En bolds møde med luften. Bolden bevæger sig mod venstre og det er slipstrømmen til højre der i høj grad påvirker boldens bane (kilde: Dick van Dyke, An album of fluid flot)

Man kan næsten høre ekkoet fra sin egen barndom: »Det var ikke min skyld, det var boldens«.

Men kan man tage det alvorligt, når granvoksne målmænd under det aktuelle fodbold-EM - på toppen af deres landsholdskarrierer - udtaler det samme?

Tag blot de rutinerede målmænd Petr Cech, Edwin van der Sar og Jens Lehmann, der alle har brokket sig over, hvordan EM-bolden fra Adidas har et uberegneligt bevægelsesmønster, når den stryger gennem luften og pludselig tager en afstikker. Er det blot en dårlig undskyldning for ikke at være på dupperne, eller er der noget om snakken?

Mange modsatrettede kræfter på spil

Noget kunne tyde på, at målmændene har en pointe. Den danske ingeniør Robert Mikkelsen fra DTU Mekanik forklarer, at der uanset boldens design er mange, modsatrettede kræfter i spil, når en bold svæver gennem luften.

Når en bold bliver sparket af sted, får den en fremadrettet kraft, men den vil samtidig møde modstand fra luften, som vil gøre sit til at bremse farten - altså med en kraft som trækker i modsat retning af boldens bane. På én og samme tid vil den rotere i større eller mindre grad alt efter, om overfladen er ru eller glat, og det vil give den et kurvet forløb gennem luften.

Formel forudsiger boldens vej gennem luften

I luften vil bolden få et stort tryk at føle på den forreste del af bolden, et sug på siderne og en blafrende slipstrøm, som slår side til side bag bolden. Og det er i høj grad de faktorer, som bestemmer, hvilken kurve bolden vil tage.

Og der findes faktisk en formel, hvor man kan få et tal ud - det såkaldte Reynolds tal - som i større eller mindre grad kan forudsige, hvordan bolden vil opføre sig gennem luften. For at kunne bruge formlen til noget skal man bl.a. kende til boldens hastighed og diameter og luftens klæbrighed og vægt.

»De her bolde kan ændre flyvebane hvert sekund, selv på de sidste fem meter« - Peter Cech, målmand, Tjekkiet

»Lige når en bold bliver skudt af, vil Reynolds-tallet være højt, fordi bolden har en høj hastighed. Det betyder, at boldens bane i høj grad vil være ligeglad med den vindmodstand, som den møder på vejen. Men når boldens hastighed aftager med længden, så vil Reynolds-tallet falde, og så bliver vind- og luftmodstanden pludselig en væsentlig faktor i at bestemme, hvordan boldens bane bliver,« forklarer Robert Mikkelsen.

Derfor brækker bolden sent i sin bane

Det er især ændringer i slipstrømmen bag bolden, der kan få bolden til at ændre bane. For i takt med at bolden mister sin hastighed, så vil slipstrømmen, som blafrer fra side til side, blive mere og mere udtalt. Slipstrømmen svarer for eksempel til de bevægelser, man ser, når man står på en bro og kigger på, hvordan vandet opfører sig, når det passerer en bropille. Der vil vandet også svinge fra side til side.

Det samme sker, når luften passerer en bold og ender bag den. Og når farten på bolden aftager, vil svingningerne blive så udtalte, at det vil få indflydelse på boldens bane. Det er blandt andet også derfor, at man ofte ser, at bolden først brækker sent i sin bane. F.eks. lige foran målmanden, der ellers har gjort sig helt klar til at gribe den.

Formler ikke nok - skal testes i vindtunnel

Andet end naturlove er dog med til at bestemme, hvor meget bolden brækker i luften. Boldproducenterne har så at sige en finger med i spillet.

»Der er ingen tvivl om, at man med snilde kan konstruere sig frem til særlige egenskaber, som kan gøre bolden mere eller mindre beregnelig. Og det er jeg sikker på, at firmaerne bruger meget tid på. Så de f.eks. designer en bold, der hurtigt antager et kritisk Reynolds-tal og ad den vej får en underlig bane,« siger Robert Mikkelsen.

Selvom Reynolds-tallet kan bruges til at gisne om boldens vej gennem luften, så kan det ifølge Robert Mikkelsen ikke i sig selv afgøre, om en bold er mere eller mindre forudsigelig end andre. Udover at man også skulle tage hensyn til andre parametre som modstandstallet (drag force), rotationskraften (Magnus-kraften) og ikke mindst tyngdekraften, så kan man aldrig komme udenom at lave eksperimentelle forsøg i en vindtunnel udstyret med et overvågningskamera.

»Man tror, den vil dale, men det gør den ikke. Den bliver bare ved med at flyve« - Jens Lehmann, målmand, Tyskland

Mere livlig med fuldt overlæg
Hos danske Select, der har produceret fodbolde i snart en menneskealder, giver man Robert Mikkelsen ret i, at firmaer designer bolde med særlige svæv. Produktchef Kim Andersen er overbevist om, at Adidas har lavet den flagrende EM-bold med fuldt overlæg.

»Det tynde ydermateriale hviler på et lag af skum, som er blødt, mens vi i vores bolde bruger et kraftigere materiale. Det er den bløde, glatte overflade på Adidas-EM-bolden, der gør, at den bliver hurtigere og får et mere uberegneligt svæv gennem luften,« mener Kim Andersen.

En anderledes slipstrøm

Marketingschef Martin Eisele fra Adidas nikker godkendende til den forklaring og supplerer med, at der med den høje fart kommer en anderledes slipstrøm bag bolden, og det kan i nogle tilfælde få bolden til at brække uforudsigeligt. Bolden er særlig glat, fordi de 14 lapper, den består af, ikke er syet, men derimod limet sammen.

»Til gengæld har vi udstyret bolden med en nubret overflade - som ligner gåsehud eller blindskrift - der sørger for, at den klæber bedre til fodboldspillernes støvler og ikke mindst til målmandens handsker,« siger Martin Eisele.

Udviklingen af EM-fodbolden har siden 1970 været i hænderne på Adidas og er sket i tæt samarbejde med det internationale fodboldforbund, FIFA.