Annonceinfo

Forskere opdager en ny farve, som er sortere end sort

VideoEt britisk firma har skabt et sort materiale, der har den mørkeste farve i verden. Materialet kan blandt andet bruges til at forbedre teleskopers evne til at se fjerne stjerner ude i rummet.

Er det sort snak at tale om en farve, som er sortere end sort?

Det er måske svært at forestille sig. Men det britisk nanoteknologiske firma Surrey NanoSystems har formået at lave farven, der kaldes ’Vantablack’, som efter sigende skulle være det mørkeste farve, man kender til.

I videoen herover kan du se mere om, hvordan det nanoteknologiske materiale er skabt, og hvad det kan bruges til.

Ny sort farve absorberer næsten alt lys

Farven på det nanoteknologiske materiale er så mørk, at farven absorberer 99,965 procent af alt det lys, som rammer farven. For at forstå, hvor sort en farve det er, har fysiker Bjørn Hallvard Samset ifølge forskning.no forklaret, at man kan prøve at forestille sig et æble på et bord:

»For at vi kan se æblet, skal der være lys på æblet, og æblet skal reflektere lys tilbage til vores øjne. Men hvad nu, hvis at æblet ikke reflekterer noget lys tilbage, men i stedet for optager alt lyset? I det tilfælde ville vi se æblet som en sort farve – altså manglende lys på et bestemt sted på bordet,« siger Bjørn Hallvard Samset til NRK.no, ifølge forskning.no.

Sort farve kan forbedre billeder af stjerner

Ben Jensen, der er tekonologichef i firmaet Surrey Nanosystems, som står bag ’Vantablack’, fortæller i en pressemeddelelse, at opdagelsen af den mørke farve er et gennembrud inden for brugen af optiske instrumenter.

»Materialet reducerer faren for, at lys kommer på afveje og kan forbedre følsomme teleskopers evne til at se fjerne stjerner. Den lave grad af lysrefleksion forbedrer følsomheden til instrumenter, som vi bruger på Jorden og i rummet,« siger Ben Jensen ifølge pressemeddelelsen.

Nanorør er en gylden kombination
Farven Vantablack er den hidtil mørkeste farve, som vi kender til. (Foto: Surrey NanoSystems)

Det nye nanoteknologiske materiale består af en masse mikroskopiske kulstof-nanorør. Ifølge fysiker Bjørn Hallvard Samset er det en meget kompliceret proces at lave nanorørene. Faktisk så kompliceret, at ingen ved i detaljer, hvordan processen fungerer i praksis.

Dog forklarer Bjørn Hallvard Samset, at for at lave nanorørerne starter man med at ætse en metaloverflade, for derefter at opvarme metallet.

Herefter lægges det varme metal i et gaskammer, der blandt andet indeholder kulstof. Så sker der en kemisk proces, som får kulstof-nanorørerne til at vokse på metaloverfladen.

»Nanorørerne er en stabil måde for kulstof-atomerne til at indordne sig på metalfladen, og naturen elsker at gøre ting så energieffektivt som muligt. Det sker ikke så ofte, at der skabes nanorør på denne måde, men af og til finder man gyldne kombinationer – ligesom i dette tilfælde,« siger Bjørn Hallvard Samset til NRK.no ifølge forskning.no.

Verdensrekord i at være sort

For at vurdere, hvor sort det nanoteknologiske materiale er, benytter man sig af måleenheden ’Total Hemispherical Reflectance’. For at bruge den måleenhed, udsendes en kendt mængde lys ud i et rum. Herefter kan man måle, hvor meget lys der reflekteres tilbage.

Ved denne metode har man fundet ud af, at ’Vantablack’ har en ’Total Hemispherical Reflectance’ på 0,035 procent. Det betyder, at kun 0,035 procent af det lys, der sendes mod den sorte farve, reflekteres tilbage til vores øjne. Tidligere har den mørkeste farve ligget på 0,04 procent, ifølge The Guardian.

»Hvis vi tænker på lys som partikler, så vil kun én ud af 3.000 partikler vende tilbage. Resten opfanges af den mørke farve,« siger fysiker Bjørn Hallvard Samset ifølge forskning.no.

Seneste fra Teknologi

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg