Den digitale økonomi er fundamentalt anderledes end den industrielle
Et teknologidrevet globalt gearskift: På kort tid har en digital revolution fundet sted, og samtidig er biologien begyndt at smelte sammen med teknologierne. Konsekvenserne er uoverskuelige.

Et af mønstrene, der ses i udviklingen, er, at eksempelvis apps bliver et markant bedre produkt, jo flere der benytter sig af dem. Funktionaliteten er baseret på big data, der fås fra brugerne. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-230646667/stock-photo-hand-holding-sm... target="_Blank">Shutterstock</a>)

 

På under et årti har digitale produkter og services, sociale medier og apps til mobiltelefoner ændret vores hverdag.

Det er blot halvanden generation siden, at computere gjorde deres indtog som videnskabeligt forskningsområde på vores universiteter, og i dag bruger de fleste af os dagligt teknologier, som ville have været utænkelig science fiction for mindre end en generation siden.

De dramatiske effekter af den stadigt eksplosive udvikling i informations- og kommunikationsteknologierne (IKT), begynder imidlertid først nu at blive synlige for de fleste borgere og politikere.

For de fleste består udfordringerne i IKT-økonomien dog først og fremmest i at finde ud af, hvordan man udnytter IKT bedst muligt til at løse nuværende problemer. Det vil sige, at man ønsker at skabe nye omsætnings- eller administrationsmuligheder baseret på teknologierne.

Den digitale økonomi vender op og ned på markedet

De færreste har indset, at den digitale økonomi på centrale punkter er fundamentalt anderledes end den industrielle økonomi. Vi ser blandt andet følgende mønstre i udviklingen:

  1. Digitale produkter og serviceydelser repræsenterer en stigende del af værdiskabelsen.
     
  2. Kun den første digitale enhed kræver kapital, jord og arbejdskraft. De følgende kopier er stort set omkostningsfrie. Det betyder profit uden produktion, hvilket indebærer, at behovet for arbejdskraft stort set forsvinder.
     
  3. Digitale produkter og tjenesteydelser har praktisk taget ingen transportomkostninger og er globale fra første sekund. Det betyder, at det bedste produkt vinder globalt; de nationale markeder for digitale produkter svinder i forhold til de globale.
     
  4. For en del apps gælder desuden, at de bliver et markant bedre produkt, jo flere der benytter dem, fordi en del af funktionaliteten er baseret på big data leveret af brugerne. I et globalt, digitalt marked er der ikke et marked for det næstbedste produkt; winner takes all.
     
  5. En del af den spirende digitale økonomi er en bytteøkonomi, der går uden om den officielle økonomi.
     
  6. Den digitale økonomi og automatisering fjerner flere jobs, end de skaber, da automatiseringen nu også omfatter såkaldte white collar jobs (for eksempel læger, undervisere og jurister) og ikke kun såkaldte blue collar jobs (for eksempel fabriksarbejde og landbrugsarbejde).

De digitale teknologier skaber en række spændende jobs for de højest kvalificerede, hvor disse mennesker allerede i dag selv stort set selv kan sætte deres pris på det globale arbejdsmarked. Det gælder for eksempel for de få, der enten udvikler eller implementerer de nye digitale produkter og tjenesteydelser hos Google, Microsoft og Apple, samt i diverse virksomheder, der både leder den private og den offentlige digitalisering.

Digitaliseringen koster arbejdspladser

For resten af arbejdsmarkedet ser det betydeligt anderledes ud: I efteråret 2014 udkom en dansk rapport, som estimerer, at 730.000 danske jobs forsvinder inden for de nærmeste 20 år. Den blev udgivet af fagforbundene LO og HK samt tænketanken Kraka med afsæt i en stor britisk undersøgelse af jobbenes overlevelsesmuligheder.

I Sverige (Stiftelsen för Strategisk Forskning, 2014) slog en tilsvarende rapport i sommer fast, at det er ca. 53 procent af alle nuværende jobs, og i USA (Frey and Osborne, 2013) anslås det til at være ca. 47 procent af alle jobs, der digitaliseres, effektiviseres og automatiseres væk.

Fakta

Denne artikel er den første i en serie på fire om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker samfundet. De er skrevet af Lene Andersen, fremtidsforsker, økonom og filosof i virksomheden Next Scandinavia og forskningsassistent på Syddansk Universitet, samt af Steen Rasmusssen, professor i fysik, centerleder ved Syddansk Universitet og ekstern professor ved Santa Fe Institute i USA. Artiklerne er en del af arbejdet fra det tværfaglige center, The Initiative for Science, Society and Policy (ISSP), der bl.a har til formål at understøtte evidensbaseret politik og undersøge samfundskonsekvenserne af nye teknologier.

Givet at digitaliseringen fjerner flere jobs, end den skaber, må vi fokusere på, hvorledes vi ad andre veje kan skabe et mere inklusivt samfund og en anden form for økonomi. Hvis ikke, kan vi frygte, at der kommer både flere arbejdsløse og working poor, dvs. folk der arbejder på fuld tid uden at kunne komme ud af fattigdom.

Der vil blive stadig færre mellemindkomst- og lavtlønsjobs, dermed et stadig større udbud af overflødig arbejdskraft internationalt, og det vil give lavere lønninger og længere arbejdsdage i bunden af arbejdsmarkedet samt arbejdsmæssig og økonomisk usikkerhed.

Digitale produkter og tjenesteydelser har således nogle egenskaber, der er fundamentalt anderledes end traditionelle, fysiske industriprodukter. Derved kommer en væsentlig del af de økonomiske teorier til kort, som anvendes i alt fra virksomheder til embedsværk, og som er de værktøjer, de fleste økonomer har lært at anvende.

Digitaliseringen er altså ikke blot ved at underminere de kendte produktions- og kommunikationsmetoder, men også de værktøjer vi har til at forstå og planlægge økonomiske beslutninger, investeringer og politikker ud fra.

Biologi smelter sammen med teknologi

Forandringerne stopper dog ikke ved informations- og kommunikationsteknologierne. Nutidens konvergens mellem bio-, info-, nano- og kognitive teknologier (BINK-teknologier) skaber morgendagens levende og intelligente teknologier.

Vi ser blandt andet, at bio-, info, nano- og kognitionsteknologierne konvergerer på nano-niveau; for eksempel er gener både molekyler og information, og neuroner er defineret af gener og kommunikerer blandt andet ved hjælp af molekyler. Dvs. grænserne mellem, hvad der er kan opfattes og fortolkes som digitale informationer, udviskes, da dette involverer både bits, gener, molekyler og neuroner.

Der er ligeledes konvergens mellem udviklingen af kunstig intelligens vha. computere og i biologiske systemer. Desuden udvikles der simple levende processer i kemiske systemer, i computere og i robotter. Denne udvikling forstærkes af de allerede implementerede informationsteknologier.

De kognitive teknologier handler i første omgang om kunstig intelligens og senere for eksempel samspil mellem menneskets nerveceller og elektronik i proteser og på det lange sigt en biologisk forståelse af intelligens og muligvis hjernen i sig selv.

Mere er ikke altid bedre

Teknisk set giver BINK-teknologierne os mulighed for en verden af materiel overflod med stort set intet affald. 2-5 procent af verdens befolkning vil være i stand til at udvikle, producere og genanvende det, alle har brug for. (Foto: <a>Shutterstock</a>)

Den industrielle økonomi udsprang af fattigdom, sult og elendighed. Der var en grundlæggende mangelsituation og et umættet behov for mere af alting – mere var simpelthen bedre. Stigende produktivitet imødekom denne efterspørgsel og medførte billigere varer.

Samtidig betød udviklingen mindre slidsomt arbejde, flere meningsfulde og spændende jobs, kortere arbejdstider og længere ferier.

BINK-teknologierne tager form på et tidspunkt, hvor mere ikke altid er bedre – i hvert fald ikke i de rigeste dele af verden. Her døjer vi allerede med overforbrug og fedmeepidemi.

Det er rigtigt, at øget produktivitet fører til billigere varer, men få har brug for mere. I stedet betyder øget produktivitet blot, at vi omdanner jordens ressourcer til affald hurtigere, og at vi er nødt til at forbruge stadig mere for at bevare vores arbejdspladser.

Teknisk set giver BINK-teknologierne os mulighed for en verden af materiel overflod med stort set intet affald. 2-5 procent af verdens befolkning vil være i stand til at udvikle, producere og genanvende det, alle har brug for. Det er en verden, hvor alle f.eks. vil kunne have deres egen personlige produktionsenhed, ligesom vi i dag har vores egne computere og printere derhjemme.

 

Velkommen til BINK-alderen

Med en personlig produktionsenhed vil vi kunne designe eller downloade de digitale koder, som benyttes for at “printe” stort set alting hjemme hos os selv. Da produkterne i stigende grad kan få livlignende egenskaber, betyder det, at råstofferne også i stigende grad kan genanvendes, på samme måde som når biologiske systemer dør. Det skarpe skel mellem teknologi og biologi vil langsomt udviskes.

Alle udviklede lande deltager i udviklingen af BINK-teknologierne, og vi må antage, at BINK-alderen vil være lige så anderledes i forhold til industrialderen, som industrialderen var i forhold til feudalsamfundet, som teknologisk set stadig tilhørte jernalderen. 

Men i modsætning til overgangen fra for eksempel jernalderen til industrialderen, som var en proces over et par hundrede år, vil overgangen fra industrialder til BINK-alder muligvis kunne ske på en generation eller halvanden. Tænk blot på, hvad IKT-revolutionen har gjort ved vores samfund i løbet af den sidste generation.

Sammensmeltningen af bio-, info-, nano- og kognitionsteknologierne vil sandsynligvis transformere verden hurtigere end nogensinde tidligere til noget, som vi i dag har svært ved at forestille os.

Om artikelserien

Denne artikel er den første i en serie på fire af fremtidsforsker Lene Andersen og fysikprofessor Steen Rasmussen, som søger at give et overblik over, hvilke samfundskonsekvenser den teknologiske udvikling har. Disse artikler har til hensigt at gøre udfordringerne konkrete, så de kan komme til at indgå i den politiske debat.

Hver artikel bygger på en tese, som underbygges af konkrete iagttagelser.

Afsættet til serien er følgende:

Industrialderen lakker mod enden og erstattes af en global økonomi, der i første omgang er baseret på informationsteknologi og automatisering, og senere også baseret på levende og intelligente teknologier. Vores forståelse af denne postindustrielle verden er ikke tilstrækkelig, da både det traditionelle jobmarked og nationalstaten er under forandring. Ligesom industrialiseringen nedbrød feudal- og landbrugssamfundets strukturer, nedbryder den nuværende teknologiske udvikling fortidens økonomiske og politiske strukturer.

Disse omfattende forandringer ligger flere danske politikere på sinde, men det er store og abstrakte spørgsmål, som er vanskelige at konkretisere, så de passer ind i den normale politiske debat. Udfordringen gælder også medierne. I Holland tog man imidlertid hul på debatten sidste sommer, og i Sverige fik man med den seneste regering et ministerium for fremtidsspørgsmål, som er lige under statsministeriet.

I Danmark er det formentlig forskningsministeriet, der er tættest på problemstillingerne, selvom de går på tværs af de fleste ministerier. Spørgsmålet er om de danske ministerier og den danske presse er klædt på til at forholde sig konstruktivt til disse komplekse teknologidrevne udfordringer.

Selvom teknologiudviklingens muligheder er et uvant territorium for mange, er vi nødt til at forstå de overordnede mønstre i udviklingen, hvis politik skal give mening, hvis vi skal fremtidssikre vores samfund, og hvis menneskerettigheder og demokrati skal overleve og videreudvikles. 

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud