Hvor langt skal man være fra en atombombe for at overleve?
Hvad ville der egentlig ske, hvis Banegården i Aarhus eller Nørreport Station blev ramt af en atombombe? En video viser, hvad der sker, når en atombombe springer, og hvor langt væk du skal være for ikke at blive ramt.

Asapscience har lavet en video, hvor de gennemgår effekterne af en atombombe på et megaton TNT. Atombomben vil blandt andet forårsage forbrændinger, styrtede bygninger, ioniserende strålinger og ildebrande. (Kilde: Asapscience)

Det er mere end 70 år siden, at atombomberne Little Boy og Fat Man blev smidt over Hiroshima og Nagasaki i Japan. Bomberne dræbte mindst 110.000 mennesker og blev enden på anden verdenskrig.

Det er de eneste atombomber, der nogensinde er blevet brugt som våben i krig, selv om der i dag findes over 15.000 atomvåben på verdensplan.

Men hvad vil der egentlig ske, hvis man smider en atombombe i Danmark? Og hvor langt skal man være fra bomben for at overleve?

Videoen øverst viser effekterne af en atombombe, og hvilke mellemregninger du skal have med, hvis du skal undgå at blive ramt.

Effekten af en enkelt atombombe afhænger nemlig af mange faktorer som eksempelvis vejret, våbendesign, stedet, den rammer, og om den springer i luften eller på jorden.

Nederst i artiklen kan du selv vælge en placering og en størrelse atombombe for at se, hvor store skader der ville ske, hvis det var virkeligheden.

Varmestråler er det første, der rammer os

Så hvad er det, vi skal tage op til overvejelse, hvis nu eksempelvis en atombombe springer på Nørreport Station i København?

atom bombe kernevåben nagasaki usa død krig ødelæggelse 2. verdenskrig atomvåben nuklear

Selv om det er over 70 år siden, at USA smed en atombombe over Nagasaki, er historikere endnu ikke sikre på, hvor mange mennesker der mistede livet. (Foto: Shutterstock)

Det første, der vil ramme os, er et kæmpe lysglimt fra al den energi, der bliver udløst, når bomben springer. 

Omkring 35 procent af energien fra en atombombe kommer i form af varmestråler. Fordi varmestrålerne rejser med lysets hastighed, vil et kæmpe lysglimt og varme være det første, der rammer. Faktisk vil det ramme flere sekunder før selve trykbølgerne fra eksplosionen. Lyset vil blænde folk i et par minutter.

I videoen øverst kan du se, hvad der ville ske, hvis en atombombe på et megaton TNT sprang. En atombombe på et megaton er 80 gange større end den bombe, der ramte Hiroshima, men langt mindre end mange af de atomvåben der findes i dag.

Bomben vil ramme Gentofte og Slagelse

Fakta om bombningerne i Hiroshima og Nagasaki

Den 6. august 1945 smed amerikanerne atombomben Little Boy over den japanske by Hiroshima. Det var den første atombombe, som nogensinde blev brugt i krig, og den var på omkring 15 kiloton TNT.

På grund af trykbølger, varmestråler og ildstorme blev det meste af byen ødelagt. Man mener, at mellem 70.000 og 120.000 mennesker omkom, og mange fik efterfølgende strålesyge.

Tre dage senere smed amerikanerne endnu en atombombe, nemlig Fat Man, som ramte Nagasaki den 9. august 1945. Bomben var på omkring 21 kiloton og kostede 30.000 mennesker livet.

Selvom Fat Man var større end Little Boy, dræbte den færre mennesker. Forskere mener, at det skyldes, at Hiroshima ligger i et fladt terræn, hvor bomben har kunnet sprede sig, hvorimod Nagasaki ligger i en dal, som har absorberet meget af strålingen.

Kilde: denstoredanske.dk

Folk inden for en radius af 21 kilometer fra bomben, ville opleve varmestråler og blive blændet af lyset på en klar dag. På en klar nat ville man dog blive blændet hele 85 kilometer fra bomben.

Springer en atombombe på et megaton TNT på Nørreport Station om natten, vil varmestrålerne altså bevæge sig hele vejen til Slagelse.

Varmestrålingen vil også give forbrændinger, og inden for 11 kilometer fra bomben vil man få førstegradsforbrændinger.

Andengradsforbrændinger vil ske inden for ti kilometers afstand og tredjegradsforbrændinger, som kan ødelægge huden, kan fås hele otte kilometer fra bomben.

En person kan dø af tredjegradsforbrændinger, hvis mere end 24 procent af kroppen bliver udsat for dem, og de ikke får lægehjælp lige med det samme.

For at undgå tredjegradsforbrændinger, skal du altså hele vejen til Gentofte, hvis en atombombe på et megaton TNT springer på Nørreport Station.

Men afstandene afhænger også af vejret, og hvilket tøj du har på.

Hvid er det nye sort

Vi danskere bliver tit skudt i skoene, at vi er vilde med at gå i sort tøj, men det er altså ikke smart, hvis en atombombe eksploderer.

Sort tøj vil nemlig absorbere energien fra bomben, hvorimod hvidt tøj kan reflektere noget af energien. Det handler altså om at have hvidt tøj på, hvis faren skulle være ude.

Dit tøjvalg kan dog ikke redde dig, hvis du står midt i orkanens øje. I Hiroshima-bombens midterste punkt, regner man nemlig i dag med, at der var 300.000 grader varmt.

Til sammenligning bliver vi kremeret ved 800 til 1.000 graders varme. Det er altså over 300 gange varmere, når en atombombe eksploderer, og kroppen vil blive nedbrudt til pulver med det samme.

Samtidig opfører strålingen fra trykbølgerne sig som solstråler, så objekter vil efterlade en skygge, der hvor strålingen ikke rammer direkte.

Næste bølge er trykbølger

Varmebølgerne er ikke det eneste, der rammer os. Det meste af den energi, der bliver frigivet ved en atombombe, er nemlig trykbølger. De driver luften væk fra eksplosionen med så voldsom kraft, at det giver trykforskelle, som kan vælte eller knuse bygninger.

little boy hiroshima verdenskrig usa atomvåben kernevåben bombe radioaktiv monument fred krig terror

I midten af Little Boy-atombombens ildkugle blev de fleste bygninger stående. En af dem, der stod lige på eksplosionspunktet, var Genkabu Dome. I dag bliver bygningen set som et fredsmonument og skal minde folk om, ikke at bruge atomvåben igen. (Foto: Wikipedia Commons)

Inden for seks kilometers radius fra en atombombe på et megaton TNT, vil der være et tryk, der svarer til cirka 180 ton på alle vægge i to-etagers huse, og der ville være en vindstyrke på 255 kilometer i timen. 

Det betyder, at hele vejen til Rødovre vil bygninger vælte, og murbrokker og andre løse genstande vil flyve rundt i den voldsomme vind. 

Er du i stedet i Tivoli, når bomben rammer Nørreport Station, vil du være en kilometer væk. Her vil trykket være fire gange så stort og vindhastigheden vil være på 756 kilometer i timen.

Teknisk set kan menneskekroppen godt holde til det store tryk, men de fleste mennesker vil nok dø på grund af styrtede bygninger og andre genstande, der bliver taget med vinden.

Næste udfordring er radioaktiv stråling

Hvis du formår at overleve både tryk, varmestråling og faldende bygninger, er der alligevel endnu en udfordring: Stråling.

Hver dag bliver vi udsat for stråling i større eller mindre grad fra eksempelvis vores mobiltelefoner. Det er altså ikke al stråling, der er farlig, men den ioniserende stråling i centrum af en atombombe-springning har nok energi til at fjerne elektroner fra atomer.

Fakta om atomvåben

Atomvåben, eller kernevåben, er ekstremt kraftfulde våben, fordi de kan frigive en enorm mængde af energi, enten ved fraspaltning af atomer, fission, eller sammensmeltning af atomer, fusion.

Atomvåbenets størrelse beskrives ud fra den mængde af energi, som der bliver lavet ved eksplosionen. Man sammenligner med sprængstoffet TNT, og kan angive i kiloton, som svarer til 1.000 ton TNT eller megaton, MT, som svarer til en million ton TNT.

Når en atombombe springer, bliver der dannet en ildkugle i eksplosionen. Denne ildkugle udsender et lysglimt, varmestråling og ioniserende stråling. Det er dette, som giver forbrændinger, stråleskader og brande.

Bagefter kommer der en trykbølge fra ildkuglen med orkanstyrke, som kan vælte huse og træer og give trykskader. Når ildkuglen stiger til vejrs, vil den blive afkølet og omdannet til en sky af jord- og støvpartikler, der er suget op fra det sted, som bomben ramte.

De radioaktive stoffer fra bomben vil binde sig til disse partikler, hvilket kan give radioaktivt nedfald. Hvis atombomben ikke rammer jorden, vil der ikke komme lige så meget radioaktivt nedfald.

En atombombes ødelæggelser afhænger altså af størrelsen og i hvilken højde, den springer.

Kilde: denstoredanske.dk

Og det er altså her, det bliver farligt. Den ioniserende stråling kan nemlig give kræft, men strålingen er ikke mere kræftfremkaldende end rygning, tværtimod er den mindre.

Hvor meget stråling, vi bliver udsat for, bliver målt i sievert, Sv, som angiver effekten af ioniserende stråling på mennesker.

Vi bliver udsat for cirka en hundrededel af en Sv over tre år. Bliver vi udsat for omkring 4 Sv på én gang, er der 50 procent risiko for at dø, og ved omkring seks Sv er det hele 90 procent.

Ved en atombombe på et megaton TNT vil der være mindst fem Sv op til 12 kilometer væk fra eksplosionen. Du skal altså være helt i Ballerup, hvis du skal undgå at dø af strålingen.

Men der, hvor den ioniserende stråling er dødelig, er der altså større chance for at dø af varme- og trykbølger, fordi de overlapper hinanden. Det er derfor kun et fåtal, som overlever tryk- og varmebølgerne, men bliver ramt af de ioniserende stråler i en dødelig dosis.

Under bombningerne i Hiroshima og Nagasaki er der kun dokumenteret 800 dødsfald, som følge af ioniserende stråling. De fleste af dem, der blev udsat for en dødelig mængde stråling, døde nemlig af varme- og trykbølgerne

Men selv hvis man overlever denne stråling, kan man opleve længerevarende konsekvenser. 

Strålingen kan nemlig ødelægge molekylære bindinger, som giver brud i DNA'et. De fleste bliver repareret, men det er ikke alle, der gør. 

Det kan give mutationer hos de næste generationer og øger risikoen for kræft hos dig selv og dine efterkommere. Forskerne har dog ikke kunne påvise genetiske mutationer i generationerne efter de personer, som blev udsat for strålingen under bombningerne i 1945. 

Hvor meget stråling, du bliver udsat for, afhænger af, hvor du befinder dig. Er du eksempelvis udenfor, er du mest udsat, og befinder du dig i en betonbygning, er du mindre udsat for strålingen

Hold øje med radioaktivt nedfald

Derudover kan vi også blive skadet af radioaktivt nedfald. Når en atombombe rammer jorden eller springer tæt på jorden, bliver der lavet et krater.

Det materiale, som før var i krateret, vil stige til vejrs som små jord- og støvpartikler, der laver den velkendte paddehattesky.

De radioaktive stoffer fra atombomben vil binde sig til disse partikler, og med tiden vil de kondensere og blive til nedfald. Afhængigt af vindforholdene kan radioaktivt nedfald bevæge sig over flere hundrede kilometer. De radioaktive stoffer kan falde sammen med regn, men oftest kan vi ikke registrere nedfaldet med vores sanser.

Heldigvis henfalder de radioaktive stoffer i nedfaldet hurtigt, og efter to uger vil der være én procent tilbage af den oprindelige mængde af de radioaktive stoffer. Men så er vi altså nødt til at blive indenfor, mens det henfalder.

Så hvis en bombe på et megaton TNT rammer Nørreport Station, og du er længere væk end Slagelse, og ikke er blevt ramt af flyvende mursten eller har fået nogen forbrændinger, eller er død af den ioniserende stråling, så er det altså med at søge indendøre i mindst to uger.

Alt dette er dog 'kun' ved atombomber på et megaton. Hvis bomben er større, skal du meget længere væk.

Tsar Bomba, som er verdens største atombombe, der nogensinde er blevet sprunget, var på hele 50 megaton TNT. Bomben var altså mere end 3.000 gange større end den, der ramte Hiroshima, og den blev affyret på en øde ø i Rusland.

»Usandsynligt« at atombombe rammer Danmark

Selvom flere nationer er i besiddelse af de kraftfulde våben, så er det altså ikke noget vi skal frygte, mener Gry Thomasen, der er ekspert i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. 

»Det er usandsynligt, at en atombombe springer i Danmark,« fortæller hun og fortsætter:

»Danmark er under beskyttelse af den amerikanske atomparaply ved sit medlemskab af NATO. Så hvis udgangspunktet er, at Danmark er under den amerikanske atomparaplys beskyttelse vil en angriber vide, at et gengældelsesangreb er et meget realistisk scenarie. En atomparaply har med andre ord en afskrækkende effekt,« fortæller Gry Thomasen. 

Og netop den afskrækkende effekt er en del af grunden til, at mange lande overhovedet anskaffer sig atomvåben. 

»Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at atomvåbenstater ikke kan finde på at anvende dem, men stater, som anskaffer sig våben, har ofte været i en problematisk strategisk position ifølge deres egen forståelse, som eksempelvis Indien, Pakistan og Israel. Selvsamme stater har også været i krig, siden de fik deres våben, uden at dette har betydet, at våbnene er blevet anvendt,« fortæller Gry Thomasen. 

Hvad ville der ske, hvis en atombombe ramte København?

Hvis en bombe på størrelse med Little Boy, som ramte Hiroshima, skulle ramme Nørreport Station, ville det have alvorlige konsekvenser. Omkring 75.000 mennesker ville dø med det samme, og over 128.000 personer ville blive såret.

På nedenstående billede kan du se omfanget af atombomben.

nørreport terror krig atom våben atomvåben kernevåben købenavn mål

Hvis en atombombe på størrelse med Little Boy ramte Nørreport Station, ville det mest af indre København blive ødelagt og omkring 80.000 mennesker ville dø øjeblikkeligt. (Foto: Nukemap)

I den inderste gule cirkel kan du se det sted, hvor bomben rammer, og hvor der vil være så høje temperaturer, at vi ville brande væk med det samme.

I midten af eksplosionen bevæger trykbølgerne sig oppefra og ned modsat de øvrige områder, hvor trykbølgerne bevæger sig vandret. Derfor er der flere bygninger, der vil blive ødelagt uden for den inderste gule cirkel. 

Den røde cirkel viser det område, hvor trykbølgerne ville være så store, at selv de stærkeste bygninger ville blive ødelagt, og dødstallet er omkring 100 procent.

I det grønne område vil den ioniserende stråling være på 5 Sv. Risikoen for at dø i denne zone er mellem 50 og 90 procent, og den kan ske inden for timer eller uger.

I den grå ring er trykbølgerne høje nok til at ødelægge en almindelig villa, og der vil være mange dødsfald og skader på grund af alle de ting, der flyver rundt.

Den yderste orange cirkel viser, hvor langt varmebølgerne vil gå, som giver midlertidig blindhed og tredjegradsforbrændinger.

Atomvåben er blevet mere kraftfulde

Hvis Tsar Bomba blev smidt over Nørreport Station, ville det meste af Sjælland og Sydsverige blive ramt af trejdegradsforbrændinger. Omkring 1,2 millioner mennesker ville miste livet, og yderligere 600.000 ville blive såret.

Hvis en atombombe på et megaton TNT blev smidt, ville det meste af Storkøbenhavn opleve tredjegradsforbrændinger, og trykbølgerne ville være så kraftige, at bygningerne ville kollapse i det meste af København Kommune og Frederiksberg Kommune. Omkring 400.000 ville miste livet, og yderligere 450.000 mennesker ville blive såret.

Nedenfor kan du se, hvor stor en del af Aarhus der ville blive ramt, hvis Hiroshima-bomben havde ramt Banegården. 

bombe terror krig atombåven kernevåben atom aarhus banegård europæisk kulturhovedstad aros

Hvis en atombombe på størrelse med Little Boy ramte Aarhus Banegård, skulle man 1,91 kilometer væk for at undgå at dø. I alt ville 21.500 personer miste livet og yderligere 41.000 ville blive såret. (Foto: Nukemap) 

Hvis du hverken bor i København eller Aarhus, kan du prøve at smide en atombombe i netop din hjemby og se, hvor store konsekvenser det vil have. Du kan også prøve at smide atombomber af forskellige størrelser og se, hvad der sker. Hvis du er mobilbruger, kan du benytte linket her

Programmet, som du kan smide fiktive atombomber med, hedder Nukemap og er lavet af Alex Wellerstein, som har forsket i atomvåbenets historie på Stevens Institute of Technology.