CO2 kan fanges og lagres i gamle oliefelter
Hvorfor fanger vi egentlig ikke bare CO2’en, og putter den tilbage ned i jorden? Danske forskere er i fuld gang med at undersøge potentialet for CO2 capture and storage

Det lyder egentlig logisk. Når vi nu ikke kan gøre noget ved selve sygdommen her og nu, kan vi i det mindste behandle symptomerne. I gamle dage hed det end-of-pipe løsninger, når man for eksempel satte et filter på fabrikkens skorsten, der sorterede de uartige partikler fra.
End-of-pipe har aldrig været lige så attraktivt som helt at fjerne forureningskilden, men kan bruges, når man endnu ikke har fundet metoden til at erstatte et stof med et andet.
Langt før mål
Verdens forskere er enige om, at selvom der arbejdes hårdt på at finde alternativer til kul og olie, så tager det en pæn årrække endnu, før det lykkes. Så ideen om at lagre CO2 dybt i jorden kan kun være en midlertidig udvej.
»Ingen fagfolk tror på, at det volumenmæssigt er holdbar løsning på sigt. Men det kan sænke udslippet i en periode. Jeg mener ikke, at der er andre realistiske alternativer til at sænke CO2 emissionerne i de næste 10-20 år,« siger professor Erling Stenby fra DTU Kemiteknik.
Og det ser ud til, at den foreløbige løsning kan befri atmosfæren for en god del CO2 de næste mange år.
»Vi har beregnet, at der er kapacitet nok til at lagre en tredjedel af Danmarks CO2 udslip i op til 800 år,« fortæller Lars Henrik Nielsen, leder af Stratigrafisk afdeling i GEUS.
Teknologien kaldes CCS (Carbon Capture and Storing) og betyder i korte træk, at man indfanger CO2 fra røgen fra store industrier, som for eksempel kraftvarmeværker. Derefter transporteres CO2 videre og pumpes ned i reservoirer i dybt nede i jorden.
Det lyder enkelt, og det er det naturligvis ikke.
CCS og olieindvinding - et makkerpar
Ud over, at der er mange teknologiske metoder, der skal finpudses gevaldigt, er det også dyrt. For dyrt. Faktisk er CCS teknologi kun økonomisk rentabelt, hvis det sker i samarbejde med olieindustrien.
Her kan CO2 lagring næsten udarte sig til at blive en god forretning, fordi man på visse oliefelter, med visse typer af olie kan bruge CO2 i selve udvindingsprocessen. CO2'en vil binde sig til olien og ændre dens egenskaber. Det vil gøre olien mere letflydelig, så den bliver nemmere at presse op til oliebrønden.
På oliefelterne har man altså interesse i at få store volumener CO2 ud, som kan pumpes ned i feltet og 'hente' mere olie op, end det hidtil har været muligt. CO2'en genbruges indtil det skønnes, at det ikke vil være muligt at indvinde mere olie. Herefter kan CO2'en lagres i det udtjente reservoir.
Kendt teknologi i nyt farvand
At bruge CO2 til indvinding af olie og derefter lagre den er sådan set ingen ny teknologi. Det er blevet brugt siden 1970'erne i for eksempel USA og Canada, hvor udtømte oliefelter er blevet vært for CO2 i stedet.
Forskellen på disse projekter og det danske er, at det hidtil er foregået på land. Da de danske oliefelter er så hensynsløse at befinde sig offshore, kompliceres processen.
Heldigvis kan vi skele til den norske del af Nordsøen, hvor Statoil så småt har fået de første erfaringer med offshore lagring af CO2 i naturgasfeltet Sleipner.
Eksterne links
Seneste fra Teknologi
-
Skudsikker hud kan afværge et projektil
7. februar 2012 kl. 15:01Forskere har udviklet en hybrid mellem menneskehud og edderkoppespind, som er stærk nok til at modstå en kugle fra et automatvåben - så længe kuglen flyver forholdsvis langsomt. -
Danskere udvikler røntgenkamera til kæmpesatellit
2. februar 2012 kl. 03:52Hvis alt går godt, bliver satellitten LOFT sendt ud i rummet i år 2022 med et danskbygget røntgenkamera ombord. Danske forskere knokler for at få deres del af projektet klar. -
Se den boblende computer
31. januar 2012 kl. 14:41Amerikanske forskere er ved at udvikle en computer af bobler. Den er noget langsommere end en computer drevet af elektroner. Men boblerne har andre fordele.
Mest læste på Videnskab.dk
-
05/02
-
02/02
-
02/02
-
07/02
-
02/02
-
03/02
-
06/02
-
02/02
-
05/02
-
02/02
Det læser andre lige nu
-
Hvordan påvirker vinterbadning kroppen?
6. januar 2011 kl. 14:07 -
Videnskabelige artikler flyder i falske forfattere
2. november 2011 kl. 15:09 -
Nye våben mod bakterieresistens kan findes i havet
7. august 2008 kl. 08:15
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?
6. februar 2012 kl. 12:47 -
Bliver man forkølet af at være kold?
5. februar 2012 kl. 14:16
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:43
-
08:52
-
08:27
-
13:14
-
10:31
Mest sete video
-
Sådan påvirker musik hjernen
1. februar 2012 kl. 15:08 -
Mælkevejens sorte hul sluger gigantisk gassky
30. januar 2012 kl. 13:40 -
Se den boblende computer
31. januar 2012 kl. 14:41
Seneste kommentarer
-
Af Videnskab.dk Redaktionen for 8 minutter 58 sekunder siden
[Universets største byggesten holder sig fint på plads]
-
Af Lasse Jensen for 27 minutter 57 sekunder siden
[Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen]
Seneste blogindlæg
-
Superbowls og supertirsdage - sportsmetaforer i amerikansk politik og medier
Af Mark Herron, Ph.d.-stipendiat, Afdeling for Retorik, KU -
Har naturen værdi i sig selv?
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Hvorfor oplagre CO2?
Va' mæ' at bruge det til noget nyttigt?
På nuværende tidspunkt udvindes ca. 150 megaton/år CO2 af atmosfæren for at blive anvendt i industrien.
Metoderne som benyttes industrielt er desværre kostbare, men nye processer findes allerede i laboratorierne og i hvert fald én af dem er ret lovende.
Det tyske Bundesforschungsministerium har bevilget 100 mio. Euro til forskning gennem de næste 5 år i anvendelse af atmosfærisk CO2 under projektet “Technologien für Nachhaltigkeit und Klimaschutz” - altså ikke tilbage til bronzealderen, men fremad med ny teknologi, herunder videreudvikling af en ny syntese med et ustabilt Lewis-Paar (et Fosfan- og et Boran-molekyle bundet til hinanden) som katalysator.Denne eller en lignende katalysator-metode er vejen frem, det vil være muligt at styre atmosfærens indhold af CO2 og tjene penge ved det, i stedet for at påføre os selv gigantiske udgifter i et fiaskosikkert forsøg på at reducere udledningerne.Invester 1/10 af Kyoto- og den havarerede Københavns-aftales omkostninger i forskning og produktmodning.Start nu!Der er tale om en metode af “Lomborg-type” - find den optimale løsning, istedet for at gå i panik - som derfor vil møde stor og infantil modstand hos romantikerne og utopisterne, men heldigvis ikke hos tyske kemikere, som ser muligheder i stedet for trusler.