Hvad er det 'mørke' internet, og hvordan fungerer det?
The deep web, the Undernet, Tor. Lyssky affærer har mange navne. Under den del af internettet,vi kender, findes en verden af skjulte websider og tjenester, hvor man kan handle i fuld anonymitet.
mørke net dark web mørke side internet hacker søgemaskiner myndigheder FBI Microsoft Apple kriminel aktivitet bagdør teknologi WhatsApp  facebook retshåndhævelse Tor

Dark web-teknologierne har både fordele og ulemper. De kan både bruges af kriminelle, men også af whisleblowers, der forsøger at afsløre kriminalitet. (Foto: Shutterstock)

Det mørke internet er et slaraffenland for politiske aktivisme, terrorisme, stoffer, våben og børneporno.

Men derudover er det svært helt at danne sig et billede af, hvad der egentligt foregår på internettets mørke side, eller for den sags skyld hvordan det ser ud.

Forestil dig, at hele internettet er en skov; et kæmpemæssigt frodigt område med grønne træer, så langt øjet rækker. 

I skoven er der velbetrådte stier, der fører os fra A til B. Det er søgemaskinerne – eksempelvis Google – der gør det muligt for os (brugerne) at finde vej og at se skoven for bare træer.

Men hvis vi bevæger os væk fra de velbetrådte stier, dækker skovens træer helt for vores udsyn. Væk fra stierne er det næsten helt umuligt at finde noget som helst.

LÆS OGSÅ: Forsker vil åbne det skjulte internet

Det mørke net skjuler alting 

Med mindre vi ved lige nøjagtigt, hvad det er, vi søger, kan det let komme til at føles som en skattejagt i blinde.

Det er kun, hvis vi bliver ledt på vej, at vi ved, hvor vi skal lede i den enorme skov.

Det er sådan, det mørke internet fungerer, og navnet dækker over alle internettets skjulte steder.

Ligesom skoven skjuler det mørke internet alting rigtig godt; 'The Dark Web’ gemmer sine handlinger og identiteter.

Det mørke internet forhindrer, at din indentitet bliver afsløret. Det skjuler, hvem du er, hvad du foretager dig, og hvor du gør det.

Det er derfor ikke så overraskende, at det mørke net ofte bruges i forbindelse med kriminel aktivitet, og at det er svært at kontrollere.

LÆS OGSÅ: Algoritmer kan afsløre fremtidige terrorhandlinger

mørke net dark web mørke side internet hacker søgemaskiner myndigheder FBI Microsoft Apple kriminel aktivitet bagdør teknologi WhatsApp  facebook retshåndhævelse Tor

Hvis man forestiller sig, at internettet er en skov, er Google stierne, der giver os det store overblik og viser os på vej, mens det mørke internet er langt væk fra stierne, og kun bliver fundet, hvis man ved, hvad man leder efter. (Foto: Shutterstock)

Teknologierne kan bruges både til godt og ondt

Dark web-teknologierne er robust opbyggede og uden afgørende svagheder eller huller. Derfor er de også meget svære for myndighederne at infiltrere.

Endnu et problem for retshåndhævelsen er, at det mørke internet og dets teknologier ligesom de fleste andre ting i livet kan bruges både til godt og ondt.

På samme måde som kriminelle grupper og individer kan bruge det mørke internet til at skjule, hvad de har gang i, kan det bruges af grupper, der kæmper mod undertrykkelse eller til whistleblowing under fuld anonymitet.

LÆS OGSÅ: Du kan blive dømt for ikke at gøre noget

Tor-netværket har afgørende betydning for det mørke web

The Onion Router, oftest kaldet Tor-netværket, er en fri og gratis softwareimplementering af onion routing (en teknik til anonym kommunikation over et datanetværk, red.), som blandt andet giver adgang til deep web.

Tor-netværket er af afgørende betydning for det mørke internet og er blevet finansieret af en række vestlige regeringer, herunder USA's.

Tor-netværket er globalt, det er ikke fysisk lokaliseret noget sted, og det bliver ikke drevet af en kommerciel netværkudbyder. Alle tre er faktorer, der er typiske for netop disse teknologier.

I teorien skal man installere en 'bagdør' i den applikation, som alle andre bruger, før man kan kommunikere via et netværk som eksempelvis Tor.

'Bagdøren' er en hemmelig måde at bypasse applikationen sikkerhedssystemer på.

Det kan sammenlignes med den måde, vi indimellem gemmer hoveddørsnøglen under måtten eller i en urtepotte i garagen, hvis vi er bange for at komme til at lukke os ude.

LÆS OGSÅ: Ny intelligent webportal udspionerer terrorister på nettet

Bagdøren kan falde i de forkerte hænder

Men 'bagddøren' gør det også muligt for en hvilken som helst regering – selv en tyrannisk regering – at opsnappe kommunikation.

Faktisk har brud på cybersikkerheden vist os, at hackerangreb kan afsløre bagdøren eller eventuelle svagheder, så hackerne kan stjæle personinformationer, billeder og data.

Der er intet nyt under solen her. 

Kriminelle grupper og individer har altid fundet en måde at kommunikere med hinanden under radaren.

Kriminelle grupper har længe brugt mobiltelefoner til at organisere sig, og som samfund har vi det fint med lovgivningen, der tillader at politiet kan aflytte telefoner og fange de kriminelle.

Desværre er det ikke lige så let at infiltrere det mørke net, som det er at aflytte den lokale telefoncentral eller det lokale netværk.

LÆS OGSÅ: Vi lever i en overvågningskultur​

Moralske udfordringer ved at infiltrere mørke nettet

Det mørke internet er helt anderledes end telefonsystemet, som har faste centraler og bliver drevet af en lille gruppe virksomheder, hvilket gør det lettere at infiltrere.

Men selv hvis det var let at infiltrere det mørke internet, kan man anfægte, hvor moralsk korrekt det ville være.

I Storbritannien er det Draft Investigatory Powers Bill (der blevet omdøbt 'snoopers charter' – dyneløfter-loven, red.), der fastlægger beføjelser og styring af retshåndhævelsen af kommunikationssystemerne.

Diskussioner om lovgivningen er blevet påvirket af Edward Snowdens afsløringer, der har demonstreret, at offentligheden ikke er tryg ved uberettiget masseovervågning.

LÆS OGSÅ: Din digitale hverdag ligner ingen andres

Overvågningssamfundet og den offentlige mistillid

Offentlighedens mistillid har tvunget mange teknologivirksomheder til at trække sig tilbage, når det gælder adgang til brugernes computere og telefoner.

mørke net dark web mørke side internet hacker søgemaskiner myndigheder FBI Microsoft Apple kriminel aktivitet bagdør teknologi WhatsApp  facebook retshåndhævelse

Under mottoet 'Freedom not Fear' demonstrede flere tusind mennesker i Berlin mod overvågning og indskrænkning af borgerrettighederne. (Foto: Shutterstock)

Microsoft sagsøgte den amerikanske regering for at kræve adgang til e-mails.

Apple satte sig op mod FBI, fordi efterforskningsmyndigheden ville tvinge Apple til at hacke software på en iPhone, så politiet kunne få adgang til i en krypteret telefon, der var blevet brugt af en af terroristerne bag skyderiet i San Bernadino i Californien.

Denne offentlige mistillid har ført til, at mange teknologivirksomheder skubber tilbage, når det kommer til at få adgang til brugernes enheder.

LÆS OGSÅ: Forskere finder farligt it-sikkerhedshul i din computer

Høster brugerdata til eget brug

Men nogle af kommunikationsvirksomhederne har allerede høstet brugerdata til eget internt brug.

Facebook lancerede krypteringen på WhatsApp, som beskyttede besked-app'ens mere end en milliard brugere fra nygerrige blikke – men Facebook kunne stadig se data i selve app’en.

Det ser ud til, at der stadig er lang vej, til samfundet, regeringen, retshåndhævelsen og domstolene bliver enige om, hvad der udgør passende overvågning både on- og offline.

Indtil da er vi nødt til at leve med, at det ene menneskes personlige frihed er et andet menneskes kriminelle slaraffenland.

LÆS OGSÅ: Du er det svageste led i it-sikkerhed

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Det sker