afsløret en del tilfælde af snyd og humbug, hvor dyr årgangsvin bevidst er spædet op med billige dråber af en ringere kvalitet', skriver Hildebrandt i JyllandsPosten, men hvor er afsløringen? Vi vil da rigtig gerne se den! Hvem er det, der er taget med fingrene i kagedåsen? Hvad er der blev afsløret? Jeg finder det overvejende sandsynligt, at der bliver fusket med vinproduktionen både i Italien og i andre lande. Men løse rygter baseret på temmelig utilstrækkelig oplysninger om videnskabelige forsøg og helt urigtige baggrundsinformationer tjener absolut intet formål. Hvis 'afsløringen' ikke har nogen konkret form, så er der jo ikke tale om nogen afsløring. Og dermed er der ikke nogen avisartikel. Men hov – artiklen er der jo, oven i købet bevidstløst gentaget i samme koncerns søsteravis. Så kom med afsløringen; jeg er tilbøjelig til at tro, den kunne skabe sensation. Vi venter spændt.Og ærligt talt: begrebet 'en dyr årgangsvin' siger en hel del om indsigten og vidensniveauet på området. Hvordan med en billig årgangsvin? Hvor mange vine sælges i det hele taget uden årgang i vore dage? Og hvordan fordeler de sig prismæssigt? Har det noget med fordomme omkring dyre vine at gøre? Er det, fordi man ikke orker selv at finde sit stof som videnskabs- eller forbrugerjournalist, at man fisker en gammel undersøgelse (som undersøgelsens ophavsmænd tilsyneladende ikke selv har tiltroet tilstrækkelig gennemslagskraft til at offentliggøre) frem og synger en halvkvædet vise om snyderi, kombineret med en underliggende tese om 'at dyre årgangsvine' nok bare er snobberi? Og hvordan er denne pseudonyhed egentlig kommet i spil? Har Christian Lohse siddet ved siden af Sybille Hildebrandt til Tante Sofies konfirmation? Eller har Jan Heinemeier henkastet fortalt Sybille Hildebrandt om sensationen på en fælles fisketur? Eller har Lohse og Heinemeier selv bragt den i omløb med ti års forsinkelse? Eller hvad sker der egentlig? Og hvorfor?Det er beskæmmende, at den danske journaliststand er så dårligt uddannet og opdraget, og, måske ikke mindst, at redaktører uden videre lader sådan noget makværk slippe igennem.
Så langt så godt. Husk på at der er tale om et læserbrev, der forholder sig til den den journalistiske kompetence, som artiklen fremviser. Og som det fremgår, går jeg i rette med dokumentationen og troværdigheden af artiklen, ikke som sådan med undersøgelsens resultater, som jeg jo, på baggrund af den temmelig mangelfulde artikel, faktisk ikke ved noget videre om.
Til videnskab.dks svar (som kan ses ovenfor) er der et par ting, der anfægter mig:
- Mit læserbrev til JP anholder først og fremmest den journalistiske vilje og formåen, som jeg mener er meget utilstrækkelig. Artiklen opsætter en forudsætning for forsøgets gennemførelse og en anden for muligheden for fusk; begge forudsætninger er åbenlyst forkerte. Og hvis der rent faktisk er tale om en afsløring af fusk med dyre vine, så fremtræder påstanden herfor et sted i mellem stærk tendeniøs og decideret uvederhæftig.
- 'Årgangsvine' og 'dyre dråber' spædet op med vin af 'ringere kvalitet' er jo i hvert fald ikke noget en kulstof-14 analyse kan klarlægge, men alene den megen fokusering på begrebet 'årgangsvine' viser en stærk biased og helt utidssvarende approach til emnet.
- Da det desuden rent faktisk er tilladt i de pågældende vine at blande forskellige årgange, fremstår artiklen som grebet fuldstændig ud af den blå luft. Hermed ikke sagt, at der ikke fuskes med med italienske rødvine. Eller at undersøgelsen ikke kan bevise det, som ophavsmændene hævder, nemlig at der bliver fusket med Barolovine, men vi savner enhver form for underbyggelse af påstanden.
- Hvis undersøgelsen rent faktisk beviser fusk med italienske rødvine, hvorfor er de ulovligt manipulerede vine så ikke lagt frem? Alle vine har en konkret producent og oprindelse, og dét ville faktisk være en interessant oplysning. Faktisk ville det givetvis skabe den sensation, som artiklen ganske sensationslystent stræber efter. Men det kan undersøgelsen måske ikke bære? Tja, vi ved det ikke som læsere af videnskab.dk.
- I svaret fra videnskab.dk skrives der, at jeg er 'kritisk overfor, at videnskab.dk som et nyhedsmedie vælger at præsentere resultaterne mere end ti år efter'. Det er på ingen måde korrekt (og det fordrer vist en ret fantasifuld fortolkning af det faktiske ordvalg, der lyder: 'hvis det omtalte forsøg rent faktisk var uangribeligt, ville der ikke have været nogle problemer med at offentliggøre det for ti år siden. OG; hvis man dengang var bange for sagsanlæg, hvorfor er man så ikke bange nu?'). Jeg sætter mao spørgsmålstegn ved, hvad årsagen er til de 10 år, der er gået mellem undersøgelsen er foretaget, og dens resultat fremlægges i den kategoriske og sensationsprægede, men svagt underbyggede artikel. Det burde være åbenlyst for enhver journalist at stille spørgsmålet: hvorfor kommer det først frem nu? Og ved svaret: pga faren for sagsanlæg, så følge op med spørgsmålet: men kan jeres videnskabelige metode ikke holde vand i en retssag? Jeg mener, at artiklen underminerer undersøgelsens troværdighed, ved ikke at foretage så åbenlyse overvejelser.
- Og hvis de to forskere er så skråsikre, som de foregiver at være, først i artiklen og nu i videnskab.dk's svar, hvorfor har de så ikke anmeldt fuskerne til rette myndighed? Er det ikke en borgerpligt at anmelde ulovligheder? Hvorfor nævner de ikke de aktuelle producenter ved navn? Der må i sagens natur være tale om konkrete sporbare vine, fra konkrete producenter, der fortjener nogen over snuden, hvis Heinemeier og Lohse har ret. Og hvilken journalist kan overhovedet undgå at stille dette spørgsmål?
(For)svaret fra videnskab.dk er stort set lagt i hænderne på de forskere, der har foretaget den pågældende undersøgelse, og som demonstrerer en indædt modvilje mod at skulle forholde sig til fejltagelser. Til muligheden for at blande 15% vin af anden årgang, skriver Christian Lohse let indigneret: 'Mig bekendt var det ikke tilladt for vine fra 1980-erne, men jeg kan være dårligt orienteret'. Tja. Det er da også irriterende, at ingen har oplyst dig om det. Lohse fortsætter: 'Men den lovlige tilsætning af ældre (og yngre) vinårgange vil naturligvis påvirke den årgangsbestemmelse, som vi foretog og den vil få vinen til at fremtræde som ældre eller yngre. Om dette er "fusk" i juridisk forstand, ved jeg ikke,(...)'. Nej, men det ved jeg. Vildledning af forbrugerne og meget andet kan vi kalde det (og muligvis med god grund, men det er jo en anden historie), men hvis noget er lovligt, er det ikke i juridisk forstand fusk.
Jan Heinemeier bringer den østrigske vinskandale fra 1980'erne på banen og antyder, at undersøgelsens resultater måske slet ikke (eller ikke kun) baserer sig på fusk med årgange, men (også) med andre typer fusk. Det er altsammen vældigt interessant, som det fremlægges her, og jeg kan kun ønske mig, at disse ting bliver undersøgt til bunds. Men man kan ikke sige andet, end at det i højere grad underminerer end understøtter den oprindelige artikels troværdighed.
Svar på kritik af artikel
Flere læsere, herunder Mads Rudolf, har stillet spørgsmålstegn ved de metoder og resultater, som præsenteres i artiklen om kulstof-14-bestemmelse af årgangsvin. Videnskab.dk har derfor kontaktet de to forskere for en kommentar.
Christian Lohse skriver:
“Mads Rudolf nævner i sit indlæg flere ting, der ikke i nævneværdig grad påvirker vore bestemmelser af vinens årgang. Vinstokkenes alder og lagringen af vinene er eksempler herpå. (Her kan jeg tilføje, at den obligatoriske lagringstid i fad + flaske var fra 3 til 5 år for Barolo og fra 1 til 4 år for de øvrige vine).
Men Mads Rudolf påpeger, og det viste jeg ikke, at reglerne i dag tillader tilsætning af op til 15 procent af andre årgange til Barolovin. Vinen der tilsættes skal blot være Barolo-vin. Jeg ved ikke, fra hvornår denne regel er blevet indført, altså fra hvilken årgang det har været tilladt. Mig bekendt var det ikke tilladt for vine fra 1980-erne, men jeg kan være dårligt orienteret.
I min udgave af den italienske vinlov (D.P.R. 23 aprile 1966, G.U.15 giugno 1966 n.146) var det ikke tilladt at spæde med vin fra andre årgange. Men denne lov kan være ændret senere.
Men den lovlige tilsætning af ældre (og yngre) vinårgange vil naturligvis påvirke den årgangsbestemmelse, som vi foretog og den vil få vinen til at fremtræde som ældre eller yngre. Om dette er "fusk" i juridisk forstand, ved jeg ikke, men det vildleder forbrugeren, som får et andet (ringere?) produkt, end vinens etiket angiver.
Formålet med vore undersøgelser var ikke at forske i vinfusk, men derimod at datere grænseoverskridende luftforurening til Arktis. Dette projekt lykkedes, og resultaterne er publiceret i tidsskrifter med referee-ordning.” (Peer review, red.)
Hvad angår kommentarer om, at vindruer ikke er en et-årig plante, anfører lektor i fysik Jan Heinemeier følgende:
”Som nogle indvender, er vinplanter selvfølgelig ikke etårige, men bladene og druerne er, og de afspejler atmosfærens indhold af C14 i høståret, fordi deres kulstof optages fra atmosfærens CO2. Som Christian Lohse nævner, bruger visse planter noget af det oplagrede sukker fra det foregående år til opbygningen, men dette forhold vil altså kun få vinen til at se mere ægte ud - altså pege i retning af en tidligere høst.”
Dertil har Jan Heinemeier set på mængden af senere vin, der, skal iblandes for at forklare forskernes observationer:
”I tilfældet 1982 ligger vinen på 121.5 pMC (procent moderne kulstof = procent af det nominelle indhold i 1950, som regnes til 100 pMC), mens bombepulsen foreskriver 124.5. Usikkerheden på vores målinger er typisk 0,5 pMC, så forskellen er i højeste grad signifikant. 5 år senere, i 1987, er bombepulsen nede på 119 pMC. Almindelig forholdstalsregning siger så, at iblanding af ca. 54% vin fra 1987 vil give netop det observerede C14-indhold i vinen med etiketten 1982. Det gælder nu om at give journalisterne oplysningerne i form af "hvis, så", altså:
HVIS iblanding af 1987 vin er forklaringen på det lave indhold i 1982-vinflaskerne, SÅ kræver det altså mere end 50% af den senere høst - altså langt over de tilladte 15%. Bemærk, at iblanding af enhver tidligere vinhøst end 1987 vil kræve en endnu større iblanding. F.eks. ville det kræve 100% vin fra 1984, hvor atmosfæren har netop det observerede C14-indhold i 1982 flasken (ca. 121.5 pMC)
Der er ikke absolutte fingeraftryk, så man må nøjes med at gennemgå hvilke scenarier vil have hvilken virkning.
HVIS man f.eks. i stedet forestiller sig, at man har villet øge alkoholindholdet og gør det ved at tilsætte laboratoriesprit af petrokemisk oprindelse (dvs. nul C14-indhold), SÅ ville det kræve at 2,4% af alkoholen i vinen skulle være den tilsatte sprit. Det ville give ca. 0,3% procent forøgelse af det samlede alkoholindhold i en vin med en naturlig alkoholprocent på 12, således at den justerede alkoholprocent ville være ca. 12,3, altså inden for det muliges rammer.
Vi kan også tage det interessante tilfælde med den ekstremt lave C14-værdi på 111 pMC i 1990-flasken. En ægte vin skal være fra 1998 for at give så lav en værdi - altså ikke en særlig realistisk forklaring.
HVIS man i stedet tager en hypotetisk tilsætning af laboratoriesprit, VILLE det kræve at 4,3% af det samlede alkohol skulle være kunstigt, svarende til at en f.eks. 12% vin øges til en alkoholprocent på ca. 12,5.”
Jan Heinemeier nævner i den sammenhæng en skandale, der i 1980’erne omgærdede østrigske vine, som blev afsløret i at være tilsat glycol – kølervæske til biler. Heinemeier er ikke kemiker, og kan derfor ikke gå indgående ind i spørgsmål i kemien, men ud fra sin indsigt i området gætter han på, at også disse vine ville have vist et for lavt indhold af C14.
Endelig oplyser Jan Heinemeier, at forskerne også har målt nogle enkelte franske vine, og flere af dem viser det helt korrekte indhold af C14, præcis som nogle få af de italienske.
Redaktionen på videnskab.dk noterer, at ud over at anfægte det videnskabelige indhold kritiseres vi også for, at videnskab.dk som et nyhedsmedie vælger at præsentere resultaterne mere end ti år efter, at undersøgelsen er udført.
Redaktionen vurderede, at selv om studiet har en del år på bagen, er resultaterne stadig aktuelle, fordi de pågældende vine sælges i butikkerne den dag i dag. Da studiet af rødvin ikke har været omtalt for den brede offentlighed, betragter vi det som en forskningsbaseret nyhed, der har relevans for såvel videnskab.dk’s læsere som den brede befolkning. Det er årsagen til, at videnskab.dk valgte at bringe den pågældende artikel.
Mere detaljerede oplysninger, tak!
Interessant, måske, men også en bekymrende overfladisk, fejlbehæftet og populistisk artikel - især set i lyset af at videnskab.dk er et statsfinansieret medie.
Allerede i indledningen slås den sensationslystne tone an med udtryk som "årgangsvine" (langt de fleste vine sælges i dag med årgang) og "dyre dråber" der er "spædet op med vin af dårlig kvalitet". Så vidt jeg ved, kan kulstof-14 udelukkende anvendes til at datere et emne - ikke til at afgøre kvaliteten. At konkludere, at de iblandede årgange er "billige dråber af en ringere kvalitet", er en helt igennem subjektiv fortolkning, der ikke burde høre hjemme inden for hverken forskning eller videnskabsjournalistik.
At artiklen direkte fremhæver følgende citat fra Christian Lohse: "Jo dyrere vin vi testede, desto mere var der fusket med dem" understreger blot den sensationslystne tone. En sådan konklusion burde være ledsaget af mere detaljerede informationer. Det samme gælder forskernes udsagn om at "Barolo ikke er den eneste vin, der er snydt med". Hvilke andre vine, taler vi om? Det er jo en alvorlig beskyldning, der med sin mangel på præcision mistænkeliggør alle andre vinområder - måske endda også uden for Italien. Forskerne og journalisten skylder ikke blot (eventuelt) uskyldige vinområder og producenter at komme med flere oplysninger - det ville i høj grad også være i forbrugernes interesse. Især når det hævdes, at "de mærker, der blev undersøgt, sælger forhandlerne stadigvæk".
Mest af alt må man dog undre sig over, at forskerne ikke havde sat sig ind i den italienske vinlovgivning og var klar over det legale i at blande forskellige årgange af Barolo. Beskæmmende, når man tænker på, at hensigten var at anvende italienske vine som kontrolemner i forbindelse med datering af kemisk forurening i Arktis. Man kan så glæde sig over, at det (tilsyneladende?) blev droppet, da de opdagede den såkaldte "fusk" med vinen.
Ingen tvivl om at der i 1980erne og '90erne foregik en del svindel med vin - og stadig gør i dag. Derfor er det både prisværdigt og nødvendigt, at forskere og journalister beskæftiger sig med emnet. Men danske vindrikkere, der hverken har tid, lyst eller mulighed for at sætte sig ind i forskningsmetoder og detaljer omkring vinlovgivning, fortjener en forskningsbaseret nyhedsformidling af langt højere standard.
André Devald
Tilladt med andre årgange i Barolo
Interessant artikel. Det ville have været rart at vide lidt mere om afvigelserne. Hvor store var de, og hvor meget af vinen gjaldt det. Kan man sige noget om det?
Værd at bemærke er det, at det for Barolos vedkommende, er fuldt lovligt at blande op til 15 % af ældre eller yngre årgange i vinen for at forbedre den!
PS1 Der er - som der nævnes - ingen generel lovgivning om fadlagring af italienske vine, det fastsættes for den enkelte vin. Mig bekendt er der ingen vine for hvilke der kræves 5 års fadlagring.
PS2 Der findes ingen såkaldt "almindelig Brunello-vin". Måske hentydes der til Rosso di Montalcino fra samme område. Den er godt nok som regel både billigere og ringere men ikke mere almindelig.
Mvh Thomas Ilkjær
Svar
Den metode som Udsen beskriver kan ikke ændre 14-C indholdet og dermed vinens alder. Derimod kan den godt forbedre vinens intensitet og fylde.
Venlig hilsen
Lohse
Omvendt osmose?
Kære Videnskab.dk,
Det slår mig, at den hentydes til koncentrationen af C14 i vinen. En relativt ofte benyttet metode indenfor vinfremstilling nu om dage er den såkaldte omvendte osmose, hvorved druesaftens ikke-vandige elementer koncentreres. Kan det tænkes, at omvendt osmose kan spille ind mht. en C14-datering?
Med venlig hilsen
Ole Udsen