Elektroder i hjernen kan helbrede depression
Svære depressioner kan behandles med elektriske impulser fra elektroder, der implanteres dybt i hjernen på patienterne. Danske læger indleder forsøg med behandlingen til næste år.

Der er håb forude for mennesker, der lider af langvarige, svære depressioner. En stor del af disse meget hårdt ramte patienter kan nemlig helbredes med elektroder, der opereres ind i hjernen på dem.
Danske forskere er med helt fremme på området for deep brain stimulation, som behandlingen hedder på engelsk. Og allerede til næste år vil de første danskere med svær depression måske kunne behandles med metoden.
»Vi håber at kunne få finansieret behandlingen og starte med den i 2010,« siger Jens Christian H. Sørensen, der er professor i neurokirurgi og ledende overlæge på Århus Universitetshospital, til videnskab.dk.
Halvdelen får det markant bedre
Målgruppen for den nye behandling mod meget svære depressioner er patienter, der ikke reagerer på andre behandlinger - mennesker, for hvem hverken psykoterapi, medicin eller elektrochok virker.
De første udenlandske forsøg har vist ganske gode resultater. Senest har læger fra universitetsklinikkerne i Bonn og Köln meddelt, at halvdelen af en gruppe på 10 alvorligt depressive patienter har fået det markant bedre, efter at de fik opereret elektroder ind i hjernen. Resultatet bliver offentliggjort i tidsskriftet Biological Psychiatry.
Fakta
EN PACEMAKER TIL HJERNEN
Når personer skal behandles med deep brain stimulation, bores der et lille hul i kraniet, og et par tynde kabler med fire elektroder for enden føres ind til det område i hjernen, der skal stimuleres. Patienten bærer en lille computer, der via elektroderne sender elektriske signaler til hjernen.
Lægerne kan kontrollere, hvilke af elektroderne, der skal aktiveres, og hvordan de elektriske signaler skal udformes. For eksempel kan signaler med forskellige frekvenser give forskellige virkninger.
Behandlingen har sjældent store bivirkninger, og hvis den ikke virker, kan kablerne med elektroderne blot fjernes igen.
I det tyske forsøg stimulerede elektroderne et område kaldet nucleus accumbens, der sidder et godt stykke inde i den forreste del af hjernen. Dette hjernecenter er en vigtig del af hjernens belønningssystem.
»Vores undersøgelse viser, at stimulering dybt i hjernen kan hjælpe nogle af de patienter, der lider af ekstremt svære depressioner,« fortæller professor Thomas E. Schläpfer fra universitetsklinikken i Bonn i en pressemeddelelse. »Og det gælder også for tilfælde, hvor ingen anden behandlingsmetode har virket.«
Forsøg med forskellige hjerneområder
Det lyder jo godt, men Jens Christian Sørensen er faktisk ikke voldsomt imponeret over de tyske resultater. Han beretter, at canadiske forsøg foretaget af universitetet i Toronto har vist endnu bedre resultater. Derfor vil den danske behandling være baseret på den canadiske metode.
Lægerne er nemlig ikke helt enige om, hvilket område i hjernen, det bedst kan betale sig at påvirke med elektriske signaler, når det gælder om at behandle svære depressioner.
Mens tyskerne satser på nucleus accumbens, tror canadierne og danskerne mere på et helt andet område, der kaldes Brodmann 25. Det ligger lige under hjernebjælken, mellem pandelapperne. »Det er det område, hvor man har set en overaktivitet ved svær depression,« siger Jens Christian Sørensen.
Hjernecenter for triste tanker lyser op
Fakta
LÆS OGSÅ
Tema: Hjernen
»Omkring to tredjedele af de patienter, der stimuleres i Brodmann 25, får det bedre. Og deraf bliver en tredjedel normale - deres depression forsvinder. Og de data kan de ikke hamle op med i Tyskland,« fortsætter han. »Efter min mening er nucleus accumbens lidt af en rodekasse at stimulere i. Og der er ikke særlig gode PET-data, der retfærdiggør, hvorfor man skal stimulere her,« siger han og refererer til hjerneskanninger, hvor man kan se, hvor der er mest aktivitet i hjernen.
Og Brodmann 25 aktiveres ikke kun hos depressive. »Man kan faktisk se det hos normale forsøgspersoner, hvis man beder dem om at læse en sørgelig tekst. Så lyser dette område op på hjerneskanninger. Så det er altså relateret til en depressiv eller melankolsk tilstand,« fortæller Jens Christian Sørensen.
Det var således via hjerneskanninger, de canadiske forskere først fik ideen til at bruge elektroder til at dæmpe aktiviteten i Brodmann 25 og dermed lette depressioner.
Og nu er forskerne nået så langt, at de ikke længere er i tvivl om, at behandlingen virker og vil kunne bruges til at forbedre livskvaliteten for mange dybt depressive patienter fremover.
Relaterede artikler
Flere sygdomme kan behandles
Der er ingen tvivl om, at man kommer til at høre meget mere om deep brain stimulation i fremtiden. Metoden kan nemlig ikke kun bruges til behandling af depression.
Allerede nu får patienter med Parkinsons Sygdom indopereret elektroder i hjernen helt rutinemæssigt, for symptomerne på sygdommen dæmpes, hvis man dæmper aktiviteten i et særligt hjerneområde - nemlig nucleus subthalamicus, der er med til at styre bevægelser.
Der er også forsøg med deep brain stimulation som behandling af andre neurologiske sygdomme, for eksempel epilepsi og tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Og der er endda forskere, der prøver at behandle livstruende fedme med metoden.
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Exoplaneter drejer den forkerte vej
14. april 2010 kl. 15:14 -
Syrnet mælk redder nyttige bakterier
13. maj 2012 kl. 12:02 -
Mobbeofre har stor selvmordsrisiko
27. august 2009 kl. 04:03
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 1 time 25 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 2 timer 46 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















