Mobilalarmen ringer, du står op og går i bad. Under morgenmaden tjekker du beskeder, og på vej ud af døren ringer du til din ven eller veninde. Vi har allesammen vores helt unikke mønster for, hvornår vi ringer, sender beskeder og tjekker Facebook eller Instagram. Det viser et nyt studie, udført af danske og finske forskere.
»Det interessante her er, at hver person viser sig at have sin helt egen døgnrytme for, hvornår han eller hun er aktiv på mobilen, og den samme person gentager sin rytme hver dag. Det individuelle mønster er helt unikt og ligger langt fra den gennemsnitlige opførsel for alle personerne,« siger en af forskerne bag studiet, Sune Lehmann, lektor ved DTU Compute på Danmarks Tekniske Universitet.
Men hvorfor er det overhovedet interessant at måle, hvornår vi ‘liker’ et billede på Instagram og ringer til farmor? Hos en af de finske forskere bag studiet er der ingen tvivl:
»Vi er meget begejstrede for resultaterne, fordi vi kan se rigtig mange perspektiver i, hvad det at forstå døgnrytmer kan bruges til på lang sigt. For eksempel til at afhjælpe psykiske lidelser og søvnproblemer,« siger ph.d.-kandidat Talayeh Aledavood fra Institut for Computer Science på Aalto Universitet i Finland.
Vi SMS’er til sent om aftenen
Det er første gang, at forskere har undersøgt døgnrytmer ved brug af smartphones hos individuelle personer i en større undersøgelse. I tidligere studier har man kigget på forskelle mellem større grupper af mennesker i stedet for på enkelte personer. Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Physics.
Studiet viser også ved at kigge på et gennemsnit af alle personer, at vi er mest aktive på mobilen om fredagen, og at vi sender mange e-mails på hverdage og næsten ingen i weekenden. Vi SMS’er også til langt senere ud på aftenen, end vi ringer. Det har Sune Lehmann en rigtig god forklaring på hvorfor, vi gør:
»Den forklaring, der ligger lige for er, at det er mere acceptabelt at sende SMS’er sent om aftenen, fordi det forstyrrer mindre end et telefonopkald,« siger han.
Overvågning kan hjælpe psykisk syge
Ifølge Talayeh Aledavood kan det, at vi begynder at forstå menneskers døgnrytmer bedre, bruges til at hjælpe maniodepressive personer.
»Vi kan måske blive i stand til at opdage nye episoder af depression eller mani på et tidligt tidspunkt hos maniodepressive personer ved at observere en pludselig ændring i deres normale digitale rytme,« siger Talayeh Aledavood.
Viden om, at vi har unikke individuelle digitale rytmer, vil på sigt kunne anvendes på helt nye områder. Blandt andet hvordan vi tilrettelægger vores arbejdstider.
»Nogle mennesker er for eksempel mest aktive om morgenen og andre mest om eftermiddagen. Derfor kan vi med personernes tilladelse lære mere om, hvornår forskellige typer af mennesker er mest aktive ved at måle deres digitale døgnrytme. Den viden kan måske bruges til at tilpasse arbejdstider til medarbejderes aktivitetsmønstre, for at få en mere effektiv arbejdskraft.«
Resultater giver etisk udfordring
Sebastian Boring, lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, er enig i, at viden om individuelle digitale mønstre netop kan gavne lægevidenskaben, hvis for eksempel en læge eller psykiater med patientens samtykke overvåger en patient for at få nyttig information om en sygdom. Samtidig gør han dog opmærksom på, at der også er en etisk skyggeside ved resultaterne.
»Den viden, at det er let at skabe og overvåge en individuel digital profil, kan blive misbrugt. Man kunne for eksempel forestille sig, at forsikringsselskaber kunne benytte digital overvågning til at scanne for døgnrytmer, der så ud til at være forbundet med bestemte sygdomme. Et eksempel kunne være, hvis jeg gennem længere tid har arbejdet på en deadline og ikke fået så meget søvn, kunne det fejlagtigt blive opfattet som en søvnsygdom, med en forhøjet forsikringspræmie til følge, « siger Sebastian Boring.
Han peger også på, at længden af studiet på otte uger er problematisk. Forskerne kiggede på datasæt med mere end 4.000 testpersoner fra hele verden, der blev fulgt i en periode otte uger.
»Man kan opføre sig forskelligt i perioder, for eksempel i forbindelse med vekslende opgaver på jobbet og i forbindelse med ferier. Derfor er en periode på otte uger ikke tilstrækkeligt til at give et billede af den reelle digitale adfærd, og det anerkender forskerne bag studiet også i deres videnskabelige artikel,« siger Sebastian Boring.
Studerende skal personlighedstestes
Det næste skridt bliver at analysere data indsamlet på 1.000 studerende fra DTU med oplysninger om e-mails, SMS’er, online sociale netværk og telefonsamtaler. Forskerne vil sammenholde de studerendes digitale mønstre med forskellige baggrundsoplysninger. Her bliver personerne blandt andet delt ind efter, hvornår på dagen de er aktive og efter personlighedstype vurderet ud fra en personlighedstest:
»Det bliver især interessant, om vi kan se en sammenhæng mellem personlighedstype og de studerendes øvrige mønstre som for eksempel søvn- og digital døgnrytme, « siger Sune Lehmann fra DTU.
