Sjov video: Fysiker skyder Lego-mænd ned med lyd

Se det sjove eksperiment her. (Video: Brigham Young University/ YouTube)

06 april 2017

Brigham Young University har i en pressemeddelse publiceret en video, hvor de skyder Lego-mænd ned med lydvibrationer.

Videoen viser 29 Lego-figurer placeret sporadisk på en stålplatte. Brian Andersen, professor i fysik på Brigham Young University, forklarer så, hvordan han ved at sende en fokuseret lydvibration et bestemt sted hen på platten nedlægger én Lego-figur, mens de andre bliver stående.

Meningen bag den underholdende video er at påvise, hvordan lydvibrationer kan styres. Det er en teknik, der også er kendt som time-reversal.

»Time-reversal er som bugtaleri,« fortæller Brian Anderson i pressemeddelsen. 

»Bugtalere kaster deres stemme fra ét sted til et andet. Vi målretter lydvibrationer til steder, der er langt fra, hvor vibrationerne startede.«

Teknikken kan bruges til andet end at slå Lego-figurer omkuld. Brian Anderson bruger lydvibrationer til at lokalisere revner i opbevaringsbeholdere med atomaffald.

Derudover kan man for eksempel bruge time-reversal til at komme nyresten til livs eller lokalisere ubåde eller andre objekter under vand.

fghs

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.