NASA vil skabe det koldeste sted i universet
Kilde: 
09 marts 2017

Den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, sender til sommer en meget kold boks ud i rummet. Faktisk er det planen, at den skal blive koldere end noget andet sted i hele universet. Det skriver NASA's Jet Populsion Laboratory. 

Boksen, der er på størrelse med en almindelig køletaske, skal flyve ud til Den Internationale Rumstation i august. Inde i boksen skal et vacuumrum, lasere og en elektromagnetisk 'kniv' udligne gaspartiklernes energi og gøre dem langsommere, til de næsten står helt stille. 

Boksen kaldes Cold Atom Lab (CAL), og hvis alt går efter planen, vil temperaturen inde i boksen, være blot en milliardtedel af en grad over -273,15 grader celcius, som er absolut nul. Når temperaturen bliver så lav, frafalder fysikkens love, og kvantefysik tager over. 

NASA koldeste sted i universet chip CAL cold atoms lab

NASA vil skabe universets koldeste sted i en boks, der sendes ud i rummet. Her er NASA's egen tegning af et magneto-optisk rum og en atomchip, som det kan se ud i boksen. (Foto: NASA)

»Eksperimenterne, vi vil lave med Cold Atom Lab, kommer til at give os viden om tyngdekraft og mørk energi, der er nogle af de mest dominerende kræfter i universet,« siger Robert Thompson, som forsker ved Cold Atom Lab-projektet hos NASA til NASA's Jet Populsion Laboratory. 

NASA har tidligere lavet lignende forsøg på Jorden, men på grund af tyngdekraften bevæger atomerne sig mod jorden, hvilket kun giver forskerne mulighed for at observere dem i fraktioner af et sekund.

På Den Internationale Rumstation vil atomerne kunne observeres i længere tid, fordi de er i frit fald. 

sj

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.