Mens det milde forårsvejr lod vente på sig, tog et forskerhold fra DTU Fotonik sagen i egen hånd og lavede en kunstig sol. Den kan gøre os klogere på solens skadelige virkninger. (Foto: Thorkild Amdi Christensen)

Seks slags lysdioder.

En kasse med sand og vand.

Og en Barbie-dukke.

Det er nogle af komponenterne i den forsøgsopstilling, et forskerhold fra DTU Fotonik har lavet for at illustrere, hvor meget ekstra stråling man udsættes for, når man opholder sig på stranden eller havet.

Opstillingen blev første gang vist frem ved åbningen af Kræftens Bekæmpelses solkampagne, der i år fokuserer på solbeskyttelse på og ved vandet.

»Vi har målt den rigtige sols lys med et spektrometer, der viser, hvor meget lys der findes inden for forskellige bølgelængder på bestemte tidspunkter af døgnet,« forklarer seniorforsker Carsten Dam-Hansen.

Morgen-, middags- eller aftensol

Sammen med sine kolleger har han fremstillet en kunstig sol, der ved hjælp af en drejeknap kan indstilles til at imitere morgen-, aften- eller middagssol.

»Vi har så brugt lysdioder, der dækker de tilsvarende bølgelængder, til at sammensætte lyset i vores sol af både synligt og ultraviolet lys, så det svarer til sollys,« fortæller Carsten Dam-Hansen.

Sammen med videnskabelig assistent Dennis Corell forklarer forsøgsopstillingen:

Over for 'solen' er der opsat en detektor, der både kan se det lys, der kommer direkte fra solen, og det, der bliver reflekteret.

De tre forskere med deres opstilling. Fra venstre er det Dennis Corell, Carsten Dam-Hansen og Paul Michael Petersen. (Foto: Thorkild Amdi Christensen)

Detektoren er forbundet til et spektrometer, der er forbundet til en computer med en skærm, hvor lyset bliver til grafer.

Falsk tryghed

De to forskere peger på to af de grafer, der er kommet ud af forsøget.

De viser strålingen ved henholdsvis strand og vand, og på hver graf er der to kurver:

Den ene viser den direkte stråling, den anden den direkte stråling samt refleksionen; det vil sige den totale stråling.

For det synlige lys gælder det, at der reflekteres væsentligt mere af sand end af vand.

»Sandet bremser strålingen og kaster den tilbage, hvorimod vandet absorberer noget af strålingen, så mindre kastes tilbage,« forklarer seniorforskeren.

Der er altså stor forskel på, hvor meget synligt lys der reflekteres. Men når det kommer til det usynlige uv-lys, er forskellen lille - og det kan give en falsk tryghed.

»Når man ligger på stranden, kan man se, at lyset er kraftigt, fordi der bliver reflekteret meget af det synlige lys. Når man er på vandet, mærker man derimod ikke ret meget, selvom der også her er meget af den skadelige uv-stråling,« pointerer Dennis Corell.

Lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.