Teknisk bøvl på Videnskab.dk: Undskyld. Problemet er vores, ikke dit
De problemer, du måske oplever, når du besøger Videnskab.dk i disse dage, skyldes ikke din computer. Det er vores hjemmeside, der er noget galt med. Vi arbejder på at få løst de tekniske problemer.
undskyld beklager

Vi beklager problemerne og krydser fingre for, at teknikerne får dem løst snart. (Foto: Shutterstock)

Kære læser,

De seneste dage har du måske oplevet, at Videnskab.dk har været lidt sløv til at levere artikler, når du klikker på dem.

Nogle gange har din computer slet ikke kunnet komme i kontakt med vores hjemmeside.

Og på forsiden er du i perioder blevet mødt af underlige fejlmeddelelser som denne:

Fejl

Det vil vi gerne sige undskyld for. Du skal vide, at det ikke er din computer eller dig, der er noget galt med. Det er os, der har et problem. Et teknisk problem, vi arbejder på at løse.

Selvom du mødes af fejl og advarsler, er det altså ikke et udtryk for, at vi ikke vil have dit besøg. Du er som altid velkommen til helt gratis at læse vores historier om forskning, og vi håber, at du har tålmodighed og trods alt holder kontakten til os, indtil vi får løst problemerne.

Kærlig hilsen,

Videnskab.dk