100 meter rumraket kom godt af sted
Alt gik efter planen, da NASA i går opsendte verdens største raket. Den 100 meter høje testraket Ares I-X skal hjælpe teknikerne med at designe den rumraket, der skal afløse rumfærgerne.
Rumfærgerne går snart på pension, men nu er afløseren klar. Det gik i hvert fald efter planen, da NASA i går kl. 16.30 dansk tid opsendte den enorme raket Ares I-X. Den ubemandede raket er en testversion af Ares I, der gerne skulle sende astronauter ud i rummet om fem års tid.
Testopsendelsen varede godt seks minutter, og de to første minutter var der fuld knald på raketmotorerne. Hastigheden kom op på 4,7 gange lydens hastighed, altså mere end 5.000 km/t.
Den 100 meter lange og 816 ton tunge raket nåede 40 kilometer op, før det nederste rakettrin var udbrændt og fik lov til at falde tilbage i havet 240 kilometer fra opsendelsesstedet.
700 sensorer var med på turen

Mens det nederste rakettrin dalede ned med faldskærme, så det senere kan genbruges, fortsatte det øverste rakettrin endnu seks kilometer op, før det faldt ned igen. Det ligger nu på bunden af Atlanterhavet, og der får det lov til at blive liggende.
Den øverste del af raketten medbragte blandt andet en model af rumfartøjet Orion, der skal være astronauternes hjem på bemandede missioner.
Testopsendelsen skulle bruges til at finde ud af, om rumraketten er designet helt rigtigt, så det for eksempel er muligt at styre den efter opsendelsen.
Fakta
LÆS OGSÅ
Raketten var udstyret med mere end 700 sensorer, der kan fortælle teknikerne, om der er noget, der kan forbedres.
Men foreløbigt gik alt som smurt, så der er håb for de astronauter, der gerne vil en tur til Månen engang i fremtiden.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Teknologi
-
Her er fremtidens telefon
23. maj 2012 kl. 10:06Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon. -
Oplev den danske økoræs-triumf
22. maj 2012 kl. 10:45To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik. -
Magnetisk køleskab halverer elregningen
21. maj 2012 kl. 03:54Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Ocean på Mars
9. februar 2012 kl. 21:00 -
Arktiske marine økosystemer ændrer sig
6. maj 2012 kl. 09:26 -
Ny undersøgelse: Danmark forværrer flygtningebørns traumer
15. september 2008 kl. 04:02
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 1 time 3 minutter siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 2 timer 24 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















SV:Fordele?
Lige umiddelbart virker det som et tilbageskridt i forhold til rumfærgen at gå tilbage til en traditionel raket'.Hvad er fordelen? Jeg kan forstå, at dele af raketten daler ned i faldskærm og bliver genbrugt, men kan den løfte mere? Kan den kobles på rumstationen? Hvordan kommer fremtidige astronauter tilbage? Daler de ned med faldskærm i en 'rumkapel' som i gamle dage under apollo? Det er ikke så meget man kan se på Nasa's hjemmeside om det.
Ja, det kan virke som et tilbageskridt, men Ares I skulle gerne være mere sikker end rumfærgerne, og så er den en forløber for den endnu større Ares V, der kan løfte langt mere end rumfærgerne (og Ares I) - og det bliver der fx brug for, hvis man vil etablere en månebase.
Og ja, astronauterne skal komme tilbage til Jorden som de gjorde det under Apollo, med rumkapslen Orion i faldskærme det sidste stykke.
mvhHenrik Bendix
Fordele?
Lige umiddelbart virker det som et tilbageskridt i forhold til rumfærgen at gå tilbage til en traditionel raket'.Hvad er fordelen? Jeg kan forstå, at dele af raketten daler ned i faldskærm og bliver genbrugt, men kan den løfte mere? Kan den kobles på rumstationen? Hvordan kommer fremtidige astronauter tilbage? Daler de ned med faldskærm i en 'rumkapel' som i gamle dage under apollo? Det er ikke så meget man kan se på Nasa's hjemmeside om det.
mvh Bo-T