Microbat til spionage-aktioner. (Foto: California Institute of Technology)

Hvis man ser op i himlen omkring Pasadena i Californien, kan man se noget, der flyver, og som ligner en lille fugl. Men faktisk er det en miniature robot - en flyvende overvågnings-enhed - der stadig er under udvikling af California Institute of Technology og virksomheden Aerovironment.

De små flyvende mikroflagermus - microbats - som de kaldes, har siden 70erne været under udvikling hos CIA med det formål at kunne overvåge for eksempel suspekte personer eller demonstrationer.

På det seneste er udviklingen gået stærkt, og eksperter vurderer, at de små spionfly allerede næste år kan være i brug hos politi og efterretningstjenester. California Institute of Technology har udviklet en 'bat ornithopter', der flyver frit og er på størrelse med en voksen persons håndflade.

Mere lovende model

Især inspiration fra fugle, flagermus og insekter har dannet grundlag for designet af de små ubemandede luftfartøjer. Det seneste skud på stammen kommer måske lidt overraskende fra palæontolog Sankar Chatterjee fra Texas Tech University og den aeronautiske ingeniør Rick Lind fra University of Florida.

Rekonstruktion af Tapejara wellnhoferis skelet. (Foto: Bill Mueller)

Sammen har de søgt 115 millioner år tilbage i tiden til et af de mest succesrige flyvende væsener i Jordens historie, Pterosaur Tapejara wellnhoferi, en pterodactyl fra begyndelsen af Kridttiden. Forskerne mener, at den er langt mere lovende som model til at udvikle ubemandede fartøjer af langt bedre rækkevidde.

For nylig præsenterede forskerne på et møde i Geological Society of America planerne om at efterligne Pterodactyls flyveegenskaber til et nyt robot spionfly, der skal kunne indsamle data fra seværdigheder, lyde og lugte i en række forskellige miljøer.

Gyro i hjernen

Tapejara var en sofistikeret flyver, der var i stand til at flyve med en konstant hastighed på 30 km/time, men det nye fly skal ikke bare ligne Pterodactyl, den skal også efterligne alle fysiske og biologiske egenskaber hos dinosauren - hud, blodkar, muskler, sener, nerver, kranieplade, skelet-struktur etc.

Helt specielt for Tapejaraen var det kraniale sejl anbragt på næsen - en feature, der aldrig før er anvendt i flydesign. De hindeagtige sejl og vinger fungerede som store sanseorganer under flyvningen og var gennemstrømmet af nerveender og blodkar, der kunne måle temperatur, tryk, og vindretning.

Model af Pterodon-spion-flyet. (Foto: Brian Roberts)

Oplysningerne blev sendt til et lille gyro-lignende apparatur i Pterodactylens indre øre, og herfra kunne der sendes præcise signaler til vinger omkring luftforhold.

Det morfende spion-fly

Forskerne vil dog ikke nøjes med at have et velfungerede spionfly. Den nye spion skal udover at flyve også kunne vandre og flyde, præcis som originalen. Til lands gik Tapejara først på fire ben, men herefter to ben for at nå en større hastighed. I vandet lignede Tapejara en tre-mastet sejlbåd.

Udover de særlige mobilitets-egenskaber skal den nye 'spion' ikke som tidligere versioner af de ubemandede spionfly være små og lydløse, men skal ved hjælp af såkaldte 'morphing'-teknikker kunne trænge ind i lukkede rum, dykke mellem bygninger, lande på lejlighedsbalkoner og sejle langs kysten.

Chattejee og Lind har arbejdet på projektet i tre år og har nu den endelige plan for at bygge det nye spion-fly færdigt. Arbejdet starter dette efterår og ventes færdigt til foråret. Det amerikanske forsvarsministerium undersøger i øjeblikket designet med henblik på militær brug.