Derfor mister batterier deres styrke
VIDEO: Batterier bliver ødelagt af mange gentagne opladninger. En video taget med et elektronmikroskop viser, hvordan processen foregår i litium-ionbatterier.
Som billederne i denne video viser, bliver batterier ødelagt af for mange genopladninger.
Optagelserne er de første af deres art og er foretaget af et forskerhold ledet af Yu Jian Huang ved Sandia National Laboratories i USA.
De viser, hvordan nanotrådelektroden i batteriet forandrer sig:
Ved forsøgets start var trådens tværsnit omkring 100 nanometer, eller ti tusindedele af en millimeter.
Men da opladningen startede, og der begyndte at strømme ladede litiumatomer til elektroden, svulmede nanotråden op og blev tykkere.
Medusa-fronten
På videoen kan man se, hvordan litiumatomerne 'pumper' sig selv op langs tråden.
Forskerne kalder den vækstzone 'Medusa-fronten', efter kvindemonsteret med slangehår fra den græske mytologi.
Medusas blik kunne forvandle mennesker til sten, og Medusa-zonen forvandler også nanotråden, der bugter og vrider sig og vokser sig næsten dobbelt så lang under opladningen.
Fra at være en velordnet krystal bliver den til et glasagtigt materiale med uregelmæssig struktur. Det har man aldrig observeret før.
Speciallavet batteri
Forvandlingen kan forklare, hvorfor denne type batterier bliver slidt op med tiden, beskrives det i en pressemeddelelse fra tidsskriftet Science, der offentliggjorde undersøgelsen.
Det batteri, som Huang anvendte, var dog speciallavet til forsøget. I typiske litium-ionbatterier er der ingen nanotråd. Her er elektroden lavet af grafit eller andet materiale. Men alligevel er omdannelsen af materialet, der udgør elektroden, i princippet den samme.

Almindelige litium-ionbatterier har nemlig det problem, at elektrodematerialet svulmer op og pulveriseres ved opladning. Det ødelægger langsomt elektroden.
»Vores observationer har stor betydning for batteridesign og for arbejdet mod at mindske batterifejl,« siger Jian Yu Huang til Science.
Bedre og mindre batterier
Men den lillebitte elektrode af nanotråd kan også være udgangspunktet for en ny generation af batterier.
Ifølge en kommentarartikel af Yet-Ming Chiang i Science kan denne type batterier i princippet opnå en 10 til 30 gange højere kapacitet i forhold til deres vægt, sammenlignet med nutidens litium-ionbatterier.
Omdannelsen af det materiale, der ødelægger elektroderne i de konventionelle litium-ionbatterier, er heller ikke lige så ødelæggende i en nanotråd. De vil være mere holdbare, fordi de kan udvide sig uden at briste.
Batterier med nanotråde kan også gøres meget små, og vil i fremtiden kunne blive brugt i nanorobotter, foreslår Huang i sin artikel i Science.
Tinoxid
Nanotråden er fremstillet af materialet tinoxid. Det har en god evne til at tage imod ladning, men kan kun oplades én gang. Det er derfor meget lidt aktuelt som materiale i kommercielle batterier.
Men tinoxiden gennemgår særligt dramatiske forandringer under opladning.
Det var derfor, Huang og hans kolleger valgte dette materiale til forsøget. De håber nu, at de ændringer, de har set, kan overføres til andre materialer.
© forskning.no. Oversat af Mette Damsgaard
Relaterede artikler
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Exoplaneter drejer den forkerte vej
14. april 2010 kl. 15:14 -
Syrnet mælk redder nyttige bakterier
13. maj 2012 kl. 12:02 -
Mobbeofre har stor selvmordsrisiko
27. august 2009 kl. 04:03
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 1 time 25 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 2 timer 46 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















