Festival på solceller

Hvis man har lyst, er der masser af muligheder for at eksperimentere med interimistiske anordninger, der kan være til gavn for miljø og klima på Roskilde festival.

I et specielt område – kaldet Climate – har flere festivalgæster tænkt miljøet med ind, når de har bygget lejren.

En af de lejre, hvor netop dette er ekspanderet over de sidste år, er på Orange Camp, der er meget genkendeligt på grund af den mini-udgave af Orange Scene, som de fem-seks af lejrens faste medlemmer – alle flymekanikere – fremstillede i 2007.

Her afholder de camping-koncerter med mindre up-coming navne, og i år kommer al elektriciteten, der bruges under koncerten, både lyd og lys fra solceller.

Medbragt ekstraudstyr

Det kræver selvfølgelig et anlæg, der lyder af noget, og sådan et får man ikke på 12V DC, som et lille solcellepanel typisk kan levere strøm til. Her skal bruges vekselstrøm og 230V.

Så er vi ovre i systemer, som ikke bare fylder en hel del, men som også kræver en mængde ekstraudstyr for at sikre, at musikken ikke lukker og slukker før tid.

Orange Camp har medbragt 12 paneler til 12V som tilsammen leverer 1500 W. Et helt villatelt er dedikeret anlægget, som de fingernemme flymekanikere har bygget, og her lagres de mange Watt på 12 lastbilbatterier, og det indbyggede kredsløb sikrer, at lyset slukker i tilfælde af, at batteriernes spænding bliver faretruende lav.

Solpanelerne er stillet op i nogle aluminiumsholdere, som stammer fra den just nedrevne busterminal på Rådhuspladsen, og holderne er fæstnet på nogle kasserede lygtepæle. På den måde står panelerne i den rette vinkel til at slikke solskin. Imens kan lejrens beboere hygge sig i panelets skygge i de særligt gavmilde soltimer.

Med solcellerne kan Orange Camp afholde koncerter med et sceneshow, som om nødvendigt kan levere lysshow med 230 V LED pærer.

Byg et solcellesystem

For dem, der måske ikke helt er klar til at opstille en hel solcellepark, er der også hjælp at hente fra folkene bag Orange Camp.

De har nemlig lagt en opskrift på nettet på, hvordan man kan bygge sit eget solcellesystem.

»Hvis man tænker på, hvor mange ghettoblastere og forskellige former for lamper der er rundt om på festivalpladsen, ja bare i lejrene omkring sin egen, så prøv at tænk på, hvor mange batterier der bliver brugt i løbet af en festival. Mange af disse når ikke engang skraldespanden, og de færreste bliver korrekt samlet ind til miljømæssig forsvarlig destruktion. Det er dét, vi, sammen med solen, vil prøve at ændre på,« skriver de på deres hjemmeside www.orangecamp.dk.

Det lyder interessant, synes jeg. Sidste år rapporterede jeg hjem til Videnskab.dk om forskellige forsøg, jeg lavede i samarbejde med musikere og festivalgæster. I år må jeg se, om det virkelig er så enkelt at få solen til at arbejde for mig, sådan som folkene bag Orange Camp påstår.

For en ting er, når ingeniører glade fortæller om simple systemer, noget andet er, når alle vi andre skal være enige i, at det er simpelt.

Personligt tror jeg ikke, der er ret mange, der ved mindre om el-installationer end jeg, der altid har overladt disse dele til forskellige omsorgsfulde mænd i min omgangskreds, der kunne få et kick ud af at pudse deres maskuline identitet.

Så altså: Er det muligt for en teknologisk tumpe som undertegnede egenhændigt at få et solcelleanlæg op at køre? Svaret er… Måske.

Rapport fra en ikke-handywoman

Jacob Colstrup, der er forfatter til Orange Camps solcelleopskrift, møder mig i campen iført lettere tømmermænd. I forvejen har vi aftalt, at hvis jeg skaffer et solcellepanel og ledninger, vil de gerne låne mig de øvrige ingredienser; et bilbatteri og en controller.

Via behjælpelige DTU-kontakter har jeg lånt mig frem til et solcellepanel. Egentlig ville jeg gerne investere i mit eget – som kan fås fra 400-500 kr. i Tyskland, men det levner redaktionens deadline mig ikke tid til.

Skal du bygge en solcellecamp er første lektion, at du skal være ude i god tid.

Tænk transporten igennem

Et solcellepanel er ingen lille fix ting. Det siger næsten sig selv, at det skal have et areal, der er i stand til at opfange så meget sol som muligt.

Igen er jeg heldig og får lov at låne en cykelanhænger på Roskilde Festivals kontor, så jeg kan trække panelet ud fra pladsen. Lektion nummer to: Sørg for at planlægge, hvordan du vil transportere dit grej.

»Vi forsøgte faktisk at få lov til at køre vores grej ind med en hestevogn sidste år for at spare endnu mere, men det kunne ikke lade sig gøre organisatorisk,« fortæller Jacob Colstrup, der sammen med sine Orange Camp kollegaer har fået festivalens tilladelse til at komme ind på campingområdet et døgn, før det åbner officielt, for at stille scenen og lejren op.

Pas på kortslutninger

Næste skridt er at samle det hele.

Ifølge Jacobs opskrift skal alting forbindes plus til plus og minus til minus (sikkert børnelærdom). Men hvor? Jeg støder ind i mit første problem.

»Dit solcellepanel har ingen ledning, så du må selv montere den. Du skal åbne elboksen på bagsiden af panelet,« hjælper min superviser, der kan se, at jeg allerede er stødt på grund.

Han henter en skruetrækker, og sådan en er jeg heldigvis ikke bange for. At montere en ledning er heller intet problem. Og jeg skal frejdigt til at gå videre.

»Du skal passe på nu, for lige så snart du vender solcellepanelet om, så cellerne får sol, vil det begynde at genere strøm. Hvis den røde og den blå ledning rører hinanden uden isolering, vil du kortslutte det hele,« advarer Jacob mig.

Tredje lektion – kend de grundlæggende principper, før du leger med strøm.

Jacob henter et multimeter, der kan måle elektriske strømme, og da panelet er vendt, kan vi observere, at han har fuldstændig ret. Solcellerne er gået på arbejde, og jeg er begejstret. Det virker!

Manglende reservedel spolerer forsøg

Så opstår problemet. Den controller, jeg skulle låne af lejren, er på mystisk vis forsvundet. Selvom alle kasser i Orange Camps ikke uanseelige mængder af grej gennemsøges, er der ikke noget at gøre.

Vi beslutter at gennemføre den øvrige installation. Ifølge Jacob er controller-delen den allerletteste, fordi der typisk er små ikoner på aggregatet, der fortæller, hvad der skal monteres hvor.

Bilbatteriet hentes frem, og her er det let at forbinde puls til plus, minus til minus og det var det. Hvis jeg bare lige havde den controller, der skulle forbinde solcellepanel med bilbatteri, er mit system klar til at gøre solskin til ghettoblastermusik. Hold op, hvor var det let.

Forglemmelse

Og dog.

For her havde jeg alligevel ikke læst grundigt nok på lektien. Jeg ville som det sidste have tilsluttet min mobiloplader, så jeg kunne oplade min telefon og teste, at det virkelig, virkelig virkede. Men så skulle jeg også have haft en stikkontakt med, som jeg kunne have tilsluttet controlleren.

Den oplysning manglede lige på Orange Camps hjemmeside.

For selvom de teknisk begavede tror, at der er oplysninger, der er indlysende, så er vi nogen herude i virkeligheden, som skal have manualer for dummies, for at få tingene til at fungere. Jeg synes dog, at Orange Camp har løst opgaven med at få ikke-teknikere til at forstå de simple principper i et solcellesystem med bravour.