Computeren måler om du morer dig
Slut med halvkedelige spil og forudsigeligt gameplay. Fremtidens computerspil tilpasser sig automatisk dine behov.
Det bliver snart sjovere at spille computer. Fremover vil computeren kunne mærke, hvor sjovt du har det, og hvis du begynder at kede dig, ændrer spillet sig automatisk.
På IT-Universitetets center for computerspilsforskning har den unge forsker Georgios N. Yannakakis opfundet en måde at måle, forudsige og forøge det sjove ved at spille computerspil.
»Vi fik ideen til at måle morskab for fem år siden. Nu ved vi, at det er muligt at måle graden af brugertilfredshed og forøge oplevelsen af sjov, når man spiller computerspil,« siger Georgios N. Yannakakis, der er ph.d. i informatik og ansat som adjunkt på IT-Universitetet.
Hvilken version er sjovest?
For at finde ud af, hvad der gør et spil sjovt, bad Yannakakis og hans medforskere en stor gruppe otte-ti-årige børn om at spille spillet
Bug smasher
.

I spillet skal man trampe på en trykfølsom gulvflise, når den lyser og giver lyd fra sig. Børnene prøvede forskellige versioner af spillet, hvor fliserne lyste i forskellige tempi og med forskellige lyde. Efter at have spillet blev børnene spurgt, hvilken version, der var sjovest.
Børnenes svar blev kombineret med forskellige fysiske målinger, som blev foretaget, mens børnene spillede: Hvor aktivt spillede de, hvordan udviklede deres hjerterytme sig og så videre.
Ved at kombinere de to sæt data kunne forskerne skabe et computerprogram, der forudser, hvor sjovt spillet er. Dermed kunne forskerne udvikle et spil, som løbende overvåger spillerens interesse og ændrer på spillet, hvis spilleren begynder at kede sig.
Yannakakis' forskning har allerede vakt opsigt hos producenterne af computerspil.
Danske IO Interactive, kendt for den succesfulde
Hitman
Fakta
-serie, samarbejder for eksempel med IT-Universitetet.
Computeren skal kende vores følelser
Spørger man Yannakakis, er det dog ikke kun spilbranchen, der kan nyde godt af hans forskning. Han mener, at computere, som selv tilpasser sig brugerens behov, bliver fremtidens førende designprincip.
»Forestil jer, at vi kan få computere til at genkende enhver menneskelig følelse - glæde, sorg og bekymring. Med den information vil et intelligent computersystem automatisk kunne tilpasse sig brugerens behov og ønsker,« siger Georgios N. Yannakakis.
Se de legende børn hjælpe forskerne på vej:
Relaterede artikler
Partnerartikel
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Tag kontrol over din eksamen
18. maj 2011 kl. 08:49 -
Lego-robot laver flot ansigt i 3D
21. september 2011 kl. 14:14 -
Nordiske socialdemokrater udvekslede statshemmeligheder
1. februar 2012 kl. 10:02
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 1 time 16 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 2 timer 37 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















