NASA afslører nyt koncept for 'ishuse' på Mars
nasa ishjem mars rumfart

Det iglolignende 'ishjem' bliver måske hjem for fremtidige astronauter, som når den røde planet Mars. (Foto: NASA Langley/Clouds AO/SEArch)

Kilde: 
02 januar 2017

Det amerikanske rumagentur NASA har stadig mange udfordringer, før det bliver muligt at sende astronauter til Mars. En af de mest centrale er, hvor de første pionerer på den røde planet skal sove og bo. Men beboelsesudfordringen er måske løst, skriver sciencealert.com

Efter en dags brainstorming har en gruppe ingeniører nemlig udviklet et konceptuelt design for et 'ishjem'. De igloformede isdækkede huse er oppustelige og beskytter astronauter mod ekstreme temperaturer og stråling.   

»Efter en dag dedikeret til at identificere behov, mål og begrænsninger kom vi hurtigt frem til mange vanvittige, ud af boksen-idéer, og til sidst nærmede vi os det nuværende ishjem-design, som udgør en ordentlig ingeniørløsning,« siger Kevin Vipavetz, som er senior systemingeniør ved NASA's Langley Research Centre i Virginia, ifølge sciencealert.com

Ishjemmets vigtigste formål er at beskytte astronauterne fra den højenergi-stråling på Mars, som kan ødelægge menneskets celler og øge risikoen for alvorlige sygdomme som kræft. Da isen, som dækker 'ishjemmet', er rig på brint, fungerer det som et skjold mod strålingen. 

nasa ishjem rummet mars rumfart

Som det fremgår af illustrationen, vil toppen af den iglolignende kuppel være dækket af is. Det giver astronauterne den nødvendige beskyttelse mod stråling. (Foto: NASA Langley/Clouds AO/SEArch)

En af de bedste måder for mennesker at overleve på Mars er ifølge holdet bag ishjemmet at grave sig ned under jorden for at blive beskyttet mod alle de skadelige ting på den røde planets overflade.

Men for at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at en form for beskyttelse venter på astronauterne, når de lander på Mars. Her kommer ishjemmet med sin lette vægt, nemme konstruktioner og evne til at gøre brug af vandmaterialer, der allerede er på Mars, ind i billedet. Ishjemmet kan oppustes og dække sig selv med is udvundet fra Mars' landskab på omkring 400 jorddage.

lsd

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.