I Belize har de unge ikke noget at lave, og mange slår sig på flasken. Her ses bonden Keh og hans stærkt berusede søn (sprutten er i vandflasken). (Fotos: Henrik Ingermann Petersen)

Belize i Mellemamerika er et fattigt land, men det billede kan meget vel ændre sig i fremtiden.

Mange naturlige olieudsivninger i bl.a. klippefremspring i området tyder på, at undergrunden bugner af olie, der kan gå hen og blive en god indtægtskilde for befolkningen.

Det kræver imidlertid, at myndighederne finder ud af, hvor olien kommer fra, og hvor meget olie der reelt er.

Den opgave har befolkningen ikke selv viden og ressourcer til at løse, men nu får de hjælp fra en dansk geolog fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Fik hjælp af indianere

Helt konkret har seniorforsker og dr. scient. Henrik Ingermann Petersen og hans amerikanske kollega Brian Holland, der er bosat i Belize, opstartet et projekt, der går ud på at lokalisere olieudsivningerne og tage prøver fra dem.

Forskerne har netop været på feltarbejde i landet.

»Man ved ikke, hvor den udsivende olie kommer fra, men det vil vi forsøge at finde ud af med dette projekt. Vores mål er at identificere oliekilden, så man kan finde ud af, om undergrunden under Belize er oliedannende, eller om olien er strømmet til fra omkringliggende oliefelter, som fx Gutaemala, hvor man har olieproduktion,« siger han.

Kalkklump lignede lakridskonfekt

Brian Holland er indehaver af en dolomit-mine samt en licens til at søge efter olieforekomster.

Mayabonden Keh graver bitumen frem under karbonatbjergarter.

Han viste danskeren rundt i Belize og udpegede steder, hvor han havde opdaget olieudsivninger. Men de godt gemte lokaliteter blev kun fundet med hjælp fra de lokale bønders kendskab til området, som f.eks. mayaindianeren Keh.

»Vi vandrede igennem hans skov med kakaotræer og tæt krat og havnede ved et klippeudspring af blottet kalksten. Så kravlede han ind under udhænget og tog en sort klump ud, der lignede lakrids. Lakridsen var fast olie, såkaldt bitumen, der var indtørret i kalkens revner og sprækker,« siger han.

Rygtet om de to geologers feltarbejde spredte sig hurtigt i regnskoven, hvor der lever mange mayaindianere, der gerne ville hjælpe til med eftersøgningen.

»Indianerne kender regnskoven som deres egen bukselomme og ved præcist, hvor olieudsivningerne er, og de har fundet ud af, at de kan tjene nogle dollars ved at hjælpe olieselskaber med undersøgelser. Mange unge mennesker i Belize har ikke noget at lave, så for dem er tjansen en kærkommen indtægt,« siger han.

Olien fanget i kalksten

Den udsivende olie, der findes i området, er både på fast form af typen 'bitumen' og af den flydende slags.

Begge dele er formentlig dannet af dybt begravede carbonat-bjergarter. At der bliver ved med at sive olie ud tyder på, at der dannes olie i undergrunden.

Henrik Ingermann Petersen og hans kolleger har kun i begrænset omfang arbejdet med sådanne arbonatdannede olier.

Olien dannes, når kalksten fra overfladen synker ned gennem jordlagene og bliver varmet op til høje temperaturer.

Den intense varme nedbryder kalkstenenes algemateriale, hvorved der dannes olie. Hvis den dannede olie ikke fanges i undergrunden, kan den med tiden vandre op til jordoverfladen.

»Når vi har lokaliseret de forskellige olieudsivninger og fundet oliens kemiske sammensætning, så har vi en forhåbning om, at vi kan finde kilden og forstå, hvordan olien bliver skabt. Kender vi kilden, kan vi få en idé om, hvor store olieforekomster, der er. Der er gode chancer for, at olien på sigt kan gøre indbyggerne rige,« slutter han.

Mayaindianerne i Belize har også hjulpet olieselskaber med at opspore nye olieforekomster.

Jagten på olie sker bl.a. med seismik, hvor man sender lydbølger ned gennem undergrunden, som så reflekteres af de forskellige jordlag. Reflektionerne opfanges af såkaldte geofoner på lange udlagte kabler.

De reflekterede lydbølger tegner et billede af, hvordan de forskellige jordlag ligger i forhold til hinanden.

»Olieselskaberne bruger lokalbefolkningen til at lægge geofonerne ud og samle dem ind igen. På den måde kan befolkningen tjene nogle dollars om dagen,« siger Henrik Ingermann Petersen.