De leger sig ind i forskningen
Du skal lege med den allernyeste mobiltelefon fra Nokia og kun tænke over nye og sjove måder, den kan bruges på. Drømmejobbet findes på DTUs Milab, hvor ansatte og studerende forsker sig frem til nye løsninger til industrien.
Adjunkt Jakob Eg Larsen og IT-koordinator Kristian Kristensen fra DTU Informatik står med hver deres Nokia N95 8GB mobiltelefon og checker noget på internettet. N95 er seneste generation til 3,5G, højhastighedsdata-netværk til mobiltelefoner. På bordet bag dem ligger et par 'wireless internet tablets', Nokia N810, en maskine, der fungerer som telefon, multimedieafspiller og internetbrowser, helt uden om det almindelige GSM-telefon-net.
Gratis telefonerNokia har doneret telefoner og Internet tablets for over 1,2 million kroner til DTU Informatik, og det er ikke kun Jakob og Kristian, der har glæde af det. De fleste studerende har også fået en.
»Vi bruger vores tid på at få gode ideer til, hvad man kan bruge netværk til. Den indvendige elektronik i telefonen er mindre interessant for os, med mindre det kan bruges til nogen nye funktioner,« siger Jakob Eg Larsen.

Når Nokia forærer en masse dyre, hypermoderne telefoner væk, er det selvfølgelig ikke for sjov skyld. Nokia samarbejder med flere universiteter verden over, blandt andre DTU, der er med i det såkaldte Forum Nokia Innovation Network.
Lyssværd på din Nokia
De studerende på DTU Informatik deltager blandt andet i Nokias store Mobile Innovation Competition 2008 og derudover ”Widsets Challenge 2008” og ”Campuslife 2008”, hvor man kan vinde pengepræmier for at udvikle en funktionalitet til Nokias telefoner, der kan gøre telefonen mere interessant at bruge.
Fakta
Læs også
»Nogle gange handler det om, at Nokia har puttet noget teknologi ind i deres telefoner, som de egentlig ikke rigtig ved, hvad de skal bruge til. Et eksempel er de 'accelerometre', sensorer, der kan mærke hvordan telefonen bevæger sig, der sidder i N95. Det kan man blandt andet udnytte til at lave telefonen om til en slags joystick til et spil på en PC. Men det kan også bruges til at måle afstande og den slags,« fortæller Jakob Eg Larsen og fortsætter:
»Og så er der i øvrigt nogen, der har lavet deres telefon om til et Star Wars-lyssværd! Når man svinger den i luften lyder det som i filmen. I den mere nyttige ende af skalaen kan indbyggede sensorer f.eks. benyttes til at lave en skridttæller funktion eller i andre sundshedsmæssige sammenhænge. Men virkeligt interessant er muligheden for at lave gesture interfaces, altså at man bevæger telefonen i stedet for at trykke på knapper. Dermed bliver interaktionen med mobiltelefonen lettere,« siger Jakob Eg Larsen.
Mobilen som joystick

Slut med at surfe på nettet? Men det er ikke kun Nokia, der kan bruge DTU Informatiks kompetencer. Senest har internetgiganten Mozilla, dem der blandt andet laver Firefox, valgt dem til at være med til at udvikle en ny mobiltelefon-browser.
»Og det har allerede givet os noget at tænke over. Vi skal blandt andet i gang med at finde et nyt ord for at »browsing« på nettet. Det er jo ikke det, man gør, når det foregår på en mobil. Og personligt bryder jeg mig ikke om »SURFE« på nettet. Det har jeg ikke gjort i årevis. Det handler mere om 'information search and retrieval'; at man finder det, man søger,« siger Kristian Kristensen.
Uanset hvad man kalder det, er det at browse på nettet via sin telefon en ret kompliceret oplevelse for de fleste. Man mangler et tastatur, og så kommer der alt for meget information ned, når man søger efter noget specifikt.
»Hvis man søger på 'Queen', får man alle mulige resultater, der ikke er musik. Derfor har en af vores studerende udviklet en mobil front-end til DTU Informatiks MuZeeker.com-søgemaskine, der går specifikt efter Wikipedias sider med forskellige bands og kun indeksere faktaboksene i stedet for al indholdet. Man kan nøjes med en lille oversigt, en kort biografi og måske et link til en video,« forklarer Jakob Eg Larsen. Utro sms'erEn moderne mobil er fyldt med muligheder. Vi bruger dem bare ikke ret meget endnu, men det er ved at ændre sig. Fremtiden for mobiltelefoni byder på mere og mere »Content Awareness«, bevidsthed om selve indholdet i det man laver, og hvad det bliver brugt til. Et sært eksempel på det, er krypterede – kodede - sms'er, der kun kan læses af modtageren én gang, hvorefter de selvdestruerer.
»Oprindeligt er det udviklet til efterretningstjenester. Men hvis man nu har en romantisk affære kørende, kunne det jo være en god ide, at ens partner ikke kunne læse de sms'er man modtog fra sin elsker eller elskerinde. Eller endnu bedre: at de bare selvdestruerede efter endt læsning,« fortæller Kristian Kristensen.
Relaterede artikler
Seneste fra Teknologi
-
Skudsikker hud kan afværge et projektil
7. februar 2012 kl. 15:01Forskere har udviklet en hybrid mellem menneskehud og edderkoppespind, som er stærk nok til at modstå en kugle fra et automatvåben - så længe kuglen flyver forholdsvis langsomt. -
Danskere udvikler røntgenkamera til kæmpesatellit
2. februar 2012 kl. 03:52Hvis alt går godt, bliver satellitten LOFT sendt ud i rummet i år 2022 med et danskbygget røntgenkamera ombord. Danske forskere knokler for at få deres del af projektet klar. -
Se den boblende computer
31. januar 2012 kl. 14:41Amerikanske forskere er ved at udvikle en computer af bobler. Den er noget langsommere end en computer drevet af elektroner. Men boblerne har andre fordele.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
02/02
-
05/02
Det læser andre lige nu
-
Headbanging er skadeligt
18. december 2008 kl. 11:14 -
Skudsikker hud kan afværge et projektil
7. februar 2012 kl. 15:01 -
Unge løber langsommere end før
2. februar 2012 kl. 13:40
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
13:14
-
10:31
-
10:19
-
10:04
-
09:56
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se verdens hurtigste dyr
30. januar 2012 kl. 09:52
Seneste kommentarer
-
Af Kim Michaelsen for 9 minutter 13 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
-
Af Karsten Bomholt for 1 time 54 minutter siden
[En beboelig verden?]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















