En kunstig sol med skrueknap
Forskere fra DTU Fotonik har lavet en kunstig sol, der gør det lysende klart, hvorfor vi skal huske solcremen, når vi pakker strandtasken.

Seks slags lysdioder.
En kasse med sand og vand.
Og en Barbie-dukke.
Det er nogle af komponenterne i den forsøgsopstilling, et forskerhold fra DTU Fotonik har lavet for at illustrere, hvor meget ekstra stråling man udsættes for, når man opholder sig på stranden eller havet.
Opstillingen blev første gang vist frem ved åbningen af Kræftens Bekæmpelses solkampagne, der i år fokuserer på solbeskyttelse på og ved vandet.
»Vi har målt den rigtige sols lys med et spektrometer, der viser, hvor meget lys der findes inden for forskellige bølgelængder på bestemte tidspunkter af døgnet,« forklarer seniorforsker Carsten Dam-Hansen.
Morgen-, middags- eller aftensol
Sammen med sine kolleger har han fremstillet en kunstig sol, der ved hjælp af en drejeknap kan indstilles til at imitere morgen-, aften- eller middagssol.
»Vi har så brugt lysdioder, der dækker de tilsvarende bølgelængder, til at sammensætte lyset i vores sol af både synligt og ultraviolet lys, så det svarer til sollys,« fortæller Carsten Dam-Hansen.
Sammen med videnskabelig assistent Dennis Corell forklarer forsøgsopstillingen:
Over for 'solen' er der opsat en detektor, der både kan se det lys, der kommer direkte fra solen, og det, der bliver reflekteret.

Detektoren er forbundet til et spektrometer, der er forbundet til en computer med en skærm, hvor lyset bliver til grafer.
Falsk tryghed
De to forskere peger på to af de grafer, der er kommet ud af forsøget.
De viser strålingen ved henholdsvis strand og vand, og på hver graf er der to kurver:
Den ene viser den direkte stråling, den anden den direkte stråling samt refleksionen; det vil sige den totale stråling.
For det synlige lys gælder det, at der reflekteres væsentligt mere af sand end af vand.
»Sandet bremser strålingen og kaster den tilbage, hvorimod vandet absorberer noget af strålingen, så mindre kastes tilbage,« forklarer seniorforskeren.
Der er altså stor forskel på, hvor meget synligt lys der reflekteres. Men når det kommer til det usynlige uv-lys, er forskellen lille - og det kan give en falsk tryghed.
»Når man ligger på stranden, kan man se, at lyset er kraftigt, fordi der bliver reflekteret meget af det synlige lys. Når man er på vandet, mærker man derimod ikke ret meget, selvom der også her er meget af den skadelige uv-stråling,« pointerer Dennis Corell.
Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.
Relaterede artikler
Partnerartikel
Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1, 101A 2800 Kgs. LyngbyTlf.: +45 4525 2525
E-mail: dtu@dtu.dk
DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.
Universitetets hovedopgaver udføres af p.t. 18 institutter og et nationalt laboratorium, på campus i Lyngby nord for København, men også på en række andre lokaliteter i København, samt på Sjælland og i Jylland.
DTU har ca. 7.000 studerende og 4.500 ansatte, hvoraf 2250 er forskere.
Universitetet har medvirket ved etableringen af en række alliancer blandt førende tekniske universiteter.
På europæisk plan indgår DTU sammen med TU München og TU Eindhoven i "European University Alliance in Science and Technology" og på nordisk plan indgår DTU i "Nordic 5 Tech".
Endelig er DTU partneruniversitet med Rensselaer Polytechnic Institute i dets omfattende udvekslingsprogram "REACH" og har en strategisk studieudvekslingsaftale med KAIST i Sydkorea.
Læs på DTU
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Danskere opdager gen for rygerlunger
19. marts 2012 kl. 03:58 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Teamwork kan være en dårlig forretning
19. november 2008 kl. 09:50
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 1 time 30 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 2 timer 51 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















