Fremtidens rumdragt er let og fleksibel
VIDEO: Det er ikke spor nemt at udføre et anstændigt stykke arbejde, når man er iført en stor, tung og klodset rumdragt. Derfor skal fremtidens rumdragter være lettere og langt mere fleksible end de nuværende.
Det er noget af en udfordring at designe en rumdragt, der kan holde til de barske omgivelser i rummet. For menneskekroppen er ikke skabt til rummets vakuum.
Hvis astronauterne ikke havde rumdragt på under rumvandringer eller månevandringer, ville de hurtigt blive kvalt, og deres blod ville begynde at koge på grund af det lave tryk.
Så der er ingen vej uden om dragter, der er pustet op til et tryk på cirka en tredjedel atmosfære. Det er stadig et forholdsvis lavt tryk, og astronauten indånder ren ilt for at få nok af den livsvigtige luftart.
Rumdragter er besværlige
Men netop på grund af trykket i rumdragten er den besværlig at bevæge sig rundt i, og det tager lang tid at tage den af og på. Og den er da også en solid sag, der består af mange lag, for rumdragten skal også beskytte astronauten mod mikro-meteoritter.
Nu er amerikanerne i gang med at udvikle en ny dragt, der er mere komfortabel og fleksibel end de nuværende rumdragter. Den første prototype er klar og kan ses i videoen nedenfor.
»Den store udfordring er at konstruere en rumdragt, som er hurtigere og nemmere at tage på,« siger Peter Norsk, der er professor ved Københavns Universitet og ekspert i rumfysiologi.
To dragter med fælles elementer

Peter Norsk peger også på, at der i Apollo-programmet var problemer med, at astronauterne på Månens overflade relativt ofte faldt på grund af et for højt tyngdepunkt i dragten og alt udstyret på ryggen.
Det skal der også gøres noget ved.
NASA satser på to forskellige rumdragter - en til brug i og omkring rumskibet, og en til vandringer på Månen eller på Mars.
De to rumdragter vil have en række fælles elementer, men når man skal på månevandring, har man brug for at tage ilt og et kølesystem med sig på ryggen.
I denne video demonstrerer Dan Barry fra David Clark Company en tidlig prototype af den kommende NASA-rumdragt:
(Video: Brittany Sauser, Technology Review/MIT)
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Teknologi
-
Skudsikker hud kan afværge et projektil
7. februar 2012 kl. 15:01Forskere har udviklet en hybrid mellem menneskehud og edderkoppespind, som er stærk nok til at modstå en kugle fra et automatvåben - så længe kuglen flyver forholdsvis langsomt. -
Danskere udvikler røntgenkamera til kæmpesatellit
2. februar 2012 kl. 03:52Hvis alt går godt, bliver satellitten LOFT sendt ud i rummet i år 2022 med et danskbygget røntgenkamera ombord. Danske forskere knokler for at få deres del af projektet klar. -
Se den boblende computer
31. januar 2012 kl. 14:41Amerikanske forskere er ved at udvikle en computer af bobler. Den er noget langsommere end en computer drevet af elektroner. Men boblerne har andre fordele.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
03/02
-
07/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Teenagere kan løbe sig til højere IQ
30. november 2009 kl. 21:00 -
Autistiske børn har oftere søvnproblemer
18. juni 2011 kl. 10:18 -
Rødhårede reagerer anderledes på smerte
11. februar 2011 kl. 03:55
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Ivar Nielsen for 16 minutter 4 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
-
Af Kim Michaelsen for 21 minutter 35 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















