Dansk software skal bore i børns tandlægeskræk
Forskningsbaseret viden bliver brugt i et dansk it-system, som skal udpege børn, der er nervøse ved tandlægebesøg. Håbet er, at tandlægerne dermed nemmere kan forhindre, at børnene udvikler tandlægeskræk.

Et dansk it-system skal hjælpe tandlæger med at opdage, hvilke børn der er nervøse, inden de sætter sig i tandlægestolen. (Foto: Shutterstock)

 

»Så må du gerne gabe helt op,« siger tandlægen og stikker sine fingre og instrumenter ind i munden på dig.

Hvis det scenarie giver dig svedige håndflader, ondt i maven eller hjertebanken, er du langt fra alene.

30 procent af Danmarks befolkning bliver nervøse eller bange, når de skal en tur i tandlægestolen. Yderligere 10 procent lider af så stor tandlægeskræk, at de udebliver fra aftalte tandlægebesøg eller holder sig helt væk fra tandlægers bor og kanyler i årevis, dokumenterer dansk forskning.

Samtidig viser undersøgelser, at tandlæger har svært ved med det blotte øje at vurdere, hvor nervøs en patient er, hvilket er en forudsætning for at kunne tage ordentligt hånd om vedkommende.

Derfor har den danske virksomhed Cope it lavet et it-system, der via forskningsbaserede spørgeskemaer kan afsløre, hvordan voksne patienter har det umiddelbart før konsultationen.

Nu vil Cope it også udvikle et lignende system til patienter i alderen 3-13 år. Projektet støttes af Innovationsfonden og foregår i samarbejde med en række forskere og fagfolk.

Tandlægen får et mentalt røntgenbillede

Systemet til voksne fungerer ved, at patienten får udleveret en tablet-pc i tandlægens venteværelse. Patienten bruger en app på tabletten til at svare på en række nøje udvalgte spørgsmål om, hvordan de har det med at gå til tandlæge, og hvad de eventuelt bekymrer sig over.

Sådan virker it-systemet til voksne (Video: Cope it)

Patientens svar bliver analyseret og sendt ind på tandlægens computerskærm, så tandlægen i løbet af 20 sekunder kan få indsigt i, om patienten for eksempel er bange for boret, kanylen eller regningens størrelse.

»Vi danner et mentalt røntgenbillede til tandlægen,« siger Peter Bering, der er produktchef for Cope it.

Fakta

Udviklingen af Cope its system til 3-13-årige har modtaget en bevilling af Innovationsfonden på 446.666 kroner. Cope it udvikler platformen i samarbejde med blandt andre forskerne Rod Moore og Carsten Obel samt Center for Sundhedssamarbejde ved Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet.

»Tandlæger er vant til at kigge på røntgenbilleder af tænder for at se, hvad der er under overfladen. Det er fuldstændig det samme, vi gør. Vi ser, hvad der er nede under patientens pande af bekymringer, følelser og forventninger, som tandlægen skal være ekstra opmærksom på,« forklarer Peter Bering.

Ifølge forskere, der ikke har noget med Cope it at gøre, ser it-systemet til voksne ud til at være et nyttigt og veldesignet værktøj.

»Alt, der kan forbedre kommunikationen mellem tandlæger og patienter, er velkomment, og det er især vigtigt, når vi taler om angstpatienter. Appen er ikke er guldæg, der i sig selv hjælper en masse, men den kan bruges som et oplæg til en snak og til at få adresseret den frygt, der kan være,« siger Esben Boeskov Øzhayat, der er lektor på Tandlægeskolen i København.

Han har prøvet it-systemet, men han er ikke involveret i udviklingen af det.

Systemet skal udpege nervøse børn

Systemet er i løbet af to år blevet udbredt til over 60 klinikker, herunder en i Spanien og to i New York, og flere end 10.000 patienter har prøvet appen.

Det digitale spørgeskema egner sig dog kun til patienter over 13 år. Derfor vil Cope it lave en udgave, som børn på helt ned til tre år kan bruge, hvilket blandt andre den kommunale tandpleje i Vordingborg har efterspurgt.

»Jeg synes som udgangspunkt, at det er en supergod idé. Alle børn skal jo til tandlæge, og vi ved, at det for nogle er stressende, og noget tyder på, at tandlægeangst grundlægges relativt tidligt,« siger Carsten Obel, der er professor i mental børnesundhed samt direktør for Center for Sundhedssamarbejde på Aarhus Universitet, og som fungerer som sparringspartner for Cope it.

Peter Bering fra Cope it mener, at systemet kan hjælpe til med at mindske udbredelsen af tandlægeskræk ved at identificere de nervøse, mens de er små, og sikre, at personalet får et fælles billede af patienterne.

»Den kommunale tandpleje gør en kæmpe indsats i forhold til tilvænning og at skabe gode rammer, men den her identifikation af, hvem der har behov for mere hjælp end andre, er så svær, at man simpelthen rammer forbi i langt de fleste tilfælde,« siger Peter Bering og fortsætter:

»Det er en af grundene til, at man ikke har set nogen forandring i forekomsten af tandlægeskræk på trods af, at tandlægebesøg for 40 år siden har været noget mere smertefulde end i dag, hvor man har bedøvelse, tilvænning og en utroligt empatisk tilgang fra personalets side.«

Når voksne patienter bruger Cope its app, får de til at begynde med fire spørgsmål og en række svarmuligheder. Spørgsmålene bygger på testen Dental Anxiety Scale, og de bruges til at inddele patienterne i risikogrupper. Hvis patienten er nervøs, spørger appen ind til patientens specifikke udfordringer - den del bygger på testen Dental Concerns Assessment. Til slut bliver patienten bedt om at rangere sin nuværende tilstand ved at trække en markør op og ned på en skala fra 1-10 - en test kaldet Visual Analogue Scale - Anxiety. (Foto: Screenshot fra Cope its instruktionsvideo)

Peter Bering henviser til en 22 år gammel dansk undersøgelse, der viser, at omkring 40 procent af befolkningen dengang led af tandlægeskræk. Dugfriske data fra Cope its app antyder, at andelen i dag stadig er 40 procent.

 

Grundlægges tandlægeskræk i barndommen?

Produktchefen peger desuden på en anden dansk undersøgelse fra 1991, hvor 56 af 80 patienter med slem tandlægeskræk – altså 70 procent – rapporterede, at deres angst bundede i en traumatisk oplevelse, som de havde hos tandlægen, mens de var børn. I en canadisk spørgeskema-undersøgelse svarede 51 procent af 1.420 voksne med tandlægeskræk, at deres angst var begyndt, da de var børn.

»For rigtig mange mennesker bliver tandlægeskræk grundlagt i barndommen,« siger Peter Bering.

Men det er der ikke belæg for at konkludere, mener Erik Friis-Hasché, der er lektor emeritus ved Tandlægeskolen i København. Han påpeger, at undersøgelserne ikke går tilbage i journalerne for at se, om de voksne vitterligt var bange for tandlægebesøg allerede som børn, men at de udelukkende bygger på de voksnes erindringer.

»Det er en skrøne. Du kan ikke huske det. Det er din og omverdenens forestilling om det, og det er noget, du som voksen tillærer dig. Hukommelsen er farvet utroligt meget af den situation, du er i nu,« siger Erik Friis-Hasché.

Han mener, at systemet kan være brugbart i private klinikker, men at det er unødvendigt i den kommunale tandpleje, der i forvejen bruger tid på at gøre små børn trygge med såkaldt tilvænningsbehandling, hvor børnene i begyndelsen blot besøger tandlægen uden at få egentlig behandling.

»Jeg betragter det ikke som et stort problem i børnetandplejen. Du har ikke 30 procent af børnene, der er bange for at gå til tandlæge. Selvfølgelig er der nogle, der er bange, men sådan en hel klasse går normalt til tandlæge, gaber op og færdig. Der er ikke så meget pjat,« siger Erik Friis-Hasché og henviser til erfaringer fra Børneafdelingen på Odontologisk Institut, Københavns Universitet:

»Børneafdelingen bruger acceptgradueringer (hvor bartnets adfærd noteres på en skala, red.) og betragter ikke tilvænning og accept af tandbehandling som et problemfelt, der ikke kan håndteres med den forhåndenværende faglige ekspertise,« siger han.

Den videnskabelige litteratur viser, at ni procent af børn og teenagere er bange for at gå til tandlægen, ifølge et svensk metastudie.

 

Systemet afprøves i den kommunale tandpleje

Det vil snart komme an på en prøve, om systemet vitterligt kan gøre en forskel for de nervøse børn.

Fakta

Hvad er tandlægeskræk? Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være bange eller nervøs for at gå til tandlæge. Det er ikke tandlægen, man er bange for, men undersøgelsen, instrumenterne eller behandlingen. Er tandlægeskrækken så stor og omfattende, at man udebliver fra de regelmæssige tandlægebesøg eller slet ikke går til tandlæge, kaldes lidelsen odontofobi. Omkring 10 procent af Danmarks befolkning lider af odontofobi, og cirka 30 procent er nervøse, bange eller har en mild form for tandlægeskræk. Tandlægeskræk kan medføre, at ens tænder forfalder, og at man får dårlig samvittighed over ikke at kunne passe dem. Hertil kommer, at dårlige tænder påvirker tyggeevnen. Desuden kan det gå ud over ens udseende, så man føler sig flov i andres nærvær og undlader at smile. Kilde: Erik Friis-Hasché, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Først skal en prototype til børn dog laves, og den vil blive udviklet på baggrund af forsøg og observationer i kommunale tandklinikker, hvilket antropologer fra Alexandra Instituttet vil hjælpe til med.

Forsøgene vil blive blandt andet finde sted i Vordingborg kommunale tandpleje, der i efteråret 2015 har brugt systemet på 13-18-årige patienter.

»Vi kan se, at værktøjet skaber god basis for den indledende snak med patienten og for selve behandlingens forløb. Vi håber, at det vil gavne vores patienter og forebygge, at vores patienter får angst for at gå til tandlæge. Vi ser derfor også meget frem til at få udviklet et værktøj til brug i småbørnsgruppen og til forældrene,« siger Lene Maare, der er cheftandlæge i Vordingborg kommunale tandpleje.

 

Videoer og smileys kan gøre appen børnevenlig

Det er stadig uvist, hvordan appen til børn konkret kommer til at adskille sig fra voksenudgaven. Da de mindste ikke kan læse, forestiller Cope it sig, at spørgsmålene vil blive stillet med lydfiler og videoer, og svarmulighederne kan blive illustreret af smileys.

Men om det er nok til, at små børn selv kan udfylde spørgeskemaet, ved hverken Cope it eller de forskere, som firmaet samarbejder med.

»Der skal helt sikkert arbejdes med andre kommunikationsmetoder, og det er en god idé at prøve at lave nogle animerede ting, når det drejer sig om børn. Men vi ved meget lidt om, hvad der fungerer for børn er i treårsalderen, så vi bliver nødt til at kombinere vores viden om, hvordan børn fungerer mentalt i den alder, med de teknologiske muligheder og prøve os frem,« siger sparringspartneren Carsten Obel fra Aarhus Universitet.

 

Forældre skal måske inddrages

Cope it overvejer også at inddrage forældrene, når spørgeskemaet skal udfyldes, fordi en række forskningsresultater – blandt andet fra en anden svensk undersøgelse – har påvist, at børn er mere tilbøjelige til at være nervøse, hvis deres forældre har tandlægeskræk.

»Forældre ledsager tit barnet, så jeg synes, at det er en væsentlig pointe at tage med i betragtningen, hvordan forældrenes syn på tandlægebesøg og hvordan de påvirker barnets tilgang til det,« siger Carsten Obel.

Langt de fleste spørgeskemaer til børn har da også en vis grad af forældreinddragelse, fordi børn har svært ved selv at gennemskue, hvad der bliver spurgt om, påpeger Esben Boeskov Øzhayat fra Tandlægeskolen i København.

Han advarer desuden om et potentielt problem ved at lade patienter svare på spørgsmål om, hvad der eventuelt gør dem bange.

Fakta

Sådan føles tandlægeskræk Tandlægeskræk er tit forbundet med en smerteoplevelse, og det er ofte sådan, at jo mere bange man er, jo kraftigere oplever man en smerte. Jo mere bange man er, jo vanskeligere kan det også være at få en bedøvelse til at virke. Når man er meget bange, har man ofte kraftige kropsreaktioner i form af hjertebanken, hurtig vejrtrækning, åndenød, mundtørhed, kvalme, ondt i maven, svedighed eller muskelspændinger. Når man er bange, snurrer ens tanker rundt, og man får forestillinger om situationer og fænomener, som ikke er virkelige. En meget almindelig forestilling er mistillid til tandlægen og forventningerne om ikke at kunne blive hjulpet. Jo mere kendskab man har til behandlingen, jo mindre bange er man, og jo mindre ondt gør det. Hver gang man melder afbud til et tandeftersyn eller udebliver fra en behandling, fordi man er bange, bliver ens angstniveau en tak højere. Kilde: Erik Friis-Hasché, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

»Nogle, der egentlig ikke var så nervøse i forvejen, kan pludselig blive nervøse af at udfylde det her, fordi de bliver gjort opmærksom på, at der er en risiko for, at de skal stikkes eller bores,« siger Esben Boeskov Øzhayat.

 

Systemet bygger på gennemprøvede spørgeskemaer

Cope it skal altså afveje mange hensyn, når de skal designe appen, så børn kan bruge den.

Firmaet var dog igennem en tilsvarende designproces, da de lavede appen til voksne, hvor målet også var, at systemet skulle være enkelt, hurtigt, engagerende og præcist.

Præcisionen blev sikret ved at bygge systemet på gamle spørgeskemaer, der er udviklet og gennemprøvet af forskere.

»Systemet er et resultat af den forskning, man har lavet, og den er i overensstemmelse med de ting, vi går og roder med. De formidler gammel viden på en ny måde, og det er fint,« siger Erik Friis-Hasché, der har behandlet patienter med de samme spørgeskemaer i 25 år.

Tandlæger vil måske indvende, at de sagtens selv kan fornemme, om en patient er bange. Men forskning viser, at tandlæger risikerer at ramme forbi, når de skal skyde på, hvor angste deres patienter er.

»Man skal huske på, at angst kan blive udtrykt på mange måder. En patient sidder måske og smågriner nervøst, men i virkeligheden kan vedkommende være rigtig bange,« siger Esben Boeskov Øzhayat.

»Cope its løsning hjælper patienter til at svare mere ærligt, end hvis de sad i tandlægestolen og blev spurgt. De svarer bare på et spørgeskema, så der er en fortrolighed, som er øget af, at der er kommet en app mellem de to parter,« tilføjer Rod Moore, der er leder af Forsknings og BehandlingsCenter for Tandlægeskræk ved Aarhus Tandlægeskole. Han har skrevet en doktorafhandling om tandlægeskræk og rådgiver Cope it.

 

Software erstatter ikke en smilende tandlæge

It-systemet gør det dermed mere sandsynligt, at tandlægeskrækken bliver opdaget, og at tandlægen bliver gjort opmærksom på, hvad der specifikt gør patienten bange.

Men så rækker systemets evner heller ikke længere. Når spørgeskemaet er udfyldt, er det op til tandlægen selv at udnytte informationerne til at tage hånd om patientens bekymringer og skabe tillid mellem dem.

»Selvfølgelig kan det ikke erstatte en varm, dejlig og smilende tandlæge, der lytter til patienten, for det er bare teknik. Det er op til os, der underviser tandlæger, at gøre tandlægestuderende klar over, at både deres verbale og nonverbale kommunikation påvirker situationen virkelig meget,« siger Rod Moore.

Du kan læse en række råd om, hvad tandlæger og nervøse patienter kan gøre for at dæmpe angsten, på både Københavns Universitets hjemmeside og Aarhus Universitets hjemmeside.