Dit ansigt er din adgangskode
Computere, banker og arbejdsgivere kræver koder og adgangskort. Men i fremtiden kan de i stedet byttes ud med en ansigtsscanner. Spørgsmålet er, om den er sikker nok.

Ansigtsscanneren får meget detaljerede billeder af ansigtet, og de lagres som koder i en computer. (Modelfoto: Colourbox)

I fremtiden behøver man ikke huske koder, nøgler eller godkendes af en vagt for at få adgang til en virksomhed eller en database. I stedet kan din ansigtsform afsløre, om du er den, du giver dig ud for.

Snart kan kameraer bruges til genkendelse af gangart, stemme og ansigt. De vil sidde over virksomhedens dør og sikre, at det kun er folk med tilladelse, der kommer ind ad døren til arbejdet.

»Udviklingen går uhyggeligt stærkt,« forklarer Rasmus Pedersen fra det danske selskab Vitani, der sælger udstyr til virksomheder, som benytter sig af biometri.

»I fremtiden skal man ikke huske koder, nøgler eller godkendes af en vagt for at få adgang til en virksomhed eller en database. I stedet skal dine øjne, fingre og endda din hovedform afsløre om du er den, du giver dig ud for.«

Hvad enten det drejer sig om fingeraftryk, stemme, håndskrift, håndgenkendelse eller gangart, giver computeren kun adgang, hvis det matcher en medarbejders karakteristika. Det sidste nye skrig inden for de biometriske værktøjer i Danmark er en ansigtsscanner.

Ansigt via 40.000 punkter

Ansigtsscanneren virker ved, at ansigtet skannes af infrarødt lys, der udvælger 40.000 punkter særligt omkring næse og øjne og derudfra bestemmer dybden af de forskellige ansigtstræk. For eksempel kan man med scanneren finde ud af præcis, hvor lang ens næse er fra rod til spids.

Fakta

VIDSTE DU

Ordet 'biometri' stammer fra græsk og er en sammensætning af bios, der betyder liv, og metron der betyder mål. Betydningen på dansk kan bedst forklares som 'de målbare fysiske karakteristika, der bruges til at fastslå en persons identitet'.

Biometri er altså et unikt målbart kendetegn eller træk ved en person, som kan bruges til at genkende en person. Det kan være genkendelse af et fingeraftryk eller øjets iris, som er teknologier, der er meget brugt i dag.

Man arbejder også med teknologi, der kan læse linjerne i hånden, genkende gangarten, kropstemperaturen, adfærden eller duften af et bestemt menneske. Ja, man kan sågar genkende folk på deres latter.

Man bruger biometri, fordi det ikke er alle oplysninger, der må ses af alle øjne. Mange virksomheder holder kortene tæt til kroppen for at undgå, at deres produkter eller en viden havner i de forkerte hænder. Man holder uvedkommende spioner ude ved at gemme oplysninger bag computerkoder og gemmer produkter bag tykke døre og mistænksomme vagter.

Der findes selvfølgelig mennesker med præcis lige lange næser, men fordi scanneren har så mange punkter på ansigtet, har den et meget detaljeret billede af det enkelte ansigt, og kan holde styr på tusindvis af afstande og dybder.

Disse data lagres som koder i en computer på samme måde som ved iris og fingeraftryksgenkendelse. Personer, som skal have adgang til et særligt område i en virksomhed, skal derfor blot have deres ansigtsdata lagt ind i computeren, for at scanneren kan genkende dem. »Sikkerhedsmæssigt er det mere sikkert end fingeraftryk og på niveau med irisaflæsning, men fordelen er, at den er hurtigere. Med ansigtsscanneren skal man blot gå forbi og vende ansigtet mod den, så ved den straks, om man har adgang eller ej,« fortæller Rasmus Pedersen.

Hver tusinde passerer igennem

»De ansigtsscannere, vi har set hidtil, har simpelthen ikke været gode nok. Det er jo en ret ny teknologi, som ikke har været moden, og derfor bruges den endnu ikke herhjemme,« mener sikkerhedskonsulent Hansmorten Svensson, der har lavet sikkerhedsforanstaltninger til mange forskellige virksomheder, blandt andet som branch manager i Securitas/Dansikring.

»Det virker jo umiddelbart meget sikkert, men som med alle andre sikkerhedsværktøjer skal den jo lige testes i praksis, før vi kan sige noget om, hvor effektiv den er. Jeg tror heller ikke, at jeg ville bruge teknologien alene, men kombinere den med andre sikkerhedsværktøjer, som for eksempel en elektronisk ID,« mener Hansmorten Svensson.

Biometriske systemer som ansigtsscanneren skal ifølge Rasmus Pedersen heller ikke nødvendigvis erstatte vores gamle kodesystemer eller en vagtmand, men de kan bruges som et supplement for at øge sikkerheden. Forskellige biometriske værktøjer kan også supplere hinanden for at gøre det endnu sværere for uønskede spioner at lure på virksomhedens hemmeligheder. Så kalder man det multibiometri.

»Kombinationen af iris, fingeraftryk og ansigts-genkendelse vil være meget mere sikker, end hvis man brugte en kode, en lås og en vagtmand. De biometriske data er langt sværere at udlåne,« mener Rasmus Pedersen.

Scanneren vælger punkter omkring næse og øjne, som den analyserer. (Foto: Vitani )

»Skal man snyde en ansigtsscanner, vil det kræve, at man laver et plastichoved i tro kopi af den ægte person, og det vil være vanskeligt uden at give personen kendskab til det,« siger han.

»Ansigtsscanneren skal afprøves i virkeligheden uden for et kunstigt testmiljø. Mange biometriske værktøjer opfylder ikke engang minimumsstandarden på 0,1 procent i fejlrate. Det er altså hver tusinde menneske, der passerer, hvor systemet tager fejl, og enten lukker folk ind, som ikke burde lukkes ind, eller holder de forkerte folk ude. Og den slags værktøjer er selvfølgelig ikke gode nok til virksomheder med stort behov for sikkerhed såsom militæret for eksempel.,« siger Hansmorten Svensson.

De reaktive danskere

I dag er det mest brugte indenfor biometrisk udstyr i Danmark fingeraftrykslæser og irisscanner. For begge teknologier gælder det, at der tages et billede af mønsteret i henholdsvis øjet og på fingeren, som omdannes til en kode inde i computeren.

I USA er der mange firmaer, som bruger biometri, og her har man også prøvet kræfter med håndgenkendelse og venegenkendelse, selvom de også her primært bruger iris, fingeraftryk og ansigt til identifikation.

»Vi sælger især biometriske systemer til hosting-centre, altså virksomheder som har servere stående for virksomheder. Mange andre virksomheder vælger biometri, fordi det er meget enkelt og bekvemt i hverdagen - man glemmer ikke lige sin finger derhjemme, og det er alle typer virksomheder - industri og produktionsvirksomheder, butikskæder, lagre og IT virksomheder,« forklarer Rasmus Pedersen

»Danmark er flere generationer bagud inden for biometri. Vi har et mere afslappet forhold til sikkerhed, og ofte opgraderer vi vores sikringssystemer reaktivt - altså først når der har været brud på sikkerheden,« siger Rasmus Pedersen

Med biometri kan fremtiden altså se noget anderledes ud, end den gør i dag. Når du skal ind i computeren, vil du køre fingeren henover en fingeraftrykslæser, du smutter hurtigt gennem lufthavnen, for en irisscanner har allerede godkendt din identitet, og du får let adgang til bankboksen, for en ansigtsscanner har godkendt din ansigtsform og sluppet dig ind til dine værdipapirer.

Det sker