Forsker: Vi udsættes for potentielt farlig ultralyd i det offentlige rum
Ny forskning fra Storbritannien har målt høje niveauer af ultralyd i vores miljø og peger på, at det muligvis kan give kvalme og migræne. Det er svært at tro på, siger dansk forsker.
Måske får vi hovedpine, kvalme, svimmelhed og andet ubehag af den ultralyd vi påvirkes af gennem luften, uden vi er klar over det. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/pic-373682458.html" target="_blank">Shutterstock</a>)

Uden vi ved det, udsættes vi for luftbåren ultralyd på offentlige steder som eksempelvis museer, biblioteker og skoler, og det kan måske være skyld i fysisk ubehag såsom kvalme, svimmelhed og migræne.

Det viser et nyt studie fra University of Southampton i Storbritannien.

Professor Tim Leighton, der står bag studiet, har målt frekvenser på mere end 20 kilohertz i offentlige bygninger, mens der var fyldt med mennesker. 20 kilohertz er den øvre grænse for, hvad det menneskelige øre kan opfatte.

Guidelines er utilstrækkelige

Mennesker, der har været udsat for ultralyd fra maskiner til rengøring og boring på arbejdet, har givet udtryk for, at maskinerne har givet dem fysisk ubehag.

Men selvom der har været utilstrækkelig forskning til at bekræfte eller afkræfte et link mellem den fysiske ubehag og ultralyden, opfordrer Tim Leighton til nye regler på området.

»De eksisterende guidelines er utilstrækkelige for så stor offentlig påvirkning, som der er tale om her. Langt størstedelen af de eksisterende guidelines refererer nemlig til arbejdsmæssig påvirkning, hvor arbejderne er fuldt bevidste om det og kan beskytte sig,« siger Tim Leighton til University of Southampton.

Svært at tro på høje niveauer af ultralyd

Dorte Hammershøi, Professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, er kritisk overfor Tim Leightons studie.

Fakta

Ultralyd er lyd med frekvenser over det hørbare frekvensområde, normalt højere end 20 kHz.

Ultralyd kan udbrede sig i gasser, væsker og faste stoffer. Pga. den korte bølgelængde ligner udbredelsen snarere lysets udbredelse end udbredelsen af hørbar lyd.

De nævnte egenskaber har dannet grundlag for en lang række anvendelser af ultralyd. Inden for lægevidenskab har ultralydundersøgelse f.eks. siden 1960'erne været et epokegørende supplement til røntgenundersøgelse og andre billeddannende teknikker.

Kilde: Den Store Danske

»Ultralyd dæmpes meget kraftigere end lyde i det hørbare område. Derfor er det svært at tro på, at der er høje niveauer af ultralyd i vores miljø, og at de ikke dæmpes ret effektivt af blandt andet den eksponeredes egne ører,« siger hun.

Dorte Hammershøi forsker selv i akustik, elektronisk behandling af lyd og risiko for høreskader. Hun påpeger, at ultralydsgener generelt ikke fylder særlig meget i vores opmærksomhed, fordi vi næsten altid kan finde mere sandsynlige årsager til ubehag i det givne miljø.

»I de fleste tilfælde vil en ultralydspåvirkning ledsages af en lydpåvirkning i det hørbare område. I det hørbare område vil lydpåvirkningen udgøre en farerisiko, før man når niveauer, hvor man kan være bekymret om ultralyden,« siger Dorte Hammershøi.

Derfor vil svimmelhed, hovedpine og kvalme, som Tim Leighton nævner i sit studie, ifølge Dorte Hammershøi højst sandsynligt ikke komme på grund af ultralyd.

Måling med smartphone er en tvivlsom metode

Tim Leighton har med en smartphone målt ultralyden fra blandt andet en dørcensor i en offentlig bygning. Denne metode kan ifølge Dorte Hammershøi også kritiseres:

»Han har holdt en finger henover mikrofon indgangen på smartphonen, og det reducerer så den rene tone ved ca. 20 kHz, som han hævder at have målt i et offentligt bibliotek. Fingeren på transduceren lukker formentlig for den akustiske adgang til mikrofonen, men en finger har også betydning for de elektromagnetiske forhold, så jeg føler mig ikke overbevist af hans metode,« siger hun.

I videoen kan du se, hvordan professor Tim Leighton måler ultralyden fra en dørcensor ved hjælp af en smartphone. (Video: Tim Leighton)