(Foto: Colourbox)

Om få år kan det være sikrere at sætte sig op i en flyvemaskine. Forskere fra University of Bristol har udviklet en teknik, der efterligner naturens måde at hele sår på, så flyvemaskinen kan reparere sig selv. Endda mens den er i luften.

Grundprincippet i forskningen er et harpikslignende stof - epoxy-resin - som bliver frigivet fra små ampuller i skroget, hvis flyet slår små revner på grund af slid, sten eller måske et tabt værktøj fra en mekaniker.

Stoffet 'bløder' ud gennem hullet og lukker det med en stærk farve, så det er let at få øje på reparationen, når flyet landet igen. På den måde skal teknikken fungere som et ekstra sikkerhedsnet ved siden af det mekaniske eftersyn på jorden.

Små skader bliver opdagetDen nye teknik vil dog næppe kunne forhindre ulykker som for eksempel brand i motoren, som det sandsynligvis var tilfældet tidligere på ugen i forbindelse med flyulykken i Madrid.

»Det drejer sig om at få øje på små skader, som man måske ikke kan se med det blotte øje, men som kan udvikle sig til alvorlige skader i skroget, hvis de bliver overset på landjorden. Større skader efter sammenstød med fugle og lignende bliver som regel opdaget alligevel, så det er et supplement,« fortæller lederen af projektet, ph.d. Ian Bond fra Department of Aerospace Engineering på University of Bristol, der bliver betragtet som det førende inden for forskning og undervisning i luftfart i England.

Teknikken bygger på hule glasfibre. Hvis glasfibrene går i stykker, løber det harpikslignende stof ud, størkner og reparerer skaden, så den beskadigede del kan fungere igen med op til 90 procent af sin oprindelige styrke og i hvert fald nok til, at flyet kan lande sikkert.

Hule glasfibre inde i kulstoffibre kan måske gøre flytransport endnu mere sikker. (Foto: EPSRC, University of Bristol.)

»Det her er kun første skridt på vejen. Vi er også i gang med at udvikle systemer, hvor den helende væske ikke ligger i enkelte glasfibre, men flyder rundt i hele flyvemaskinen i et kredsløb, som man kender det fra planter og dyr. Det ville gøre det let at fylde nyt væske på, og så vil maskinens sår kunne hele, så mange gange der er brug for det,« fortæller Ian Bond.

Smart opfindelse kan bruges om fire årI Danmark vækker nyheden opsigt. På Danmarks Tekniske Universitet er lektor i materialemekanik Christian Niordsen umiddelbart imponeret.

»På andre konstruktioner ordner man revner ved at bore dem ud fro at mindske spændingskoncentrationen ved revnespidsen og på den måde hindre, at den vokser. Det kan man selvfølgelig ikke på fly, og ideen om at fylde revner ud er ikke ny. Men jeg har aldrig hørt, at det skulle være lykkedes for nogen at føre den ud i livet, så det lyder smart,« siger Christian Niordsen.

Lektor og fagchef Martin Heide Jørgensen fra Ingeniørhøjskolen i Århus ser også perspektiver i teknikken.

»Teknikken lyder troværdig til komponenter som døre, fueltanke og lignende, og opdager man en udmattelsesrevne, før den er vokset til kritisk størrelse, vil teknikken givetvis kunne bidrage til at bremse revnevæksten. Så min umiddelbare opfattelse er, at der er tale om et smart stof, men det virker ikke som et vidundermiddel, fordi det ikke kan bruges til hårdt belastede komponenter,« mener Martin Heide Jørgensen.

De engelske forskere regner med, at stoffet kan bruges på flyvemaskiner inden for fire år. Håbet er, at samme teknik kan bruges til at reparere skader på for eksempel havvindmøller, som er svære at komme ud til. Forskerne leger også med tanken om, at de hule glasfibre på endnu længere sigt kan være med til at skabe lettere flyvemaskiner, som bruger mindre brændstof.